Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
30-08-2016 | artikel nr. 5771
del

Fyringer sender teaterjournalistikken i krise

Fremover skal læserne have luppen frem for at finde fagkvalificeret teaterjournalistik. Jyllands-Posten og Politiken har begge fyret deres teaterkritikere. Dermed har kun Berlingske en fastansat teaterkritiker herhjemme.

Både Politiken og Jyllands-Posten har fyret sine teaterskribenter. Førstnævnte forventes i stedet at købe sig til freelanceanmeldelser, mens Jyllands-Posten overvejer helt at droppe teateranmeldelserne. Teatre overvejer annoncestop som modtræk.

Af Signe Ravn

De seneste mange år har kultur- og teaterstoffet i de store danske dagblade ikke oplevet andet end at blive beskåret, forkortet og minimeret. Og da JP/Politikens Hus mandag gennemførte de annoncerede fyringer af redaktionelle medlemmer gik det hårdt ud over teaterstoffet. På Politiken er teaterredaktør gennem 21 år, Monna Dithmer, og Danmarks måske flittigste og mest rejselystne anmelder, Henrik Lyding på Jyllands-Posten, begge blevet fyret.

Dermed er Jakob Steen Olsen, Berlingskes teaterredaktør, der også er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, den eneste fastansatte teaterskribent i Danmark, konstaterer han i et opslag på facebook tirsdag, hvor han vurderer skadevirkningerne af de to store dagblades dispositioner.

”I denne uge har først Jyllands-Posten, siden Politiken fyret deres erfarne og dygtige anmeldere som led i sparerunder. JP muligvis for helt at skrotte anmeldelserne, Politiken givetvis, fordi de tror, de kan købe sig billigt til noget ude i byen. Det er et hårdt slag. Ikke mindst for dansk teater, som mister seriøse stemmer, som skarpt, vidende og upartisk -og med stor kærlighed til kunstarten - vurderede, diskuterede og kommenterede det, der foregik på scenerne, placerede teatret i tiden. Og for avisernes læsere, som har ret til at blive klædt bedst muligt på i forhold til, hvad der rører sig på teaterfronten.
Og det er et bevis på et fortvivlende dannelsestab, som gennemsyrer hele vores samfund,” skriver Jakob Steen Olsen.

På facebook diskuterer flere teaterchefer netop nu muligheden for fremover at benytte andre kanaler til markedsføring af forestillingerne, og Mungo Park nøjes ikke med at diskutere. Her har man allerede truffet beslutning om at stoppe samarbejdet med Politiken og Jyllands-Posten fra januar.

”… efter Politikens og Jyllands-Postens beslutning om at nedprioritere teaterstoffet har vi på Mungo Park truffet en beslutning om tilsvarende at nedprioritere vores investering i marketing gennem Politiken og Jyllands-Posten. Vi vil fremover benytte andre kanaler. Jeg oplever, at vi har haft et godt samarbejde. Men det stopper altså til januar,” har Mungo Parks kommunikationschef Marie Louise Rolffes skrevet til Politikens chefkonsulent for Politikens annoncer ifølge Martin Lyngbos facebookprofil.

Fredericia Teater har valgt samme løsning som Mungo Park, hvis udmelding i kommentarfeltet bliver bakket op af Per Scheel-Krüger fra Teater Grob med udtalelsen: ”Hørt! og vi er også gået samme vej.”.

Jakob Bjerregaard Engmann fra BaggårdTeatret annoncerer på facebook ”Oprør i den danske teaterbranche”, men selvom hans teater på Fyn får fin opmærksomhed fra både Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, men at ”… det er en forstemmende udvikling på nationalt plan, og der råbes retteligt bål og brand mange steder. Inden høtyvene findes frem, mener jeg dog, at vi bør få Chefredaktørerne ud af busken. Mediebilledet er i en revolutionerende forandring, hvor mediehusenes forretningsmodeller halser efter. Vi må tage debatten. Lige nu efterlader afskedigelserne et billede af aviser der ikke længere tør satse på fagspecifik og dybdegående kvalitetsjournalistik. Trist.”

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

03-01-2018

Workshops om Holberg og dramatik for 400 skoleelever i hele landet

Det Kongelige Teater afholder aktiviteter og workshops for skoleelever i forbindelse med, at Holbergs komedie Maskerade tager på turné i januar.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.