Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
09-01-2016 | artikel nr. 5410
del

TIO, US, SUS med bud på løsning af Åben Scene-problematik

Teatrenes Interesseorganisation, Uafhængige Scenekunstnere og Scenekunstnere uden Scene er nu klar med et bud på en løsning af Åben Scene-problematikken. En mobil åben scene, der udnytter den eksisterende scenekapacitet.

Umiddelbart før jul 2015 kunne Gritt Uldall-Jessen (Uafhængige Scenekunstnere), Bjørn Lense- Møller

(Scenekunstnere Uden Scene) og TIOs repræsentant, Marianne Klint, indsende de tre organisationers bud på en løsning af Åben Scene-problematikken. En løsning, som kulturminister Bertel Haarder selv havde efterspurgt per mail i september 2015.

Udnytte scenekapaciteten bedre

Løsningsforslaget, som de tre har udarbejdet, handler om at skabe en ”Mobil Åben Scene”, der udnytter scenekapaciteten på de københavnske scener bedst muligt, for derigennem at sikre scenerum for den scenekunst, som p.t. ikke har adgang til scenekapacitet i København og på Frederiksberg.

Den mobile åbne scene er altså uden en fast scene. I stedet flytter den derhen, hvor der er ledig scenekapacitet i løbet af en sæson.

Mobil scene med fast kontor

Det er tanken, at scenen har et fast kontor, hvor man som fri/uafhængig scenekunstner/scenekunstgruppe kan henvende sig med sine projekter, og hvor gæstespil fra provinsen ligeledes kan få hjælp til at finde scenerum i København og på Frederiksberg.

”Mobil Åben Scene” ledes af en daglig leder/koordinator i samspil med et kunstnerisk råd bestående af 3 kuratorer, der løbende udskiftes. De udvælger sæsonens forestillinger og skaber et halvårligt sæsonprogram, samt arrangerer den årlige ”Det Frie Felts Festival” i forbindelse med CPH STAGE.


En del af sæsonprogrammet

Der findes tre måder man kan blive en del af sæsonprogrammet for ”Mobil Åben Scene”, skriver de tre organisationer i oplægget:

"1) som nyproduktion, her er det projekter der har fået støtte fra for eksempelvis Statens Kunstfond, og som endnu ikke har haft premiere (ca. 6-8 produktioner per år, 60-70 opførelser)

2) som gæstespil, det vil sige at man har en færdig produktion, som har haft premiere eksempelvis i en anden by eller i udlandet, og som får en kortere spilleperiode (2-5 forestillinger) på en scene i København. (ca. 12-14 gæstespil pr. år, 30-35 opførelser)

3) som en del af ”Det Frie Felts Festival” under CPH STAGE, hvor man ligeledes bliver anset som gæstespil, der spiller max. 3 gange på festivalen, og hvor forestillingen er “købt” af festivalen og bliver en del af festivalens program og PR. (ca. 10-12 forestillinger pr. festival, 30-35 opførelser)."

To budgetter

Der er fremlagt to budgetter. Et, hvor projektet er fuldfinansieret på lige over 3 mio. kroner samt et mere beskedent på 900.00 kroner. I alt er det ambitionen, at der i regi af ”Mobil Åben Scene” med den fulde finansiering, spilles 25-30 forskellige forestillinger om året, med i alt 120-140 opførelser. Alle disse produktioner er afhængige af grundfinansiering andre steder fra, men ”Mobil Åben Scene” vil stå for at koordinere og promovere forestillingerne henover sæsonen til glæde for både publikum og scenekunstnere.

Nu afventes Haarders vurdering

De tre organisationers forslag afventer nu Kulturministerens dom.

Såfremt Bertel Haarder stiller sig positiv overfor forslaget, ønsker TIO, SUS og US at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra de tre organisationer, der arbejder på at realisere Mobil Åben Scene i foråret 2016.

24-01-2018

PS Profil: Syddjurs Egnsteater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Syddjurs Egnsteater.

23-01-2018

Navnenyt: Jesper de Neergaard vinder Scenekunstprisen 2017

Da Performing Arts Platform i fredags uddelte priser, modtog Bora Boras kunstneriske leder Scenekunstprisen, mens Don Gnus "A Snowball's Chance in Hell” vandt årets Publikumspris.

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.