Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
10-11-2016 | artikel nr. 5873
del

PS Profil: Teatret Masken

Hannah Karina Mikkelsen er leder af Teatret Masken. Foto: Teatret Masken

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Masken.

Af Signe Ravn

Teater: Teatret Masken

Navn: Hannah Karina Mikkelsen

Titel (siden 2009): Leder

 1. Hvad er I særligt optaget af på jeres teater i øjeblikket?

Gennem de seneste år har vi været meget optaget af alt det der ligger uden for kerneområdet, simpelthen fordi kerneområdet er i orden. Vi turnere ikke længere, vi bruger derimod det ekstra krudt på at være noget mere for områdets børn og unge. Hvordan inddrager vi børn og unge i teatret, så det er interessant for både dem og os?  

2. Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

Højdepunkt i sæsonen er vores ungdomsforestilling. I starten af sæsonen inviterede vi alle 8. klasser i Guldborgsund Kommune ind på teatret, til en hel dags workshop med professionelle scenekunstnere. For så vidt muligt satte vi en byskole og en landskole stævne, eleverne blev blandet og delt i tre hold. Her blev der arbejdet på gulvet, hvor de fortalte os om hvor de kommer fra, hvor de gerne vil hen og om fordomme blandt unge mennesker. Formålet med workshoppen var dels, at lade de unge møde hinanden for at mindske fremmedfjendtligheden og dels for at få materiale til at skrive en forestilling om til og for de unge.
Lige nu bliver der skrevet på forestillingen, og prøverne starter i januar. Under prøverne inviterer vi igen 8. klasserne ind på teatret, her får de lov at se en halv times prøve med spillere og instruktør og stille spørgsmål. Derefter vil scenografen give de unge en modelaflevering således, at de også lærer noget om den side af scenekunsten. Når forestillingen spiller, ser de naturligvis forestillingen, den handler er til dem! Når forestillingsperioden er slut, kommer de igen ind på teatret, hvor vi giver dem tid og rum til at reflektere over det oplevede samt en filosofisk-fysisk workshop, der tager udgangspunkt i nogle af de statements, der er i forestillingen.  

 3. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

Det er bl.a. dette nye initiativ, vi har haft held med, vi har aldrig haft så mange unge i teatret før, eller rettere sagt, det er meget længe siden, at skolerne har prioriteret og brugt så meget tid på scenekunsten som nu.

 4. Hvad står øverst på teatrets ønskeseddel?

Øverst på Teatret Maskens ønskeseddel er flere penge, så vi kan få råd til at producere forestillinger med mere end to medvirkende. Ligesom vi ønsker os, at Guldborgsund Kommune vil blive ved med at købe billetter til kommunens elever i skolerne. Og sidst men ikke mindst, at det bliver lettere at søge økonomisk støtte udefra.

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

Vores største teaterpolitiske udfordring netop nu er at få en aftale i hus med kommunens Skoleforvaltning og Kulturforvaltning om, at de, de næste mange år også skal prioritere at købe billetter til deres børn og unge i skolerne.

 6. Joker-spørgsmålet fra seneste profilteater, QUASI teater (Marie Kilsgaard Møller): Hvorfor er scenekunst overhovedet vigtigt? Eller hvad siger I, når I argumenterer overfor det kommunalpolitiske system, for at retfærdiggøre jeres eksistens og jeres midler?

Teatret Masken producerer næsten kun scenekunst for børn og unge, så derfor er det især børn og unge, vi lægger vægt på, når vi skal argumentere overfor det kommunalpolitiske system. I en tid hvor fjernsyn, computerspil, mobiltelefon og andre moderne kommunikationsmidler overtager mere og mere plads i et barns liv, er det vigtigt at holde fokus på den levende kunst.

Teater åbner sanser og intellekt hos børn i alle aldre. Scenekunst kan tilføre børn et nærvær og følelse af delagtighed, som fjernsyn eller computer ikke kan. I teatret konfronteres børnene med levende kunstnere, og de lever sig ind i figurerne på scenen. De observerer og tolker tingene og deres fremstilling nøje. At give børn værktøjer til at danne sig et eget billede af den verden, de vokser op i, samt at tage stilling til sig selv og relationerne mellem mennesker er en af børneteatrets centrale opgaver. Teatret Masken ønsker at inspirere børn allerede fra en ung alder til at opsøge kulturelle oplevelser. Er kunst og kultur en del af børns hverdag, er der større sandsynlighed for, at den også er en del af deres hverdag som voksne.

Børn forlader ikke teatret tomhjernede og tomhændede. Tværtimod. De bringer de mange mulighedsrum med sig tilbage til deres hverdagsliv. Det, som teatret tør og gør, det vil de også gerne turde og gøre. Hvis skolen har øje for dette, så åbner den op for, at børnene fortsat kan undersøge, afprøve og tage virkemidlerne i brug, både i frikvarteret – og ikke mindst i tilknytning til skolearbejdet.

- Scenekunst er en af de æstetiske discipliner, som gør det muligt for mennesker at se verden fra en anden vinkel.

- Scenekunsten kan være med til at skærpe elevernes koncentration og udvikle en evne til at lytte aktivt.

- Den kan også give eleverne en større sprogforståelse og en indsigt i fortællingens kunst.

- Teater udvikler vores menneskelige kompetencer.

Guldborgsund Kommune og Teatret Masken medvirker til:

- At fremme lokal scenekunst og udvikle børn & unges æstetiske sans.
- At være et aktivt og stærkt element i dannelsen af børn & unges fællesskaber.
- Styrker muligheden for at gøre kulturaktiviteter til en naturlig del af hverdagsmiljøet for børn og unge.

 

Hvad vil du gerne spørge næste profilteater, BaggaardTeatret (Jakob Engmann), om?

Hvordan arbejder I med brugerinddragelse?

24-01-2018

PS Profil: Syddjurs Egnsteater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Syddjurs Egnsteater.

23-01-2018

Navnenyt: Jesper de Neergaard vinder Scenekunstprisen 2017

Da Performing Arts Platform i fredags uddelte priser, modtog Bora Boras kunstneriske leder Scenekunstprisen, mens Don Gnus "A Snowball's Chance in Hell” vandt årets Publikumspris.

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.