Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
29-08-2017 | artikel nr. 6309
del

Warehouse9 fylder 10 år

David Hoyle er konferencier til Warehouse9's store jubilæumsshow i september. Foto: Lee Baxter

Warehouse9 fejrer sit 10-års jubilæum med et stort gallashow den 9. september 2017 i Kødbyen i København.

Som live art scene har Warehouse9 de sidste 10 år kombineret kunstneriske, sociale og kulturelle aktiviteter, som en del af byudviklingen i hjertet af København. Og den 9. september fejrer Warehouse9 10 år som som uafhængig scene- og performancekunstinstitution i Kødbyen, hvor man fik hjemme i foråret 2017 og minimum 10 år frem.

Siden 2007 har Warehouse9 præsenteret blandt andet feministisk, trans-, queer- og kønspolitisk tværfagligt arbejde og hybrid kunstformer, herunder: film, performancekunst, burlesque, koreografisk arbejde, litteraturlæsninger, installationer, kunstaktioner, stedspecifikt arbejde og koncerter.

En milepæl efter at have været lukningstruet

”Jubilæet er en vigtig milepæl for os, og vi ønsker ikke, at det skal gå ubemærket hen. I de 10 år, vi har eksisteret, har vi måtte forny og gentænke vores projekt flere gange. Vi har været direkte lukningstruede, og der har været store udfordringer med at finde en bæredygtig plan for lovliggørelsen af bygningen og det at udvikle en mulig økonomisk model for driften. Dette lykkedes endelig for os i april 2017, hvor vi efter en længerevarende byggesag fik lovliggjort hele bygningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget i København og forvaltningen og ledelsen i Kødbyen. Vi har nu en fuldt udstyret teaterscene med et tilhørende værksted, to gallerirum og et forhus med bar- og foyerscene,” siger Jørgen Callesen, der har været kunstnerisk leder gennem alle årene.

”Vi arbejder stadig på at få finansieringen af driften helt på plads, uden at skulle gå på kompromis med vores kerneværdier som er: kunstnerisk frihed, (køns)politisk uafhængighed, safe spaces – dvs. en udviklet etikette for social adfærd og respekt for marginaliserede LGBT+ grupper, samt transparente strategier for ikke hierarkiske måder at organisere personale og frivillige på. Her er vi i dialog med Statens Kunstfond og andre fonde, som ser en værdi I, at kunsten udvikler et nyt publikum og nye produktionsmetoder i et nært samspil med de uafhængige kunstnere, byudviklingen og byens borgere.”

Fornyer sig hele tiden

“Vi adskiller os fra de øvrige institutionelle kunstscener, udstillingsbygninger og teatre ved at vi planlægger vores arbejde på en helt anden måde. Vores produktionsmetoder tilrettelægges i et dynamisk og nært samarbejde med de involverede kunstnere, der kan opleves på vores scene, og vi prioriterer på den måde vores ressourcer noget anderledes. Helt konkret går vi ikke ud fra den samme produktions- og salgs- og formidlingsmodel hver gang, men må hele tiden opfinde nye modeller i samråd med de kunstnere, vi arbejder sammen med, og det har gjort os som scene både levedygtig, nyskabende og interessant,” slutter Jørgen Callesen.

Gallashow med queer-ikon i front

Kunstnere, publikum og interesserede er inviteret til at komme og fejre jubilæet.

Gallashowet styres af mediepersonlighed, queer ikon og multikunstner David Hoyle fra England, der agerer konferencier og guider publikum gennem optrædener af en række af kunstnere, der igennem årene har været knyttet til Warehouse9. David Hoyle er kendt for spektakulære og engagerende nye kabaretshows på Royal Vauxhall Tavern (London) og hans queer kunstvandringer på Tate Modern (London).

Til gallashowet, som er støttet af Statens Kunstfond, vil i alt 15 kunstnere optræde med forskellige indslag udvalgt til lejligheden. Her kan man opleve performer Vagina Dentata, violinist Andrea Rebekka Alsted, oliemaler June Jin Engelhardt, accordeonspiller Nicolai Waldemar Flyvbjerg Kornerup, kabaretist Cathrin Augusti, rapper Trine Syberg, forfatter Knud Romer, performer Annika B. Lewis, sanger Lago, stylist og performer Hairwerk, nycirkus kunstner Michiel Tange Van Leeuwen, folkpop sanger Raymonde Gaunoux, performerduoen Trine Trash & Peter Vadim, samt den engelske popsanger ”Bird”.

Efter showet er der fest med DJ Katrine Ring efterfulgt af det queer feministiske DJ-kollektiv KAPOW, samt Cockwhore & Macho. Billetterne er i salg.

21-09-2017

Søg om at blive musikdramatisk facilitator til udvikling og netværk

Statens Kunstfond leder efter en ny aktør, der kan hjælpe med at fremme det tværkunstneriske område i krydsfeltet mellem musik og scenekunst med match-making, netværksaktiviteter og andre platforme til udvikling og stimulering af de musikdramatiske genrer. Projektet løber i to år, og fristen for at melde sig på banen er mandag den 16. oktober.

21-09-2017

Tag med Udviklingsplatformen til Jylland

Udviklingsplatformen for Scenekunst, SceNet og Det Frie Felts Festival står bag en bustur til Jylland, som skal styrke forbindelsen mellem de jyske scener og den uafhængige scenekunst. Udviklingsplatformen dækker transport, overnatning og det meste af forplejningen. Tilmeldingen er åben frem til den 28. september.

20-09-2017

Reumertsalon diskuterer taberfortællinger den 28. september

Der afholdes Reumertsalon på Husets Teater i København den 28. september fra kl. 17.30-18.45. Emnet er ”Kunstens forelskelse i (og forgribelse på) taberfortællingerne”.

19-09-2017

Navnenyt: Pia Marcussen fik ny manuskriptpris

”Habibi” af Pia Marcussen blev den 16. september 2017 tildelt Danske Dramatikeres Manuskriptpris for børn og unge. Det skete under Horsens Teaterfestival.

18-09-2017

Navnenyt: Gitta Malling hædret til teaterfestival

TIOs tidligere formand, leder af Limfjordsteatret Gitta Malling, modtog Horsens Kommunes Børneteaterpris til Horsens Teaterfestival, der fandt sted i weekenden fra den 15.-17. september 2017.

15-09-2017

Ny festival fokuserer på kvindelige kunstnere og kvinder i de kreative brancher

Power Of Women festivalen finder sted fra den 22.-24. september 2017 er et udstillingsvindue for værker, der har kvinders fortællinger i centrum. Værkerne, der breder sig over flere kunstformer, kan ses på Charlottenborg, Teatret ved Sorte Hest, Teater Republique, VerdensKultur Centret og Teaterøen m.fl.

14-09-2017

PS Profil: Husets Teater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Husets Teater.

13-09-2017

Kulturminister Mette Bock gæstede TIOs generalforsamling

Repræsentanter fra over 50 teatre var samlet på Mungo Park Kolding, da Teatrenes Interesseorganisation holdt ordinær generalforsamling den 12. september 2017. Kulturminister Mette Bock var forbi og samlede indsigt i branchens vilkår fra deltagerne.

12-09-2017

Anemone teatret fejrer sit nye navn og nye identitet

Anemone teatret hedder nu Anemonen. Teatret og den nye ledelse er klar til at lancere sit nye navn og nye identitet. Det sker ved en festlighed på fredag den 15. september.

11-09-2017

Teaterbilletters guide uddeles nu med LIME

Det lavfrekvente teaterpublikum skal mødes, hvor de er, da de er desværre sjældent kommer i teatret. Derfor skal de have en hjælpende hånd til hvilke forestillinger, der er noget for dem, mener Teaterbilletter.dk, som fremover udgiver en ny trykt Teaterguide som indstik i Nettos gratismagasin LIME i Østdanmark.

11-09-2017

Skuespiller Pauli Ryberg er død

Skuespiller Pauli Ryberg er død. Det meddeler FÅR302, der i en pressemeddelelse skriver: "Teater FÅR302 mistede vores kære kollega Pauli Ryberg i går aftes søndag d. 10 september 2017. Han blev 59 år. Teatret har mistet en stor skuespiller, en dejlig ven og en kæmpe kunstnerisk kapacitet." Proscenium.dk bringer her et mindeord af Me Lund, der er journalist og forfatter og medlem af Teater FÅR302s bestyrelse.

06-09-2017

Tim Rushton modtager stor hæderspris fra Beckett-Fonden

På det seneste bestyrelsesmøde vedtog en af de betydelige fonde indenfor dansk kulturliv, Beckett-Fonden, at tildele Dansk Danseteaters kunstneriske leder og chefkoreograf Tim Rushton en hæderspris som en anerkendelse af hans store indsats for moderne dans i Danmark gennem de seneste mange år.

05-09-2017

Projektstøtteudvalget opfordrer Bock til at være visionær

Når reformarbejdet på kulturområdet går i gang dette efterår, håber Projektstøtteudvalget for Scenekunst, at kulturministeren vil være visionær og investere kulturkronerne der, hvor kunsten bevæger sig hen.

04-09-2017

Turnerende teater satser på lokal forankring

Parkteatret er et nyt biografteater i Frederikssund født ud af en vision om at skabe et rummeligt kulturhus. Det handler ikke blot om at videreføre den biograf, der har eksisteret i byen i det seneste 76 år, men også om at udvikle stedet, så med tiden kan blive egnsteater for Frederikssund og Egedal Kommuner.

31-08-2017

Politikerne hentede inspiration og indsigt på Kulturmødet på Mors

Altinget.dk var på Kulturmødet på Mors og hørte forskellige politikere og kulturaktører om, hvad deres hjerte banker for indenfor kulturpolitikken. Få et overblik her.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.