Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
23-11-2016 | artikel nr. 5893
del

Scenekunstnere Uden Scene lukker sig selv

Scenekunstnere Uden Scenes ekstraordinære generalforsamling den 6. november blev det endeligt besluttet at nedlægge foreningen. Beslutningen er taget i kølvandet på kulturministerens seneste afvisning af US, TIO og Scenekunstnere Uden Scenes oplæg til en åben mobil scene i København.

Af Signe Ravn

Scenekunstnere Uden Scene (SUS), der blev oprettet i 2012, nedlagde sig selv den 6. november 2016. Det skriver foreningen selv på Uafhængige Scenekunstneres facebookside den 13. november. Selv angiver SUS, at det er resultatløse forhandlinger, der skubbede til den udvikling.

”SUS har gennem årene været aktiv dialogpartner med Kulturministeriet, Statens Kunstfond og andre, der ønskede at medvirke til etableringen af en åben scene.
Det har været en stor frivillig indsats, som flere gange har været tæt på at udmønte sig i konkrete løsninger, senest i efteråret 2015, hvor Kulturminister Bertel Haarder bad SUS, Uafhængige Scenekunstnere (US) og Teatrenes Interesseorganisation (TIO) give et fælles bud på en model for en åben scene. Dette bud skulle holdes indenfor det meget beskedne økonomiske råderum, som frem til 2018 udgøres af Puljen for gæstespil i København og på Frederiksberg, administreret af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for Scenekunst. Det udmøntede sig i et forslag om en Mobil Åben Scene. Desværre valgte Kulturministeren endnu en gang at afvise vores grundigt udarbejdede forslag. Derfor er foreningen nu nedlagt,” skrives der i et såkaldt efterskrift for foreningen på facebooksiden.

Læs Proscenium.dk's artikel: "Haarder afviser udspil til Mobil Åben Scene"

Ny generation må tage over

Men det betyder ikke, at der ikke stadig er en kamp at kæmpe, understreges det.

”Håbet er, at en ny generation af scenekunstnere vil gribe til, og finde nye veje til at fortsætte kampen for en Åben Scene i København, for problemet er langt fra løst.”

”Åben Scene-projektet har i alle de forskellige formater, vi har udarbejdet gennem årene, været et visionært og progressivt projekt, og vi håber, at de mange gode tanker og visioner, som vi har udfoldet igennem årene, kan leve videre som en "open source" mulighed: Tag vores idéer og løb med dem! Omform dem! Kald det noget nyt! Men fortsæt kampen, for problemet er ikke løst, der er stadig stor mangel på tidssvarende scenerum for frie projekter og grupper i landets hovedstad.”

Læs Proscenium.dk's artikel: "TIO,US og SUS med bud på løsning af Åben Scene-problematik"

Håber Østerbro Teater åbner for gæstespil

Den nu nedlagte forening håber desuden, at det nye Østerbro Teater, der i 2017 opstår, når Republique og Østre Gasværk slås sammen som led i besparelserne i KbhT, vil åbne den bebudede gæstespilsscene op for de mange scenekunstnere, der mangler et spillested, ligesom de også hepper på Rialto Teatrets mulige fremtid som provinsens scene, fordi initiativtagerne bag den også planlægger at åbne huset op for frie scenekunstneres projekter.

”Vi bifalder alle forsøg på at skabe bedre vilkår og mere Københavner-synlighed for det frie felt af scenekunst, såvel som for vore kolleger på et internationalt plan,” understreger man i facebookopslaget.

Ny forening drifter nu Det Frie Felts Festival

Scenekunstnere Uden Scene har de seneste tre år samarbejdet med Uafhængige Scenekunstnere om at drive Det Frie Felts Festival. Driften af den er nu lagt i hænderne på en nystiftet forening – ”Foreningen bag Det Frie Felts Festival”, som blev stiftet på en generalforsamling den 6. oktober 2016.

Ifølge Scenekunstnere Uden Scenes efterskrift består den nye forenings bestyrelse af jurist Elisabeth Ehmer, producent Louise Kirkegaard (1:1 teaterproduktion), kunstnerisk leder Danjel Anderson (MDT Stockholm), kunstnerisk leder Jens Frimann Hansen (Helsingør Teater og Passage-festival) og performer Christian Adelhorst Rossil på vegne af Uafhængige Scenekunstnere.
Christian Adelhorst Rossil blev valgt som forperson i "Foreningen bag Det Frie Felts Festival".

Det er performer, iscenesætter og koreograf Erik Pold samt dramatiker, dramaturg og kurator Gritt Uldall-Jessen, der udgør festivalledelsen i "Det Frie Felts festival". René Kruse fra "Behind The Scenes" og Faar 302 er valgt som administrator i foreningen.

26-04-2018

Nye tal fra Danmarks Statistik: Publikum vælger teatret til

Flere har fundet vej til de statsstøttede teatre i sæsonen 2016/2017 i forhold til året før, viser nyt tal fra Danmarks Statistik. En vigtig nyhed i en tid, hvor kulturministerens reformarbejde på scenekunstområdet bygger på henvisning til tidligere års modsatte tendens, udtaler formand for Teatrenes Interesseorganisation, Dorthe Skøtt Bébe.  

25-04-2018

PS Profil: Teatret ved Sorte Hest

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret ved Sorte Hest.

24-04-2018

Debatmøde om mangfoldighed, ligestilling og kønsdiskrimination i teater- og musikbranchen

På debatfestivalen Talk Town inviterer TIO sammen med Dansk Komponistforening samt Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner til debatmøde om, hvordan der bliver skabt mere ligestilling og mangfoldighed i teater- og musikbranchen.

23-04-2018

Ny leder til Svendborg Scenekunstakademi

Gitte Gry Bech Ballesheim skal stå i spidsen for Svendborg Scenekunstakademi og skabe en ny 3-årig gymnasial uddannelse for Danmarks teatertalenter.

20-04-2018

SWOP festival og 10 år som egnsteater

Utæmmelige hollandske vilddyr, MAXI golf for hele kroppen og sveddryppende belgisk 90’er-fest er blot nogle af de ting, publikum kan opleve, når Aaben Dans afholder den fjerde SWOP-festival 3.-7. maj i Roskilde og samtidig fejrer deres 10-årsjubilæum som egnsteater i Roskilde.

20-04-2018

Navnenyt: Kasper Holten ny teaterchef for Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater kunne i dag den 20. april annoncere, at Kasper Holten er udnævnt som ny teaterchef fra 1. september 2018.

19-04-2018

Talk Town i Huset-KBH

Festivalen Talk Town finder sted for tredje gang i år. Denne gang 3.- 5. maj 2018 i Huset-KBH. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om scenekunst.

18-04-2018

PS Profil: Teater Refleksion

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Refleksion.

17-04-2018

Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde: Dansk kunstpolitik i en globaliseret verden

Tirsdag den 15. maj inviterer Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors 2018 og Have Kommunikation til Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg. Kulturminister Mette Bock deltager, og danske kunstnere, politikere, kulturpersonligheder og formanden for Folketingets Kulturudvalg giver deres bud på, hvad kunsten kan gøre for at forandre samfundet. 

16-04-2018

Filiorum og Gentofte Kommune indgår ny aftale om teater til kommunens børn og unge

Filiorum og Gentofte Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i deres samarbejde. Oven på fire sæsoner, hvor Filiorum har præsenteret professionelt teater og teaterfestivaler for børn og unge i kommunen, ligger nu en dugfrisk aftale om at sprede livsbekræftende og underfundige læringsforløb med teater som omdrejningspunkt til skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre.

16-04-2018

Scenekunstnere modtager livsvarig hædersydelse

Fire kunstnere, herunder scenekunstnerne Bodil Alling og Kitt Johnson, modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond.

13-04-2018

Hans Henriksen: Hold profitmotivet ude af det kunstneriske arbejde

I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, at de ikke-kommercielle teatre ikke må tvinges til at agere på de samme præmisser som de kommercielle teatre. I stedet bør man fokusere på selve formidlingen af de offentligt støttede teatres forestillinger.

12-04-2018

Syddjurs Egnsteater har forberedt sig i flere år til Aprilfestival

Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men allerede tilbage i 2013 begyndte Syddjurs Egnsteater at forberede sig til festivalen.

11-04-2018

PS Profil: Teatergruppen Batida

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatergruppen Batida.

11-04-2018

Navnenyt: Ditte Felding bliver ny leder af Teaterhuset Filuren

Den 1. august 2018 starter Ditte Felding som ny leder af Teaterhuset Filuren.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.