Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
10-10-2017 | artikel nr. 6381
del

Dansk dans i internationalt selskab på Tanzmesse

Der er Tanzmesse i Düsseldorf i slutningen af august 2018. Danske deltagere har tilmeldingsfrist den 16. oktober 2017. Foto: Statens Kunstfond

På den tyske danseplatform Tanzmesse NRW arrangerer Statens Kunstfond en fælles dansk stand, som skal være med til at underbygge og videreudvikle det internationale netværk og styrke mulighederne for dansk dans internationalt.

Dansk dans kommer i internationalt selskab, når en fælles dansk stand etableres på ”Tanzmesse NRW 2018”, der finder sted i Düsseldorf i Tyskland fra den 29. august til den 1. september 2018.

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, der har besluttet at lave en præsentation af professionel dansk moderne dans på messen i Tyskland, og udvalget har derfor afsat midler til en fælles dansk stand og fælles præsentation på messen og rejsemidler til danske kunstnere og kompagnier.

Projektcentret i Dansehallerne som operatør
Den danske stand arrangeres i samarbejde med Projektcentret i Dansehallerne med det formål at eksponere professionel dansk moderne dans internationalt, at etablere netværk med det internationale dansemiljø og at udvikle international erfaring og udsyn for dansk dans.

Projektcentret i Dansehallerne vil stå for den praktiske del af de danske aktiviteter og vil også bemande standen på Tanzmesse sammen med de deltagende kompagnier.

Det er Projektstøtteudvalget for Scenekunst, der udvælger de endelige danske deltagere til standen på Tanzmesse.

Kompagnier, grupper og koreografer, der ønsker en egen stand på Tanzmesse kan booke og betale for det via Tanzmesses hjemmeside www.tanzmesse.com.

Hvis man er interesseret i at have sin egen stand i nærheden af den danske fællesstand, kan det med fordel koordineres med såvel Tanzmesse som Projektcentret i Dansehallerne.

Fakta om Tanzmesse
Tanzmesse afholdes hvert andet år og fungerer som markedsplads, netværks- og festivalplatform, hvor dansekompagnier, agenturer og nationale repræsentationer har opstillet stande, som bliver besøgt af festivalarrangører, scener, opkøbere, dansekompagnier, koreografer og dansere.

Tilmelding af forestilling/work-in-progress til visning på Tanzmesse
Der er frist for forslag til forestillinger/work-in-progress, der ønskes vist på Tanzmesse i 2018, mandag den 16. oktober 2017.

Som deltager på den danske fælles stand går tilmeldingen via Projektcentret i Dansehallerne, der inviterer til at kunne tilmelde sig. Kontakt Jens Christian Jensen på: jcj@dansehallerne.dk

Der er et tilmeldingsgebyr på 25 Euro + moms. Inden tilmelding via Projektcentret i Dansehallerne, bedes man sætte sig ind i retningslinjerne fra Tanzmesse.

Læs mere om retningslinjer

Tilmelding til deltagelse på messe samt materiale til præsentationsbog
Projektcentret i Dansehallerne vil på et senere tidspunkt udsende information omkring tilmelding til fælles stand samt information omkring præsentationskatalog med mere.

Læs mere om Tanzmesse

23-10-2017

Ny bog sætter fokus på operaen indtog i København

En ny bog af operaekspert Henrik Engelbrecht fortæller historien om operaens indtog i guldalderens København. Her fortæller forfatteren Proscenium.dk om projektet.

19-10-2017

Nu er den scenekunstneriske bachelor en realitet

Den Danske Scenekunstskoles uddannelser i skuespil, iscenesættelse, scenekunstnerisk produktion og musical er netop godkendt som 3-årige kunstneriske bacheloruddannelser på linje med andre kunstneriske videregående uddannelser.

18-10-2017

PS Profil: Det Lille Turnéteater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Det Lille Turnéteater.

17-10-2017

Festival of Wonder præsenterer 100 events

Når Festival of Wonder finder sted i Silkeborg fra den 9.-12. november 2017, så er det med et kvalitetsstempel fra EU. EFFE, EU’s festivalorganisation, har nemlig udvalgt Festival of Wonder 2017 som en af Europas 26 bedste festivaler ud af 715 udvalgte.

16-10-2017

Navnenyt: Anne Middelboe Christensen indtrådt i fondsbestyrelse

Informations anmelder Anne Middelboe Christensen er fra 2017 nyt medlem af bestyrelsen for Balletmester Albert Gaubiers og Poul Waldorffs Fond.

13-10-2017

Sparkling Sound Festival finder sted den 28. oktober

Sparkling Sound Festival 2017, en festival for lydkunst, dans, performance og lys, finder sted i København den 28. oktober 2017. Festivalen er arrangeret af ALTERATION og co-produceret af Dansehallerne.

12-10-2017

Navnenyt: Nye medlemmer i Reumert Juryen

Operasanger og P2-vært Stine Rosengren og dramaturg Susanne Hjelm Pedersen indtræder i Reumert-juryen. Læs, hvem de erstatter.

11-10-2017

Udviklingsplatformen lancerer mentor-program

Nu søger Udviklingsplatformen for Scenekunst 10 mentees til sit nye mentorprogram, der er rettet mod scenekunstproducenter og selvproducerende scenekunstnere. Ansøgningsfristen er den 9. november 2017.

10-10-2017

Medlemmer til projektstøtteudvalg er udpeget

Statens Kunstfonds repræsentantskab har netop udpeget medlemmer til de projektstøtteudvalg, der tiltræder ved årsskiftet.

09-10-2017

Bora Bora afholder international dansefestival for babyer

Aarhus’ dansescene, Bora Bora, inviterer i uge 42 og 43 til seks unikke interaktive danseforestillinger for de 0-5-årige. Med festivalen DANS BABY DANS er det nemlig første gang i Danmarks historie, at der arrangeres en professionel dansefestival for de allermindste.

06-10-2017

PS Profil: TeaterØEN

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TeaterØEN.

05-10-2017

Hvad oplever børn og unge i teatret?

Pernille Welent Sørensen, konsulent på Teatercentrum, starter pr. 1. oktober 2017 påPh.d.-skolen for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitetog vil de næste tre år arbejde med fokus på børn og unges teateroplevelser.

04-10-2017

Sorgenfri Teaterforening vil skabe fællesskab via aktivitetsskabende scenekunst

Nordsjælland er blevet et teaterinitiativ rigere i form af Sorgenfri Teaterforening, der fokuserer på at vise den socialt engagerede og aktivitetsskabende scenekunst.

03-10-2017

Ny kulturvaneundersøgelse på vej

Danmarks Statistik sætter gang i arbejdet med at indsamle materiale til endnu en landsdækkende undersøgelse af danskernes kulturvaner.

02-10-2017

Navnenyt: Teatersamlingen får ny forskningsbibliotikar

Det Kongelige Bibliotek har ansat en ny forskningsbibliotikar for teatersamlingen. Anna Lawaetz tager over efter Alette Scavenius.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.