Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
08-06-2012 | artikel nr. 3685
del

Medlemsmøde med god debat

Medlemsmødet på ZeBU gav bestyrelsen gode input til det videre politiske arbejde og de kommende overenskomstforhandlinger, og nye arbejdsgrupper blev nedsat.

Som ny organisation er TIO i fuld gang med at finde formen og få formuleret sine holdninger til centrale teaterpolitiske problemstillinger - og efter medlemsmødet på ZeBU, kom vi et stort skridt nærmere.

Formanden for bestyrelsen, Gitta Malling, indledte dagen med at byde velkommen til de mange fremmødte medlemmer. Hun understregede vigtigheden af, at medlemmerne involverer sig i TIO og kommer med input til organisationens arbejde - hvis bestyrelses- og udvalgsmedlemmerne har føling med, hvad der rører sig ude på teatrene, er de bedre klædt på i forhold til det politiske arbejde og de kommende overenskomstforhandlinger. Hvor forskellige medlemsteatrene end er indbyrdes, har vi også en vigtig  fælles sag, og når vi kæmper sammen, står vi stærkere.

Efter velkomsten var der workshops om ’Fremtidens overenskomster’, ’Skoler som publikumssegment’, ’International udvikling’, ’Garantiordning og turnénetværk’ og ’Fremtidens støttesystem’. Det kom der mange gode, konstruktive diskussioner ud af, og konkret blev der nedsat flere arbejdsudvalg. Der deltog en fra bestyrelsen i hver workshop for at sikre, at de vigtigste pointer bliver indarbejdet i TIO’s kommende arbejdsprogram.

Om eftermiddagen gik medlemmerne i grupper for at tale om den bevillingsmæssige situation for hhv. de små storbyteatre, egnsteatrene og projektteatrene/teatre udelukkende støtte af SKU. Dernæst var der fælles samling i teatersalen med debat om kontingentsatserne. Fælles for alle beregningsmodellerne er at maksimumsbeløbet vil falde til 35.000 kr. og minimumskontingentet vil lande på 9000 kr. Det blev besluttet, at bestyrelsen sender tre forskellige beregningsmodeller ud med indkaldelsen til årets generalforsamling, og til generalforsamlingen i september vil det blive besluttet, hvilken model for kontingentsatserne TIO skal bruge fremover.

Dagen sluttede med, at Susanne Danig præsenterede websitet ivds.dk - den nye internationale vidensdatabase for danske teatre, som arbejder internationalt.
 

24-05-2013

ILT holder branchefest

Som et nyt tiltag vil der i forbindelse med ILT13-festivalen blive afholdt en branchefest med prisuddeling. Festen løber af stablen lørdag aften.

23-05-2013

Er din forestilling på Scenen.dk?

20. juni bliver Scenen.dk relanceret. Teaterbilletter.dk, der står bag den landsdækkende scenekunstportal, opfordrer alle teatre til at taste næste sæsons produktioner, gæstespil mv. ind i portalen.

22-05-2013

Bliv klog på kunstnerisk udviklingsvirksomhed

24. og 25. maj er der seminar i Aarhus om kunstnerisk udviklingsvirksomhed i forhold til scenekunst i Danmark. Det er gratis at deltage. 

21-05-2013

Kom til teaterbrunch

I forbindelse med ILT-festivalen inviterer laboratoriet ved Bora Bora og Aarhus Scenekunstcenter fagfolk og scenekunstinteresserede til brunch med en række teaterfolk.

17-05-2013

Skal du med til Kulturmøde?

Til august afholdes kulturens nye folke- og topmøde for første gang. Politikere, kulturpersonligheder og kulturaktører fra hele landet forventes at valfarte til Nykøbing Mors, der lægger muld til de mange debatter og kunstneriske oplevelser.

16-05-2013

23 millioner til scenekunstprojekter

Statens Kunstråds Scenekunstudvalg har netop uddelt tilskud til børne- og voksenprojekter i den kommende sæson. 55 teatre/projekter har fået støtte.

15-05-2013

Teater på gadeplan har fået støttekroner

Visionen om at lade københavnerne bidrage til at skabe kunst om dem selv i deres eget nærområde bliver nu til virkelighed. Projektet 'I København har jeg hjemme' har finansieringen på plads.

13-05-2013

ISPA - nu med danske teaterledere

Scenekunstudvalget har netop udpeget de to danske teaterledere, der de næste tre år - og muligvis længere endnu - skal være med i en international netværksorganisation for ledere inden for scenekunst og musik. 

10-05-2013

Super sæson på Det lille Teater

Det lille teater melder om en forrygende sæson med flere næsten totalt udsolgte forestillinger.

08-05-2013

Få andel i EU's kulturstøtte

Med støtte fra Kulturstyrelsen arrangerer Det Danske Kulturinstitut/Benelux en studietur til Bruxelles, hvor man kan blive klogere på mulighederne for at få EU-støtte til kulturelle formål.

07-05-2013

Mungo Park udvider

Mungo Park Allerød har indgået en aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune om at spille forestillinger i kulturhuset i Lyngby.

06-05-2013

Og Reumertvinderne er ...

I går aftes var Bikubenfonden for 15. gang vært for Årets Reumert. Aftenens store midtpunkt blev leder af CaféTeatret Christian Lollike, som fik tre priser med hjem til teatret.

03-05-2013

Asterions Hus på europæisk odysse

Asterions Hus deltager sammen med 12 andre teaterorganisationer i det store, europæiske teaterprojekt ’Meeting the Odyssey’, som netop har fået millionstøtte fra EU. 

02-05-2013

Egnsteaterkonference i Kolding

I dag gæster teaterfolk fra hele landet Mungo Park i Kolding, der er vært for årets egnsteaterkonference.

01-05-2013

Snart nye spirer i væksthuset

TIl juni springer deltagerne i ottende omgang Dramatiker Væksthus ud - og i samme måned er der ansøgningsfrist til Dramatiker Væksthus 2013-15.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet. Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.