Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
20-05-2016 | artikel nr. 5620
del

PS Profil: Teater Nordkraft

Teater Nordkraft og teaterleder Jakob Højgaard Jørgensen er første TIO-medlemsteater i PS Profil. Foto: privatfoto

I en ny serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Nordkraft.

Af Signe Ravn

Teater:Teater Nordkraft

Navn:Jakob Højgaard Jørgensen 

Titel: Teaterchef (siden 2010)

 

1. Hvad er I særligt optaget af på jeres teater i øjeblikket?

Det fylder en del, at Bertel Haarder for kort tid siden besluttede at udligne den statslige teaterstøtte til de små storbyteatre, så Aalborg gradvist frem til 2024 får i alt kr. 2,3 mio. mere i statslig støtte om året. Vi er nu sammen med byrådet gået i gang med en proces, hvor vi skal finde ud af, hvad pengene skal bruges til. Vi vil gerne styrke det professionelle vækstlag i Aalborg, på sigt have et stærkere miljø af scenekunstnere uden for institutionerne. Det skal i første omgang opdyrkes gennem en vækstlagsscene i Teater Nordkrafts regi. Det står meget højt på vores ønskeliste.
 

2. Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

Vi har haft mange fantastiske projekter i sæsonen, men jeg vil gerne fremhæve Please, Continue (Hamlet), som var danmarkspremiere på en fascinerende forestilling, hvor virkelige dommere, anklagere, og forsvarere skulle gennemføre en helt almindelig retssag i teatersalen. Men den anklagede var ikke helt almindelig. Det var nemlig Hamlet, anklaget for mordet på Polonius. Vi havde et fantastisk samarbejde med retten og anklagemyndigheden i Aalborg og med lokale advokater. På scenen var også tre skuespillere som Hamlet, Gertrud og Ofelia, og det var virkelig interessant og udfordrende at blande de to slags “performere”. Hver aften blev der afsagt en ny dom, og den svingede lige fra frikendelse til tolv års fængsel! Vi havde fuld sal hver aften, og der var mange blandt publikum, som ikke havde besøgt os før.
 

3. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

Vi har netop været biograf i en uge. Nu hvor alle biografer er blevet digitaliserede, så begynder instruktørerne selvfølgelig at lave 70 mm film igen. Det går fuldstændig ligesom med vinylen. Eftersom biograferne altså ikke længere har udstyret, har vi i samarbejde med en lokal filmentusiast genopfundet “the movie theatre” i bogstaveligste forstand. Vi viste Tarantinos ”The Hateful Eight”, som nærmest er et kammerspil. Det gav rigtig god mening, og publikum fik en anderledes biograf- og teateroplevelse.
 

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeseddel?

Vi overvejer at få et ensemble på Teater Nordkraft. Det hænger sammen med tanken om en vækstlagsscene. Vi har behov for kunstnere, der bor og arbejder i Aalborg for, at det kan lykkes. Det skal et ensemble være med til at løfte.
 

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

At vise over for politikere hvor meget, vi som teatre kan bidrage med til et lokalmiljø på alle mulige måder, uanset om det er i Ringkøbing eller på Vesterbro –men samtidig undgå at blive spændt for alle mulige vogne, underholdningsvognen, undervisningsvognen, sundhedsvognen, socialvognen osv. Det er den professionelle scenekunst af høj kvalitet, der altid skal være vores hovedfokus, men vi spiller faktisk en stor rolle som mødested og kulturhus også. Det glemmer politikerne nogle gange.
 

6. Joker-spørgsmålet fra forrige uges profilteater (i denne uge stillet TIOs sekretariat):

Hvilken forestilling fra den forgangne sæson ville du ønske, at Nordkraft havde haft på plakaten? Og hvorfor?

Jeg har netop været til Wiener Festwochen og set Signas nye forestilling ”Vi Hunde”, og det var en overvældende oplevelse. Efter de fem timer gik jeg ud derfra med store spørgsmål til min egen identitet og livsførelse, og det var ikke noget, der blev påtvunget mig på en ubehagelig måde. De kvalte mig nærmest med kærlighed, og jeg så min egen skam i øjnene. Bortset fra, at det økonomisk er fuldstændig uden for rækkevidde for Teater Nordkraft at producere sådan en forestilling, så ville jeg ønske, at vi havde den på plakaten –man har vel lov at drømme...
 

Hvad vil du spørge næste uges profil, Ingrid Tranum Valasquez fra Next Door Project, om?

Hvordan lægger du strategi for dit teater, så finansiering og kunstneriske drømme går op i en højere enhed?

 

Læs mere om Teater Nordkraft

26-04-2018

Nye tal fra Danmarks Statistik: Publikum vælger teatret til

Flere har fundet vej til de statsstøttede teatre i sæsonen 2016/2017 i forhold til året før, viser nyt tal fra Danmarks Statistik. En vigtig nyhed i en tid, hvor kulturministerens reformarbejde på scenekunstområdet bygger på henvisning til tidligere års modsatte tendens, udtaler formand for Teatrenes Interesseorganisation, Dorthe Skøtt Bébe.  

25-04-2018

PS Profil: Teatret ved Sorte Hest

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret ved Sorte Hest.

24-04-2018

Debatmøde om mangfoldighed, ligestilling og kønsdiskrimination i teater- og musikbranchen

På debatfestivalen Talk Town inviterer TIO sammen med Dansk Komponistforening samt Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner til debatmøde om, hvordan der bliver skabt mere ligestilling og mangfoldighed i teater- og musikbranchen.

23-04-2018

Ny leder til Svendborg Scenekunstakademi

Gitte Gry Bech Ballesheim skal stå i spidsen for Svendborg Scenekunstakademi og skabe en ny 3-årig gymnasial uddannelse for Danmarks teatertalenter.

20-04-2018

SWOP festival og 10 år som egnsteater

Utæmmelige hollandske vilddyr, MAXI golf for hele kroppen og sveddryppende belgisk 90’er-fest er blot nogle af de ting, publikum kan opleve, når Aaben Dans afholder den fjerde SWOP-festival 3.-7. maj i Roskilde og samtidig fejrer deres 10-årsjubilæum som egnsteater i Roskilde.

20-04-2018

Navnenyt: Kasper Holten ny teaterchef for Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater kunne i dag den 20. april annoncere, at Kasper Holten er udnævnt som ny teaterchef fra 1. september 2018.

19-04-2018

Talk Town i Huset-KBH

Festivalen Talk Town finder sted for tredje gang i år. Denne gang 3.- 5. maj 2018 i Huset-KBH. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om scenekunst.

18-04-2018

PS Profil: Teater Refleksion

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Refleksion.

17-04-2018

Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde: Dansk kunstpolitik i en globaliseret verden

Tirsdag den 15. maj inviterer Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors 2018 og Have Kommunikation til Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg. Kulturminister Mette Bock deltager, og danske kunstnere, politikere, kulturpersonligheder og formanden for Folketingets Kulturudvalg giver deres bud på, hvad kunsten kan gøre for at forandre samfundet. 

16-04-2018

Filiorum og Gentofte Kommune indgår ny aftale om teater til kommunens børn og unge

Filiorum og Gentofte Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i deres samarbejde. Oven på fire sæsoner, hvor Filiorum har præsenteret professionelt teater og teaterfestivaler for børn og unge i kommunen, ligger nu en dugfrisk aftale om at sprede livsbekræftende og underfundige læringsforløb med teater som omdrejningspunkt til skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre.

16-04-2018

Scenekunstnere modtager livsvarig hædersydelse

Fire kunstnere, herunder scenekunstnerne Bodil Alling og Kitt Johnson, modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond.

13-04-2018

Hans Henriksen: Hold profitmotivet ude af det kunstneriske arbejde

I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, at de ikke-kommercielle teatre ikke må tvinges til at agere på de samme præmisser som de kommercielle teatre. I stedet bør man fokusere på selve formidlingen af de offentligt støttede teatres forestillinger.

12-04-2018

Syddjurs Egnsteater har forberedt sig i flere år til Aprilfestival

Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men allerede tilbage i 2013 begyndte Syddjurs Egnsteater at forberede sig til festivalen.

11-04-2018

PS Profil: Teatergruppen Batida

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatergruppen Batida.

11-04-2018

Navnenyt: Ditte Felding bliver ny leder af Teaterhuset Filuren

Den 1. august 2018 starter Ditte Felding som ny leder af Teaterhuset Filuren.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.