Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
25-08-2016 | artikel nr. 5763
del

Albert Nielsen, administrativ leder af Anemone teatret træder tilbage

Albert Nielsen fra Anemone teatret træder tilbage som administrativ leder den 1. oktober 2016. Foto: Sara Skytte

Den 1. oktober 2016 træder Albert Nielsen tilbage som administrativ leder af Anemone teatret og overlader i den forbindelse den administrative ledelse til Sidsel Ramdal.

”Det var aldrig en drøm at blive teaterdirektør. Det kom helt af sig selv” erindrer Albert Nielsen, Anemone teatrets administrative leder, der i dag melder sin afgang fra børneteatret i Suhmsgade den 1. oktober i år.

Som ung og efter endt uddannelse som tjener og 5 år som restauratør i Jægerspris oplevede han, at tiden var inde til at skifte spor. Det skete med afsæt i lysten til at synge og en "medfødt charme", som gav adgang til Studenterrevyen i 1981. Og heri lå begyndelsen på en professionel karriere som skuespiller og teaterdirektør. Albert Nielsen var omkring Ungdommens teater, Århus teater og senere Merkur Teatret, før han mødte Lisbet Lipschitz.

Et skæbnesvangert møde

Da Merkur Teatret lukkede i foråret 1984, havde de to allerede lavet deres første produktion, og fundet ud af, at de arbejdede så godt sammen, at springet til at fortsætte med en børneforestilling ikke var stort. Valget faldt på Jan Mogensens billedbog "Maries julegave", som blev dramatiseret, og samarbejdet med ham har de to holdt lige siden.

"Maries Julegave" spillede for første gang i november 1984, og i 1987 overtog Anemone teatret lokalerne i det gamle bageri i Suhmsgade, som stadig danner rammen for teatrets produktioner og en lang række gæstespil.

Den alsidige teaterdirektør

Anemone teatret voksede som institution, og det var naturligt at Albert påtog sig rollen som administrativ leder. I jobbeskrivelsen var ikke kun regnskaber, drift og virksomhedsudvikling, men også funktionen som skuespiller, instruktør og dramatiker. I alt er det gennem tiden blevet til produktion af 49 forestillinger, skuespiller i 37, dramatisering af otte og instruktion af tre.

”Jeg havde stor glæde af to klovnekurser i Paris hos Pierre Byland, hvor jeg lærte klovneuniverset at kende, og det skrøbelige og naive har siden været til stor inspiration til mange af Anemone teatrets forestillinger.”

En af de forestillinger mange vil huske Albert fra, er ”Når du ser et stjerneskud”, hvor Albert hvert år til jul fik de store følelser frem hos både børn og voksne i sin fortolkning af den Scrooge-inspirerede Madsen. 

Fremtiden og udviklingen

Albert Nielsen blev 65 år d. 18. juli i år og fortæller, at der er mange grunde til, at det er det rigtige tidspunkt til at give stafetten videre.

”Vi har taget tilløb til et generationsskifte i et par år. Og i lyset af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i april om udmøntning af puljen til de små storbyteatre, har jeg valgt, at nu er det rigtige tidspunkt til at lade nye kræfter træde til. Teatret er i fuld gang med en spændende udviklingsproces, og omlægningen af administrationen kan i sig selv bidrage til at styrke det fortsatte økonomiske grundlag for teatret. Jeg vil dog naturligvis fortsat følge teatret og stille min erfaring og kompetencer til rådighed for den ny ledelse.”

Som ny administrativ leder, vil teatrets nuværende administrator og PR-medarbejder, Sidsel Ramdal, tage over den 1. oktober. Ramdal er uddannet dramaturg fra Århus Universitet og i gang med en kulturlederuddannelse. Derudover har hun seks års erfaring som producent og vikarierende leder på Anemone teatret og relevant erfaring som børnekulturhusmedarbejder i Vanløse og som kulturkonsulent i Hørsholm kommune.

 ”Det er naturligvis forbundet med en vis portion vemod, at jeg trækker mig tilbage nu. Men jeg er fuld af tillid til, at den institution, vi har bygget op på Suhmsgade de sidste snart 30 år er i trygge hænder hos den nye administrative ledelse sammen med et dedikeret personale, der lægger liv og sjæl i teatrets fremtid. Og Lisbet vil jo fortsat være med til at holde de kunstneriske værdier, teatret har stået for, i hævd,” slutter Albert Nielsen.

Afskedsreceptionen foregår på Anemone teatret tirsdag den 4. oktober fra 16-20, og alle venner, publikum og kollegaer er velkomne.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.