Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
31-08-2017 | artikel nr. 6312
del

Politikerne hentede inspiration og indsigt på Kulturmødet på Mors

Britt Bager, Venstres kulturordfører, var blandt de mange deltagere på Kulturmødet på Mors, hvor hun fik ny viden i inspirerende debatter. Foto: Steen Brogaard

Altinget.dk var på Kulturmødet på Mors og hørte forskellige politikere og kulturaktører om, hvad deres hjerte banker for indenfor kulturpolitikken. Få et overblik her.

Af Signe Ravn

Venstres kulturordfører kaldte debatten ”Scenekunstens værdi i en fragmenteret og digital tidsalder”, som TIO var co-arrangør af, for ”… nok noget af det bedste, jeg har oplevet i min tid som kulturordfører”, og også DF’s kulturordfører Alex Ahrendtsen og formanden for Folketingets Kulturudvalg, Orla Hav, var begejstrede for formatet på debatten, som gav politikerne mulighed for at stille spørgsmål direkte til dem, der praktisk arbejder med kunsten og kulturen.

Og i det hele taget har striben af spændende debatter fået kulturpolitikere og kulturaktører til at vende tommelfingeren opad, når det kommer til at bedømme Kulturmødet på Mors. Her giver Proscenium.dk et overblik over reaktioner, som de er kommet til udtryk i Altinget.dk’s voxpop.

 

Samtale frem for politisk debat

EU-parlamentariker Morten Messerschmidt er fast inventar på Kulturmødet på Mors, og han nyder de berigende samtaler, som han i debatter bliver en del af, og han henter nye ideer og inspiration.

”Jeg må indrømme, at det ikke interesserer mig synderligt, hvordan pengene skal fordeles og hvilke former for understøttelsesmuligheder, der kan være. Jeg er mere interesseret i at komme ind under huden på for eksempel unge kunstnere,” udtalte Morten Messerschmidt til Altinget.dk efter at have debatteret med unge kunstnere i en bus.

Læs Altinget.dk’s interview med ham: ”Messerschmidt: Jeg vil ind under huden på de unge kunstnere”

 

Omfordeling er nøgleordet i kulturpolitik

Venstres kulturordfører Britt Bager fortalte til Altinget.dk, at hun anser kulturpolitik for at handle om omfordeling, fordi området pt. ikke får tilført flere midler. Men derudover har hun en anden personlig kæphest.

”[Det betyder] meget for mig personligt, at vi får kunst og kultur bedre integreret med børn. Helt fra de går i vuggestuer, børnehaver og skoler. Så alle børn i alle samfundslag får mulighed for at få kunstoplevelser med teater, film, skuespil og museer. Ellers får vi et socialt skel på det område,” sagde Britt Bager til Altinget.dk.

Læs Altinget.dk’s interview med hende: ”Britt Bager: Min kulturpolitik handler mest om omfordeling”

 

Kulturbrugerne giver en frisk vinkel

Formanden for Dansk Artist Forbund, Lena Brostrøm, så gerne, at der indsamles evidensbaseret viden om kunstnerne, så det bliver lettere at opfylde de mange krav, der stilles til kunsten om, at den skal være til stede i andre sektorer. Det arbejder hendes organisation for. Men derudover er Kulturmødet på Mors en mulighed for at høre input fra kultur- og kunstbrugerne.

”… mange folk i debatterne præsenterer sig som seere, lyttere og teatergængere. Og det er vanvittigt interessant at få indspark fra kulturbrugerne, som ofte ser på de ting, vi debatterer, fra en helt andet frisk vinkel," lød det fra Lena Brostrøm på Altinget.dk.

Læs Altinget.dk’s interview med hende: ”Lena Brostrøm: Kulturbrugerne vil have oplevelser frem for bygninger”

 

Kunst og kultur kan skabe mere hele samfund

For Alternativets Rasmus Nordqvist var den lokale forankring en stor del af oplevelsen af Kulturmødet, hvor han selv deltog i en række debatter.

”Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at vi formår at bruge den kæmpekraft, der ligger i kunst og kultur, til at kunne integrere og skabe mere hele samfund,” sagde Rasmus Nordqvist til Altinget.dk.

Læs Altinget.dk’s interview med ham: ”Nordqvist: Fantastisk at Kulturmødet har fået inddraget byen”

21-09-2017

Søg om at blive musikdramatisk facilitator til udvikling og netværk

Statens Kunstfond leder efter en ny aktør, der kan hjælpe med at fremme det tværkunstneriske område i krydsfeltet mellem musik og scenekunst med match-making, netværksaktiviteter og andre platforme til udvikling og stimulering af de musikdramatiske genrer. Projektet løber i to år, og fristen for at melde sig på banen er mandag den 16. oktober.

21-09-2017

Tag med Udviklingsplatformen til Jylland

Udviklingsplatformen for Scenekunst, SceNet og Det Frie Felts Festival står bag en bustur til Jylland, som skal styrke forbindelsen mellem de jyske scener og den uafhængige scenekunst. Udviklingsplatformen dækker transport, overnatning og det meste af forplejningen. Tilmeldingen er åben frem til den 28. september.

20-09-2017

Reumertsalon diskuterer taberfortællinger den 28. september

Der afholdes Reumertsalon på Husets Teater i København den 28. september fra kl. 17.30-18.45. Emnet er ”Kunstens forelskelse i (og forgribelse på) taberfortællingerne”.

19-09-2017

Navnenyt: Pia Marcussen fik ny manuskriptpris

”Habibi” af Pia Marcussen blev den 16. september 2017 tildelt Danske Dramatikeres Manuskriptpris for børn og unge. Det skete under Horsens Teaterfestival.

18-09-2017

Navnenyt: Gitta Malling hædret til teaterfestival

TIOs tidligere formand, leder af Limfjordsteatret Gitta Malling, modtog Horsens Kommunes Børneteaterpris til Horsens Teaterfestival, der fandt sted i weekenden fra den 15.-17. september 2017.

15-09-2017

Ny festival fokuserer på kvindelige kunstnere og kvinder i de kreative brancher

Power Of Women festivalen finder sted fra den 22.-24. september 2017 er et udstillingsvindue for værker, der har kvinders fortællinger i centrum. Værkerne, der breder sig over flere kunstformer, kan ses på Charlottenborg, Teatret ved Sorte Hest, Teater Republique, VerdensKultur Centret og Teaterøen m.fl.

14-09-2017

PS Profil: Husets Teater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Husets Teater.

13-09-2017

Kulturminister Mette Bock gæstede TIOs generalforsamling

Repræsentanter fra over 50 teatre var samlet på Mungo Park Kolding, da Teatrenes Interesseorganisation holdt ordinær generalforsamling den 12. september 2017. Kulturminister Mette Bock var forbi og samlede indsigt i branchens vilkår fra deltagerne.

12-09-2017

Anemone teatret fejrer sit nye navn og nye identitet

Anemone teatret hedder nu Anemonen. Teatret og den nye ledelse er klar til at lancere sit nye navn og nye identitet. Det sker ved en festlighed på fredag den 15. september.

11-09-2017

Teaterbilletters guide uddeles nu med LIME

Det lavfrekvente teaterpublikum skal mødes, hvor de er, da de er desværre sjældent kommer i teatret. Derfor skal de have en hjælpende hånd til hvilke forestillinger, der er noget for dem, mener Teaterbilletter.dk, som fremover udgiver en ny trykt Teaterguide som indstik i Nettos gratismagasin LIME i Østdanmark.

11-09-2017

Skuespiller Pauli Ryberg er død

Skuespiller Pauli Ryberg er død. Det meddeler FÅR302, der i en pressemeddelelse skriver: "Teater FÅR302 mistede vores kære kollega Pauli Ryberg i går aftes søndag d. 10 september 2017. Han blev 59 år. Teatret har mistet en stor skuespiller, en dejlig ven og en kæmpe kunstnerisk kapacitet." Proscenium.dk bringer her et mindeord af Me Lund, der er journalist og forfatter og medlem af Teater FÅR302s bestyrelse.

06-09-2017

Tim Rushton modtager stor hæderspris fra Beckett-Fonden

På det seneste bestyrelsesmøde vedtog en af de betydelige fonde indenfor dansk kulturliv, Beckett-Fonden, at tildele Dansk Danseteaters kunstneriske leder og chefkoreograf Tim Rushton en hæderspris som en anerkendelse af hans store indsats for moderne dans i Danmark gennem de seneste mange år.

05-09-2017

Projektstøtteudvalget opfordrer Bock til at være visionær

Når reformarbejdet på kulturområdet går i gang dette efterår, håber Projektstøtteudvalget for Scenekunst, at kulturministeren vil være visionær og investere kulturkronerne der, hvor kunsten bevæger sig hen.

04-09-2017

Turnerende teater satser på lokal forankring

Parkteatret er et nyt biografteater i Frederikssund født ud af en vision om at skabe et rummeligt kulturhus. Det handler ikke blot om at videreføre den biograf, der har eksisteret i byen i det seneste 76 år, men også om at udvikle stedet, så med tiden kan blive egnsteater for Frederikssund og Egedal Kommuner.

30-08-2017

PS Profil: Fredericia Teater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Fredericia Teater.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.