Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
01-12-2016 | artikel nr. 5905
del

"Brevet" fylder 25 år

Paolo Nani har opført "Brevet" mere end 1.200 gange siden, han skabte forestillingen for 25 år siden. Foto: Hedda H. Elvestad

1.200 opførelser fordelt på 37 lande, det er status for Paolo Nanis forestilling ”Brevet”, som i denne sæson fejrer 25-års jubilæum.

Af Signe Ravn

Da det tyske medie Kolnische Rundshau i oktober 1995 erklærede, at ”Paolo Nanis BREVET er en komedieklassiker”, havde journalisten næppe gjort sig klart, hvor ret vedkommende faktisk havde i det udsagn.

Der er ikke mange teateropsætninger, der får lov til at leve et så langt liv, som det er tilfældet for Paolo Nanis forestilling ”Brevet”. Kunstnerens eget teater, Paolo Nani Teater, kan nemlig i begyndelsen af 2017 fejre, at ”Brevet” har indtaget scener både herhjemme og internationalt i 25 år siden premieren i 1992 på Jomfru Ane Teatret i Aalborg.

 

Anerkendelse vigtig for succes

”Brevet” er dermed blevet en klassiker indenfor det komiske, fysiske teater, og den ordløse enmandsforestilling, hvor alle rekvisitter kan være i én kuffert og strække over 15 scener med samme tema i 15 forskellige versioner, har vundet publikums hjerter i 37 lande fra Grønland til Japan og Brasilien. 1.200 gange har Paolo Nani kastet sig ud i sin en-mands tour-de-force, i øvrigt hans allerførste soloprojekt, der i 1994 vandt sin første pris, en 1. pris, ved ”United Slapsticks - The European Comedy Award” i Frankfurt.

”Det har været vigtigt at bliver anerkendt. Og når man har vundet en pris, som hedder sådan, så er man European Comedy Award vinder for evigt,” siger Paolo Nani til Proscenium.dk , og fortæller, at han også har været meget opmærksom på at spotte de bedste festivaler at spille forestillingen.

”For eksempel har vi spillet i London International Mime Festival for meget få penge, men så havde man spillet i London International Mime Festival, som er en glimrende sted at blive set. Festivalen bad os året efter om at komme og spille der en gang til (1999 og 2000). Og det sker sjældent.”

 

Timing og spilleglæde

Hvorfor, tror du, at ”Brevet” har fået sådan en lang levetid og et publikum over hele verden? Hvad er det, der taler til folk uanset, hvor de er fra?

”Overraskelser og timing holder forestillingen levende. Der er tre ting: 1. Man griner fra begyndelsen til slutningen. Efter forestillingen har man ondt i ansigtet. 2. Før hver scene viser jeg et skilt med titlen (f.eks. ”Western”). Men så er scenen så pakket med detaljer, som man genkender fra en clumsy western, at den er en konstant overraskelse for publikum, og de kan næsten ikke følge dem allesammen, mens de griner. 3. Timing i forestillingen er meget indviklet og i konstant bevægelse. Hvad jeg gør er meget fastlagt, men rytmen er ny hver gang. Hvis jeg kigger på en video af forestillingen lavet for 10 år side, virker det meget langsomt. Men jeg forandrer mig, ser mange ting, og følger med i, hvad der sker i filmkunst, teatret og tegnefilm. Det gør, at jeg altid kan holde den komiske timing frisk og oppe i tiden. Sidst, men ikke mindst, jeg nyder hver gang, jeg spiller, og det kan man godt mærke [som publikum].” 

Hvordan har I konkret arbejdet med at få ”Brevet” så massivt ud at spille internationalt?

”Det har været en lang proces. Vi mærkede med det samme, at forestillingen var en grinemaskine, og at den havde potentiale for at spille bredt. Da vi lavede ”BREVET”, Nullo Facchini og mig, ønskede vi nemlig at lave en forestilling, som kunne være i en kuffert og kunne spille internationalt. Den detalje er faktisk vigtig; den er nem at rejse med, og forestillingen er så elastisk, at det kan være på små scener, men den kan også uden problemer spille for et publikum på op til 1.000. Lyset er standard, der ingen skift og ikke noget kompliceret teknik.”

”Vi præsenterede forestillingen ved salgsmesser i Freiburg (Tyskland), i Thun (Schweitz), i Morgues (Schweitz), til Avignon Festival Off (2013 og 2015) og flere gange på Aprilfestival. Vi har altid sørget for, at der var agenter nok i udlandet. Lokale udenlandske agenterm som havde et netværk. Vi har haft agenter i Tyskland, Spanien, Schweitz, Italien, Frankrig, Norge, Sydamerika. Lige nu leder vi efter en agent i Nordamerica og Kina. Senest har vi lavet et videoklip om ”BREVET”, som er kun på 1 minut pakket med udvalgte ord fra pressen på dansk, italiensk, fransk, spansk, engelsk og kinesisk,” forklarer Paolo Nani til Proscenium.dk.

 

Stadig milliarder af potentielle tilskuere

Paolo Nani kalder det enhver skabende skuespillers drøm at kreere en forestilling, der får lov at leve så længe, også på verdensplan. Og han har ingen planer om at sende ”Brevet” på pension. 

”Tja, anslået at forestillingen muligvis er blevet set af 400.000 tilskuere gennem årene, er der vel stadigvæk ca. 6,4 milliarder potentielle tilskuere og ca. 155 lande hvor forestillingen endnu ikke er blevet præsenteret!” lyder det kækt fra Paolo Nani i en præsentationsbrochure for forestillingen.

Paolo Nani (f. 1956) er skuespiller, instruktør og underviser født i Ferrera i Italien, og grundlagde Paolo Nani Teater i 1995 i Vordingborg. Her skaber han fortsat sine forestillinger, instruerer og producerer forestillinger med andre skuespillere og samarbejdspartnere.

www.paolonani.com

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.