Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
10-08-2017 | artikel nr. 6283
del

PS Profil: Aveny-T

Jon Stephensen og Aveny-T er PS Profil og fortæller om sæsonens store satsning på at få fat i det unge publikum.

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Aveny-T.

Teater: Aveny-T

Navn: Jon Stephensen

Titel: Teaterchef og scenograf på ”SKAM”

 

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?

”SKAM”, 100 procent fokuseret på vores verdenspremiere på teaterversionen af ”SKAM 1” den 15. september. Energien er sindssyg god lige nu, hvor et hold unge mennesker hver dag vokser og lægger på anført af instruktør Martin Lyngbo.”

 

2. Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

”Det er og bliver ”SKAM”. Det at få lov til at arbejde med dette stof indebærer så meget. Det er all in.”

 

3. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

”Ihhh, den er svær. Men lige pt. må det være at få unge i teatret igen, ser det ud til. Mere end 6.000 unge under 25 år har allerede købt billetter til ”SKAM”. Det, synes jeg, er et stort gennembrud.”

 

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?

”Flere penge – større tilskud. I dag har vi 3 millioner kroner i tilskud. Det er under en femtedel af vores genbo på den anden side af Frederiksberg Allé har. På den lange bane vil flere tilskudsmidler betyde meget for vores drømme om at være et kraftcenter for ungekulturen.”

 

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

”Ikke at miste publikum. At få unge til at vælge teatret i langt større antal end lige nu. Jeg mener det. Vi må gøre op med kategorien børn og unge som en samlet kategori. Vi må fokusere mere på teater, der rammer de unge. Alt for meget teater, der siger, de vil de unge, er i form og indhold gammelt og gammeldags. Vi må slippe bremsen og skabe det usete, uprøvede, tiltrækkende vilde teater.”

 

Bonus-spørgsmålet fra Mungo Park Kolding (Lasse Bo Handberg): "Hej Jon! Kan vi på teatrene få et større ungt publikum end vi har i dag? Og skal vi det?"

”Hej Lasse. Ja, ja og ja. Ja, vi kan få flere, mange flere unge i teatret. Her 25-året efter Dr. Dantes indtog på Aveny, har vi næsten glemt, hvor meget det lykkedes dengang. Selvfølgelig kan det ske igen. Men det kræver, at et teater får det som sin opgave og (de økonomiske) muligheder for 100 procent at dedikere sig til dette. Jeg tror ikke på, at alle teater også skal favne de unge. Det er en dårlig idé, som har vist ikke at være bæredygtig. Nej, giv et teater opgven – og så lad dette sted inspirere andre. Skal vi have flere unge i teatret, spørger du. Ja, så absolut, er svaret. Hvis ikke så risikerer teatret at miste sit publikum for altid. For der er ingen garanti for, at de kommer igen, når de bliver voksne. Sådan var det engang – sådan er det ikke længere. Og udover dette, så er teatret dannelse. En dannelse og en evne til at perspektivere væsentlige emner – det har de unge brug for. Måske mere end nogensinde.”

 

Stafet-spørgsmålet: Hvad du vil gerne spørge næste profilteater, Fredericia Teater (teaterchef Søren Møller) om?

”Kære Søren. Tillykke med succesen. Hvornår skete denne omvæltning – var der noget specielt, der satte det hele i gang? Eller skete det bare?”

Læs mere om Aveny-T

23-10-2017

Ny bog sætter fokus på operaen indtog i København

En ny bog af operaekspert Henrik Engelbrecht fortæller historien om operaens indtog i guldalderens København. Her fortæller forfatteren Proscenium.dk om projektet.

19-10-2017

Nu er den scenekunstneriske bachelor en realitet

Den Danske Scenekunstskoles uddannelser i skuespil, iscenesættelse, scenekunstnerisk produktion og musical er netop godkendt som 3-årige kunstneriske bacheloruddannelser på linje med andre kunstneriske videregående uddannelser.

18-10-2017

PS Profil: Det Lille Turnéteater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Det Lille Turnéteater.

17-10-2017

Festival of Wonder præsenterer 100 events

Når Festival of Wonder finder sted i Silkeborg fra den 9.-12. november 2017, så er det med et kvalitetsstempel fra EU. EFFE, EU’s festivalorganisation, har nemlig udvalgt Festival of Wonder 2017 som en af Europas 26 bedste festivaler ud af 715 udvalgte.

16-10-2017

Navnenyt: Anne Middelboe Christensen indtrådt i fondsbestyrelse

Informations anmelder Anne Middelboe Christensen er fra 2017 nyt medlem af bestyrelsen for Balletmester Albert Gaubiers og Poul Waldorffs Fond.

13-10-2017

Sparkling Sound Festival finder sted den 28. oktober

Sparkling Sound Festival 2017, en festival for lydkunst, dans, performance og lys, finder sted i København den 28. oktober 2017. Festivalen er arrangeret af ALTERATION og co-produceret af Dansehallerne.

12-10-2017

Navnenyt: Nye medlemmer i Reumert Juryen

Operasanger og P2-vært Stine Rosengren og dramaturg Susanne Hjelm Pedersen indtræder i Reumert-juryen. Læs, hvem de erstatter.

11-10-2017

Udviklingsplatformen lancerer mentor-program

Nu søger Udviklingsplatformen for Scenekunst 10 mentees til sit nye mentorprogram, der er rettet mod scenekunstproducenter og selvproducerende scenekunstnere. Ansøgningsfristen er den 9. november 2017.

10-10-2017

Dansk dans i internationalt selskab på Tanzmesse

På den tyske danseplatform Tanzmesse NRW arrangerer Statens Kunstfond en fælles dansk stand, som skal være med til at underbygge og videreudvikle det internationale netværk og styrke mulighederne for dansk dans internationalt.

10-10-2017

Medlemmer til projektstøtteudvalg er udpeget

Statens Kunstfonds repræsentantskab har netop udpeget medlemmer til de projektstøtteudvalg, der tiltræder ved årsskiftet.

09-10-2017

Bora Bora afholder international dansefestival for babyer

Aarhus’ dansescene, Bora Bora, inviterer i uge 42 og 43 til seks unikke interaktive danseforestillinger for de 0-5-årige. Med festivalen DANS BABY DANS er det nemlig første gang i Danmarks historie, at der arrangeres en professionel dansefestival for de allermindste.

06-10-2017

PS Profil: TeaterØEN

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TeaterØEN.

05-10-2017

Hvad oplever børn og unge i teatret?

Pernille Welent Sørensen, konsulent på Teatercentrum, starter pr. 1. oktober 2017 påPh.d.-skolen for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitetog vil de næste tre år arbejde med fokus på børn og unges teateroplevelser.

04-10-2017

Sorgenfri Teaterforening vil skabe fællesskab via aktivitetsskabende scenekunst

Nordsjælland er blevet et teaterinitiativ rigere i form af Sorgenfri Teaterforening, der fokuserer på at vise den socialt engagerede og aktivitetsskabende scenekunst.

03-10-2017

Ny kulturvaneundersøgelse på vej

Danmarks Statistik sætter gang i arbejdet med at indsamle materiale til endnu en landsdækkende undersøgelse af danskernes kulturvaner.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.