Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
28-01-2016 | artikel nr. 5396
del

Unge inspireres gennem teater og digitale udfordringer

Opgang2’s projekt ”Nye Horisonter” er finansieret af Bikubenfonden, Velux Fonden, Kulturministeriet og Aarhus Kommune. Foto: Opgang2

Opgang2 Turnéteater står bag ny digital platform, hvor unge udtrykker deres tanker og drømme gennem kreative egenproduktioner inspireret af en forestilling, de netop har oplevet.

Opgang2 Turnéteater har nu været i gang med sit ”Nye Horisonter”-projekt og den digitale platform Blok2.dk i to år ud af de planlagte fire år, og teatret er nu klar til at dele ud af sine erfaringer med at stimulere 13-19 årige med kulturel minoritetsbaggrund og/ eller bosiddende i boligsociale kvarterer til at udtrykke tanker, følelser, drømme og udfordringer gennem egenproduktion af teater, film, musik, digte og billedkunst.

Tager udgangspunkt i debatforestillinger

Under ”Nye Horisonter” producerer Opgang2 Turnéteater hvert år en professionel debatforestilling, som de unge kan tage afsæt i, når de i perioden udtrykker sig kreativt inspireret af forestillingernes hverdagsnære tematikker.

Forestillingerne og den digitale platform er udarbejdet til at blive vist og brugt i skole- og fritidsregi.

”Vores ambition er bl.a., at nogle af de unge vi når ud til med forestillingerne og Blok2.dk får et emotionelt indspark i deres hverdag, der åbner op for refleksioner og samtaler om nogle af de dilemmaer og barrierer, som vi ved, de kæmper med. Og så har vi ønsket at skabe et kreativt talerør for udsatte unge, hvor de kan skabe og udtrykke nye personlige drømme og visioner,” fortæller Lise Ørskov, udviklingschef for Opgang2, til Proscenium.dk.

De unge får et kreativt rum

”Vi har erfaret, at Opgang2 Turnéteaters debatterende forestillinger med afsæt i det mangfoldige Danmark formår at begejstre og udfordre et ungt, til tider uregerligt og teateruvant publikum af blandet etnicitet. Idéen til Blok2.dk opstod derfor ud af et ønske om at gribe denne begejstring og øge værdien og dybden af de følelser og tanker, som forestillingerne kan sætte i gang, ved at give unge mulighed for at formidle refleksioner og tolkninger i et kreativt forum,” siger Lise Ørskov.

 

Skimmer og vurderer lynhurtigt
Nu hvor ”Nye Horisonter” er halvvejs i projektperioden er man nu ved at gå fra testfase til konsolidering. Blandt andet skal blok2.dk relanceres i en forbedret udgave. Hidtil har man brugt en beta-version.

”Det har været en central udfordring i forhold til udformning af Blok2.dk både at appellere til de udsatte unge, der ikke ser sig selv som kreative, og til de kreative og ressourcestærke unge. De unge, der går ind på websitet skimmer og vurderer lynhurtigt, om det de ser, appellerer til dem, og om de kan identificere sig med det,” siger Lise Ørskov.

Og hvis de identificerer sig med det, skal de så inspireres til at selv at skabe et kreativt produkt, uden de tænker, at det ikke er noget, de selv kan, eller omvendt, at de synes standarden er for lav.

Skal have en positiv oplevelse

”Vi kan bare ikke ramme alle,” erkender Lise Ørskov, der dog har et succeskriterium: ”Så er der én i Fredericia, én i Aalborg og én i Aarhus, der føler, at dette her har givet dem mulighed for at kunne udtrykke sig, som har oplevet, at dette bare virkelig var dem, og som har haft en positiv oplevelse med bloggen, så er vi i mål.”

”At der så også har været andre inde f.eks. i skoleregi og vejledt af deres lærer, der har haft en god oplevelse, så det er selvfølgelig også væsentligt, og uden dem kunne platformen ikke leve, men de bliver ikke del af den primære målgruppe for projektet og dem, som dette kan gøre den store forskel for.”

Anonymitet er afgørende

Men projektet har også budt på uventede udfordringer. At få de unge til at stille deres egne projekter til skue online, var slet ikke så nemt som forventet.

””Mobbe-angsten” har været lidt af en udfordring. At udtrykke sig kreativt online og offentligt har vist sig at være meget ”farligt” for de unge,” fortæller Lise Ørskov og fortsætter: ”Noget, der har vist sig at betyde virkelig meget for de unge, er derfor, at de kan være anonyme på Blok2.dk – det går de vildt meget op i. Til at starte med troede vi, at det hele skulle foregå på Facebook, men det er helt tydeligt, at det skal det altså bare ikke.”

En barriere at stille sig til skue

Seniorkonsulent hos Seismonaut, Anja Tønning, der har været rådgiver for projektet hvad angår digital koncept og målgruppeanalyse, har også været overrasket over, hvor bevidste de unge har været om deres selvfremstilling.

”Når det ikke er gennemskueligt for de unge, hvem der har adgang og kan se det, de poster, så lader de ofte hellere være,” konstaterer Anja Tønning.

Hun forklarer, at de unge, der ikke har erfaring med at udtrykke sig kreativt, først skal lære det og så have modet til at vise det frem.

”Det har vist sig at være en stor barriere, men også en indikator for, at dette projekt har sin berettigelse.”

 

Brugen af sociale medier har ændret sig

Ifølge Anja Tønning er de 13-17-årige svære at aktivere, fordi der foregår så meget andet i deres liv i den alder, og samtidig har projektet måtte indstille sig på, at de sociale medier er løbet stærkt, siden projektet var i planlægningsfasen for tre år siden.

”Vi [må] også bare erkende, at der på bare tre år er sket en stor ændring i de unges brug af sociale medier. Hvor det tidligere var mere udbredt at poste noget f.eks. på Facebook, så er et i dag kanal-medierne som Snapchat og chat i det hele taget, der er populære. Der kan de bedre styre deres selvfremstilling. Det kan derfor være en barriere, at Blok2.dk er en platform, hvor de aktivt skal poste noget.”

Et fællesskab med kreativt udtryk

”Det jeg personligt rigtig godt kan lide ved projektet, er at de unge bliver taget seriøst, og at Opgang2 prøver at være der, hvor de unge er og lave et fællesskab for dem. Der er mange digitale tilbud, der gerne vil engagere de unge, men så er det kommercielt, noget med uddannelse eller for unge med problemer. Det her er noget andet. Det handler om at opdyrke en kultur-interesse hos dem og tage deres udtryk seriøst.”

De unge bliver opslugt

Opgang2’s kommunikationsmedarbejder og driftsansvarlig, Kristian Bach Petersen, fortæller, at han oplever, at det vigtigste er, at informationer om Blok2.dk kommer ud til de unge gennem en gatekeeper.  

”For når der er en voksen, som engagerer ’sine’ unge i at bruge Blok2.dk, sker der virkelig noget, og vi får meget ofte super gode tilbagemeldinger. Og når det fungerer, så er jeg meget imponeret over, hvad brugerne formår at banke sammen på ganske kort tid – om det så er lyd, digte, video eller noget fjerde. De bliver totalt opslugt af det og får virkelig produceret noget, selvom mange af de unge, vi kommer ud til, slet ikke ser sig selv som kreative.”

Af Katrine Bartram Reinert, freelance kommunikatør

 

Læs mere om den digitale platform www.blok2.dk og se unges egne produktioner.

Har dit teater gang i lignende udviklingsprojekter eller Åben Skole-forløb, så vil Proscenium.dk gerne eksponere dit projekt. Skriv til info@proscenium.dk.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.