Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
25-08-2017 | artikel nr. 6308
del

Vellykket scenekunst-debat på Kulturmødet på Mors

Anne Middelboe Christensen var moderator for debatten, der lod politikerne stille spørgsmål direkte til dem, der ved mest om scenekunsten, nemlig aktørerne selv. Foto: Lars Horn

Debatten ”Scenekunstens værdi i en fragmenteret og digital tidsalder”, som TIO var medarrangør af under Kulturmødet på Mors, blev en succes, og kulturpolitikere roser formatet, som de fik meget udbytte af.

Torsdag den 24. august fra kl. 17-18.45 lagde Limfjordsteatret lokaler til debatten ”Scenekunstens værdi i en fragmenteret og digital tidsalder”, som fandt sted under Kulturmødet på Mors. TIO har arrangeret debatten i samarbejde med SceNet – Scenekunstnetværket i Region Nord- og Midtjylland, Danske Teatres Fællesorganisation, Uafhængige Scenekunstnere, Danske Dramatikere, Foreningen af danske Sceneinstruktører, BilletBillet, Scenit og Teaterbilletter.

Og det blev en positiv oplevelse for både tilhørere og politikere. Formatet var bygget op om fem cases med hver en tilhørende film om emnet på to minutter, og efter hver film stillede politikerne i panelet spørgsmål til eksperterne fra scenekunstbranchen. Dialogen kom altså til at handle om det, som optager politikerne omkring de cases og med et fælles afsæt i filmen. De fem cases var: Børn og unge, Lokal forankring, Ny dansk dramatik, Internationalt og endelig Det sociale og det sublime.

De små case-film kan ses på Scenits YouTube-kanal: https://www.youtube.com/channel/UCWDTY6UMKeDLQd1DV6DrSgg

”Vi fik skabt et forum, hvor vi kunne tale om mere detaljeret og kvalificeret med politikerne om de emner, vi havde udvalgt. Dialogen tog udgangspunkt i nogle af alle succeshistorierne fra dansk teater. Udgangspunktet var den fælles viden, der ligger i, at vi så de små film sammen først, og at vi efterfølgende gav en række politikere mulighed for at stille spørgsmål til dem, der ved noget om området. Det skabte et rigtig godt udgangspunkt for en kvalificeret og nuanceret debat. Det lykkedes at kigge på scenekunsten som en helhed med det overordnede blik, som er nødvendigt for at kunne skabe gode rammer for en dynamisk scenekunst,” fortæller TIOs formand Dorthe Skøtt Bébe til Proscenium.dk.

”Samtidig er jeg glad over, at det lykkedes os at samle en stor del af branchen om at skabe dette fælles arrangement. Vi var mange aktører bag arrangementet, fra fagforbund til formidlingsinstitutioner, netværk og brancheorganisationer fra scenekunstområdet. Det beviser, at det giver god mening at samle  mange aktører om en fælles opgave,” fastslår Dorthe Skøtt Bébe.

Og kulturpolitikerne i debatpanelet var enige.

Efterfølgende kaldte Alex Arendtsen debatten for meget oplysende og opløftende, og formanden for Folketingets Kulturudvalg, nordjyske Orla Hav, sluttede seancen med at sige, at ”det var ikke så ringe”. Også Venstres Britt Bager var meget begejstret.

”Det var nok noget af det bedste, jeg har oplevet i min tid som kulturordfører. Vidensdeling på et plan, jeg aldrig har oplevet før,” udtalte Britt Bager efterfølgende til Altinget.dk.

 

Anne Middelboe Christensen har i Information skrevet en leder om Kulturmødet på Mors (kræver abonnement): https://www.information.dk/debat/leder/2017/08/lykken-paa-mors

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.