Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
09-10-2017 | artikel nr. 6372
del

Bora Bora afholder international dansefestival for babyer

Forestillingen "Korp Korp" er for publikum på mellem seks måneder og 3 år. Foto: Ostwald

Aarhus’ dansescene, Bora Bora, inviterer i uge 42 og 43 til seks unikke interaktive danseforestillinger for de 0-5-årige. Med festivalen DANS BABY DANS er det nemlig første gang i Danmarks historie, at der arrangeres en professionel dansefestival for de allermindste.

Dans er også for de helt små er budskabet fra festivalen DANS BABY DANS, hvor babyer og småfolk får lov til at være med på scenen, når de kommer helt tæt på danserne, kravler ind i scenografien og danser med animerede figurer på gulvet. Festivalen er en del af en større satsning fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og Bora Bora på international kunst for de allermindste. I år afprøver Bora Bora denne form for festival for babyer og småfolk, som er den første af sin art i Danmark. Festivalen er allerede næsten udsolgt, så det bliver næppe den sidste.

For de 0-5-årige

Festivalen sætter fokus på, at dans og bevægelse er medfødte og naturlige egenskaber, som alle mennesker på tværs af alle kulturer har til fælles. Samtidigt sikrer festivalen, at dans bliver en naturlig del af menneskers liv – helt fra begyndelsen.

Seks udenlandske og danske dansekompagnier præsenterer over seks dage seks interaktive forestillinger (i alt 18 visninger) for 0-5-årige. Alle forestillingerne er designet særligt for småfolkene med koreografier, der passer til de mindste kroppe.

Bora Bora og Børnekulturhuset indretter en hyggelig børnelounge til lejligheden. Her kan man hænge ud før og efter forestillingerne, spise sin madpakke, pusle og parkere sin barnevogn i tørvejr.

“Vores vigtigste mål med at drive en dansescene er gennem dans at vise mange forskellige billeder af verden, og hvad dans og bevægelse kan i vores samfund. Det er den ultimative grænsenedbrydende kunstform, fordi alle kan kommunikere gennem bevægelse og kropssprog.  Det gælder ikke mindst babyer. Med DANS BABY DANS vil vi tage de små alvorligt og give dem kunst af høj kvalitet, der taler til sanserne. Kunsten er at lave rammer, så babyerne selv udvikler bevægelser og skaber ny kommunikation – måske kan forældrene og pædagogerne komme til at forstå de små på en helt ny måde. Menneskers udvikling er som altid det, der bestemmer vores fremtid. Dén starter med babyer, og fremtiden lige nu skal vi være ekstra kloge med at tilrettelægge,” siger kunstnerisk leder for Bora Bora, Jesper de Neergaard, i en pressemeddelelse.

Dans gør verden større og udvikler hjernen

Merete Cornet Sørensen, lektor ved Professionshøjskolen Absalon, der til dagligt forsker i æstetik og læring i børnehave og indskoling samt underviser i didaktik, æstetik og læring, er ikke i tvivl om, at dans er brugbart også for de helt små børn.

”I en danseforestilling finder små børn et meget fokuseret univers, som giver dem en intens, poetisk oplevelse. Det er en vigtig del af deres opvækst, fordi dansen er med til at gøre deres verden større og inspirere dem til nye lege og en ny æstetisk læring. Dans og teater er på den måde et vigtigt alternativ til tv og spil, hvor mange børn i dag får de fleste af deres inputs,” forklarer Merete Cornet Sørensen i pressemeddelelsen.

Kunstnerne, der deltager på festivalen, har alle arbejdet med den særlige målgruppe i årevis og mener, at der er noget helt særligt og vigtigt ved at optræde for de mindste. Forestillingen “Aupapa” er den på festivalen, der henvender sig til det alleryngste publikum. Spanske Estrella García siger om at lave kunst for babyer: “Vi oplever, at kunst er et meget virksomt redskab til at hjælpe med udviklingen af små børns sanser og hjerner.”

Kunst er et uundværligt behov

”Det mest usædvanlige ved den type publikum er deres ærlighed og umiddelbarhed. Deres forhold til kunsten er så direkte som at trække vejret. Kunst er et uundværligt behov, der starter helt i begyndelsen af livet for alle – ligegyldigt alder, livsvilkår eller baggrund. Kunst handler ikke om ”at forstå” men om ”at opleve og erfare”. Den bør være en del af alles hverdag, for kunsten beriger os og gør os mere menneskelige,” udtaler Isabel Urpí, der er producent for det spanske kompagni Imaginart, der præsenterer forestillingen “Little Night” på festivalen.

Festivalen finder sted 17.-19. og 24.-26. oktober formiddage og eftermiddage.

Projektet er en del af programmet for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

DANS BABY DANS - program

Little Night - Imaginart (ES) (1 1/2 til 3 år)
Up Side Down - Dalija Aćin Thelander (RS/SE) (2 til 5 år)
Aupapa - Zig Zag Danza (ES) (0 til 3 år)
Korp Korp - Ostwald (N) (6 mdr. til 3 år)
Caban - De Spiegel (BE) (3 mdr. til 3 år)
Himmel - Teater Minsk (DK) (1 1/2 til 5 år)

Læs mere om DANS BABY DANS og se det fulde program her. Se trailer her.

Billetter skal købes til både børn og voksne her.

Billetpris: 60 kroner.

Se Teater Minsk fortælle om at lave danseteater for børn her.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

03-01-2018

Workshops om Holberg og dramatik for 400 skoleelever i hele landet

Det Kongelige Teater afholder aktiviteter og workshops for skoleelever i forbindelse med, at Holbergs komedie Maskerade tager på turné i januar.

02-01-2018

Navnenyt: Henrik Zangenberg takker af

Siden Zangenbergs Teater i 2017 mistede sit tilskud fra Københavns Kommune, har det ikke været muligt at drive teatret i sin eksisterende form. Derfor takker Henrik Zangenberg nu af.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.