Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
08-06-2016 | artikel nr. 5661
del

PS Profil: Next Door Project

Next Door Project spillede "Vi ses, Rafiq-e-man!" på Københavns Musikteater i Kronprinsensgade i efteråret 2015. Foto: Søren Meisner

I en ny serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Next Door Project.

Af Signe Ravn

Teater:Next Door Project

Navn:Ingrid Tranum Valásquez

Titel: Kunstnerisk leder, koreograf, iscenesætter, danser

Web: www.nextdoorproject.dk

 

1. Hvad er I særligt optaget af på jeres teater i øjeblikket?

Jeg er optaget af, hvordan proces og værk kan være mindre adskilte størrelser. Hvordan processen kan være værket og værket være processen. Hvad sker der med vores møde med publikum, når værket ses som en mere dynamisk begivenhed, ikke bare en proces frem mod et slutresultat?

Det er jeg f.eks. meget interesseret i forbindelse med vores projekt "Happy End – en kunstnerisk undersøgelse af alderdom", hvor vi over en årrække rejser rundt til plejehjem i Norden og skaber iscenesættelser med beboerne om livet i en gammel krop. Værket er både processen, der finder sted, når vi har den daglige gang på plejehjemmet og de møder, der sker der, det er åbningen for det omkringliggende samfund, når de inviteres ind til at møde deres lokale gamle med afsæt i en performativ begivenhed, det er den overordnede kunstneriske undersøgelse, der tegnes af alle ”Happy End”-udfoldelserne i de forskellige lande, det er den fotoudstilling af Per Morten Abrahamsen, der laves over projektet og de medvirkende gamle, og det er den dokumentar-kunstfilm, Engeli Broberg laver over tematiske nedslag i hele ”Happy End”-forløbet.

Man kan ikke pege på én af delene og sige, at DÉT er værket, DÈR er værket, for værket er netop hele det sammensurium og netværk, der er berøring med og afføder hinanden. Og det er på samme tid projektets rejse bagud, nu og fremad. Det udfordrer virkelig de traditionelle arbejdsprocesser og værktænkningen, og det er fantastisk interessant at arbejde med. Vi kommer i berøring med en meget større flader mennesker, vi kunne kalde dem publikummer eller deltagere eller berørte, og deres bevidsthed om hinanden og det netværk af møder, de bliver en del af, er en hel ny måde at tænke publikumsrelationer. I hvert tilfælde for mig.

Og så er jeg også ret optaget af, hvordan jeg igennem iscenesættelsen kan aktivere publikums kropslige indlevelse, så de kan træde et skridt nærmere virkeligheder, der er anderledes end deres egne. Hvordan går det møde den scenekunstneriske begivenhed tilbyder ind og bliver en kropsligt erfaret oplevelse, som kan hjælpe os til at sætte os i andres sted og opleve verden og virkeligheden set med andres øjne, mærket med andres kroppe?

 

2. Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

Uha, sådan nogle spørgsmål kan jeg ikke finde ud af at svare på. Det er ikke sådan en bjergtop, jeg bestiger, og så er alt andet længere nede end toppen. Det er nok nærmere en cykeltur op og ned, bakker, dale, bjerge, punkteringer, medvind og modvind. Modvind kan være mindst ligeså meget et højdepunkt som medvind, altså hvis man ser højdepunktet som en begivenhed, der virkelig har rykket eller udviklet.

Men kan da f.eks. nævne en begivenhed, der har været udviklende og udfordrende… vi (scenograf Annika Nilsson, Anne Eltard og jeg) var på en researchtur til Kiribati i september, hvor vi var nede for at få indblik i den konfrontation mellem menneske, natur, politik og kultur, som dagligt finder sted på øen Tarawa som konsekvens af den globale opvarmnings langsomme, men sikre druknen af deres nation. Jeg røg efterfølgende ind i en krise og siden udvikling i forhold til at tænke i nye formater, der kan formidle en så uhåndgribelig virkelighed til os trygt forskansede heroppe. Det bliver meget hurtigt fjernt, så snart man lander trygt i DK igen… hvordan kan vi undgå det? Hvordan undgår vi, at det bare bliver en fjern gyser, man kan ryste af sig igen? Hvordan kan vi mærke den, som den akutte aktualitet det er? Det er en længere snak, men forhåbentlig igangsætter vi næste sæson et projekt i samarbejde med to unge kunstnere dernede fra og forsøger at få publikum koreograferet ind i deres virkelighed!

 

3. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

Vi lavede i efteråret "Vi ses, Rafiq-e-man!”, en forestilling om børn på flugt. To unge flygtninge medvirker sammen med en professionel danser og professionel musiker, og jeg oplever, at vi formåede at komme ind under huden, ned i kroppen, på publikum. Det var i hvert tilfælde det, jeg oplevede, og også hørte mange publikummer udtrykke. Den var målrettet børn fra ni år, og vi fik virkelig mange gode og stærke reaktioner fra både forældre, lærere og børnenes selv efterfølgende. Jeg var rigtig glad for, at det lykkedes at formidle de unge flygtninges fortællinger (både dem, der medvirker i forestillingen og alle de, vi mødte i vores research) på en måde, så de kom nær publikum.

 

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeseddel?

Flere penge, mere tid til alle vores projekter og et nyt gulv i vores øvelokale!! Haha! Aj, hvis jeg skulle sige noget sådan overordnet, så står det øverst på sedlen at have midler/ressourcer/tid til mere fordybelse i undersøgelsen af iscenesættelsesformater. Jeg prøver at gøre hvert projekt til en undersøgelse for ikke at ryge ind i det der produktions-mode, hvor man bare laver et produkt, der virker, og glemmer at undersøge alt det, man ikke ved, alle de nye veje og muligheder. Men hvis man kunne få mulighed for endnu mere tid til fordybelse i undersøgelsen af formater, så ville det jo være fantastisk. Men man finder jo ud af at prøve at skabe mest muligt rum for det indenfor de vilkår, der nu er.

 

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

Der er mange, men vil nævne at få en åben scene realiseret, og så helt overordnet at få politikernes øjne op for, at kunsten er en enorm vigtig del af at samle et samfund. Gennem den levende kunst kan mennesker mødes på tværs og på trods af alt det, der ellers opdeler os. Vi har faktisk en funktion i samfundet. Vi er et sted man mødes. Et sted, man sætter sig ind i andres virkelighed. Et rum, der skaber debat og dialog.

 

6. Joker-spørgsmålet fra forrige uges profilteater Teater Nordkraft: Hvordan lægger du strategi for dit teater, så finansiering og kunstneriske drømme går op i en højere enhed?
Uha, det er sjældent at ønskestrategierne holder!! Men processen er for mig ofte at lave en ønske-strategi, definere ønskedrømmen, og så når den økonomiske virkelighed rammer, så forme mulighederne til at kunne skabe essensen af den kunstneriske drøm. Koge ind til benet, finde essensen af, hvad det her er for et værk. Her prøver jeg især at stille spørgsmålstegn ved, om den struktur for produktionen jeg har forestillet mig, også er den, der bedst giver rammerne for at opfylde den kunstneriske vision. Nogle gange kommer jeg til at følge nogle normer og traditioner for produktionsstrukturer (f.eks. de 6-8 ugers prøveperiode og så en forestilling), som slet ikke er hensigtsmæssige i forhold til den kunstneriske undersøgelse, jeg vil… så kommer det frem, når det hele skal gå op i en højere enhed; økonomien, drømmen, folkene bag produktionen, og ud af det dukker måske nye produktionsformater, som, jeg ikke først havde erkendt, ville være en mulighed.

 

Hvad vil du spørge næste uges profil, Lisbet Klixbüll fra Aaben Dans, om?

Hvordan former forholdet mellem proces og værk sig i jeres kunstneriske arbejde (Kan være helt overordnet, specifikke eksempler eller tanker og idéer der endnu ikke er realiseret)?

 

Læs også "PS Profil: Teater Nordkraft"

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

03-01-2018

Workshops om Holberg og dramatik for 400 skoleelever i hele landet

Det Kongelige Teater afholder aktiviteter og workshops for skoleelever i forbindelse med, at Holbergs komedie Maskerade tager på turné i januar.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.