Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
21-12-2016 | artikel nr. 5942
del

PS Profil: Grønnegade Teater (fra årsskiftet Det lille Turnéteater)

Pernille Plantener Holst (billedet) og Sascha Hegner viderefører fra årsskiftet Grønnegade Teater som projektteater under navnet Det lille Turnéteater.

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Grønnegade Teater.

Af Signe Ravn

Teater: Grønnegade Teater – fra 1. januar 2017: Det lille Turnéteater

Navn: Pernille Plantener Holst

Titel (siden 2014): Teaterleder

 

Hvad er I særligt optaget af på jeres teater i øjeblikket?

”Vi har netop afsluttet produktion af og spilleperiode med vores sidste nye forestilling ”Ingen Verdens Ting”, som er en interaktiv forestilling for børn og deres voksne. Med denne forestilling udvider vi den traditionelle teaterform og inviterer publikum til at lege og skabe med undervejs i fortællingen. Det har været spændende at udfordre vores egne normer og at slippe noget af kontrollen for at give publikum plads til, helt fysisk, at være med til at skabe hinandens oplevelser.

Og så er vi naturligvis optagede af, at vi nu lukker ned som egnsteater, pakker spillestedet i Næstved ned og skal fortsætte virket som projektteater. Fra det nye år kommer vi igen til at arbejde under navnet Det lille Turnéteater, som vi gjorde i en årrække, før vi indgik egnsteateraftale.”

 

Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

”En sæson er altid en stribe af højdepunkter. I første halvdel af denne sæson har vi spillet 67 opførelser, og vi sætter en ære i at gøre vores til, at de hver især bliver et højdepunkt. Personligt vil jeg sige, at højdepunktet har været præsentationen af sæsonens ny-produktionen ”Ingen Verdens Ting”, da det jo, som altid, er spændende, om man lykkes med at få samlet alle tråde til noget, der bliver en god oplevelse for publikum.”

 

Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

”Som spillested har vi siden sidste sæson haft ”BørneteaterBrunch” på programmet en søndag om måneden, hvor man har købt samlet billet til teaterforestilling og efterfølgende brunch. Et initiativ vi har udbudt i samarbejde med vores lokale teaterforening, Næstved Teater. Det har været meget efterspurgt og værdsat blandt publikum. Det er som om, publikum gerne vil have ”hjælp” til at sætte deres teateroplevelse ind i en sammenhæng. Det at mødes om et fælles måltid er trygt og velkendt og kan således fungere godt som platform for et møde med noget mere usikkert og ukendt, som en teateroplevelse kan, og efter min mening gerne skal, være.”

 

Hvad står øverst på teatrets ønskeseddel?

”Vi er, som teater, på vej ind i en ny epoke, da vores egnsteateraftale med Næstved Kommune slutter nu ved udgangen af 2016. Teatret skal nu finde sig til rette i et lang mindre format uden fast spillested og økonomi til fastansat personale, men med ønsket om at fortsætte vores arbejde med at udvikle og præsentere nyskabende og vedkommende scenekunst både for børn og voksne. For eksempel at fortsætte arbejdet med udvikling af et scenekunst-format, der inviterer publikum til at lege med og til fortsat udvikling af innovativ brug af digitale medier. Vi vender blikket udad og ønsker os nye samarbejdspartnere og sponsorer, der vil gøre dette muligt.”

 

Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

”Jeg mener, at vi skal være meget opmærksomme på, hvordan mange års udsultning af de ”bløde værdier” og kunstneriske fag i folkeskolen nu for alvor begynder at slå igennem. Scenekunstneriske oplevelser får svært ved at få en meningsfuld plads i skolernes liv, hvis ikke der findes lærere eller andre, der kan formidle og skabe forbindelser. Hvis kunsten ikke har en betydningsfuld plads i samfundets uddannelser, så bliver næste skridt måske, at det får endnu mindre plads i samfundet, og at kunst alene bliver en individuel sag – og så er vi ilde stedt.

Scenekunst på skoleskemaet er derfor et ultravigtigt initiativ, og det er vigtigt at fastholde, at scenekunst har værdi, som drømme- og refleksionsrum og ikke bare som læringsmiddel.”

 

Jokerspørgsmål fra BaggårdTeatret: I skal fra næste sæson køre videre uden egnsteateraftale med Næstved Kommune. Har dette været et frisættende benspænd? Og hvis ja, hvordan?

”Ja. Det føles i høj grad frisættende at skulle slippe forpligtelserne i egnsteateraftalen, og det hænger naturligvis sammen med at samarbejdet med Næstved Kommune har skrantet og at kommunen i sidste ende har valgt ikke at ville os længere. Vi står nu med en frihed og helt anden økonomisk virkelighed, som tvinger os til at finde ind til kernen af, hvem ”vi” er, og hvad vi selv vil bruge vores ressourcer på i fremtiden.”

 

Hvad vil I gerne spørge næste profilteater, Den Fynske Opera (Marianne Klint), om?

”Momentum har i år valgt et repertoire inspireret af Det Kgl. Teaters skuespil-repertoire. Er valget af dig som administrativ leder på Den Fynske Opera det første skridt i retning af et ”mini-Kgl. Teater” hvor alle de sceniske kunstarter er samlet under fælles administration i Odense?”

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

26-01-2018

Politisk opbakning til film- og teaterbranchens arbejde for et bedre arbejdsmiljø

TIO og syv andre organisationer fra teater- og filmbranchen var til møde med ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock for at tale om branchens tiltag mod krænkelser og chikane.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.