Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
11-09-2017 | artikel nr. 6341
del

Skuespiller Pauli Ryberg er død

Pauli Ryberg døde søndag den 10. september efter et sygdomsforløb. Han blev 59 år.

Skuespiller Pauli Ryberg er død. Det meddeler FÅR302, der i en pressemeddelelse skriver: "Teater FÅR302 mistede vores kære kollega Pauli Ryberg i går aftes søndag d. 10 september 2017. Han blev 59 år. Teatret har mistet en stor skuespiller, en dejlig ven og en kæmpe kunstnerisk kapacitet." Proscenium.dk bringer her et mindeord af Me Lund, der er journalist og forfatter og medlem af Teater FÅR302s bestyrelse.

Han modnedes som kunstner på FÅR302

Pauli Ryberg var født i 1958 på Lolland, hvor udsynet er stort og himlen høj.

Landskabet sad dybt i den ukonventionelle skuespiller, som lagde sin syngende dialekt bag sig, da han kom på Skuespillerskolen ved Odense Teater, men bevarede egnens barokke, humoristiske sans for det bredt menneskelige og en stormende, vildtvoksende kærlighed til den ypperste kunst.

Man skulle ikke have kendt Pauli Ryberg i mange timer, før han gavmildt underholdt med anekdoter fra sit personlige Udkantsdanmark - fortællinger, som spillede smukt sammen med Bo hr. Hansens Kære Gud lad mig ikke dø på et lokum og var det farverige, burleske grundmateriale, der lå til grund for Tomas Lagermands stærkt underholdende Dueslag, begge på Teater FÅR302 og begge med Pauli Ryberg som henholdsvis svedigt fedtet og uimodståeligt bandende bonderøv. Og selv om Pauli Ryberg var i sit es som nørrebrosk boheme, generøs, farverig og kompromisløs, er det ikke tilfældigt, at egnsteatret Masken på Falster blev stedet, hvor han stod på scenen for sidste gang som den snu borgmester i Rhea Lemans Reservatet sidste sommer. De gamle steder og historier trak.

Som skuespiller var Pauli Ryberg optaget af at beskrive den sammensatte virkelighed i kunstnerisk form - gerne på Aarhus Teater eller Holbæk Teater, men ligeså gerne i landets mange teaterforeninger eller på turné i Shanghai. For ham skulle teater ud til folket, og som formand for Københavns Kommunes Scenekunstudvalg sørgede han fra 2008 og frem til sin død for, at københavnerne ikke bare fik teater, men også godt teater.

Hans karriere var drevet af en sikker fornemmelse for tiden og af karismatisk virkelyst, hvilket allerede i midten af 1980'erne førte ham ind i kredsen, der etablerede Vintapperteatret i Odense, og senere bragte ham i forbindelse med de nordsjællandske Dr. Dante-folk, som frækt tog æren for at genopfinde teatret påny i 1990erne, da de indtog Frederiksberg Allé.

Pauli Ryberg trivedes i en årrække sammen med danternes vilde drengerøve, hvis ironiske distance satte dagsordenen i forestillinger som Ole Bornedals Den dag lykken, Lars KaalundsI en kælder og Bret Easton Ellis' American Psycho. Men så brød han op og medvirkede bl.a. som den arbejdsløse skuespiller i den ætsende Lars Norén-forestilling Personkreds 3 på Edison, inden han i 2001 trådte ind i Teater FÅR302's kunstneriske ledelse.

Hermed fik hans visioner eget hjem. Med afstikkere bl.a. til Livingstones Kabinet, hvor han senest var den menneskeligt rummelige sexologiprofessor i The Einstein of Sex, og til filmen, hvor han for få dage siden var premiereaktuel som den hjemløse Preben i Dariusz Steiness' De vildfarne, gav FÅR302 ham mulighed for at modnes som kunstner. Stadig humoristisk, stadig med et skarpt blik for det dæmonisk betændte, men stedse ærligere, mere nøgen, mere reflekterende, som årene gik. I over tyve forestillinger har Pauli Ryberg både som skuespiller og instruktør bidraget til det lille teaters store succes. Og han nåede sin karrieres absolutte højdepunkt i rollen som den feterede og frygtede tyske skuespiller Gustaf Gründgens i Lucas Svenssons monolog Sympati for Djævelen.

I denne rolle skabte han et rigt facetteret portræt af den kompromisløse kunstners smertefulde kompromis med tilværelsen, en tematik der ikke kunne undgå at appellere til et fintsansende og eftertænksomt menneske som ham. Hver aften stod han alene på scenen, hver 14. dag med kemoen strømmende i kroppen fra en lille flaske i bukselommen. Trods kræftbehandlingens omkostninger insisterede han på, at teatret gjorde ham godt. Og derved gjorde han ikke bare teatret godt, men også publikum, der gennem ham fornemmede de store vidder og den høje himmel i stor kunst.

ME LUND

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.