Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
12-10-2017 | artikel nr. 6384
del

Navnenyt: Nye medlemmer i Reumert Juryen

Stine Rosengren – foto: Büro Jantzen. Susanne Hjelm Pedersen – foto: Benjamin Pomerleau

Operasanger og P2-vært Stine Rosengren og dramaturg Susanne Hjelm Pedersen indtræder i Reumert-juryen. Læs, hvem de erstatter.

Stine Rosengren og Susanne Hjelm Pedersen er nye medlemmer af Reumert-juryen. De indtræder i stedet for Michael Bojesen, operachef for Malmø Opera og Mads Thygesen, Rektor for Den Danske Scenekunstskole, der er fratrådt på grund af travlhed med andet arbejde.

Stine Rosengren er diplomuddannet klassisk sanger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har arbejdet som freelance operasanger siden 2003. I 2012 tog hun en fagjournalist-uddannelse og arbejder nu primært som vært på P2.

Susanne Hjelm Pedersen er uddannet dramaturg fra Aarhus Universitet og University of Toronto. Hun har tidligere arbejdet som dramaturg på Aarhus Teater og Dramatikeruddannelsen i Aarhus. Hun er tilknyttet Dramaturgi på Aarhus Universitet og underviser i teori og refleksion på Den Danske Scenekunstskole i Odense. Hun er desuden redaktionsmedlem ved Peripeti – Tidsskrift for dramaturgiske studier og arbejder sideløbende freelance som dramaturg.

De to skal sammen med den øvrige Reumert-jury være med til at se og vurdere scenekunst over hele Danmark med henblik på at sætte fokus på den levende scenekunst og hædre nogle af vores største kunstnere ved Årets Reumert.

Juryen (2017-2018) består således af:

·         Anne Middelboe Christensen – Teateranmelder, cand.mag., Information og Teateravisen.dk

·         Charlotte Mors– Kunstnerisk leder, cand.mag., Danseværket

·         Gregers Dirckinck-Holmfeld – Forfatter & teaterkritiker, gregersDH.dk 

·         Henning Sprogøe – Skuespiller, tidligere teaterchef og uddannelsesleder på Den Danske Scenekunstskole

·         Henrik Lyding – Teateranmelder, mag.art., Jyllands-Posten og dk4

·         Ida Krøgholt – Lektor i dramaturgi, Ph.d., Aarhus Universitet

·         Jakob Steen Olsen – Teaterredaktør, cand.mag., Berlingske

·         Lene Grønborg Poulsen, Teateranmelder, cand.public., ISCENE

·         Lene Kryger – Kulturredaktør og teateranmelder, Fyens Stiftstidende & Fyns Amts Avis

·         Me Lund – Journalist og forfatter, mag. art.

·         Monna Dithmer – Teateranmelder, mag.art., Politiken

·         Rie Hammer – Chefredaktør ISCENE

·         Stine Rosengren – Operasanger, Radio og TV-vært, DR

·         Susanne Hjelm Pedersen – Dramaturg, cand. mag., Den Danske Scenekunstskole m.fl.

·         Tore Leifer – Radiovært og programmedarbejder, cand.mag., DR

Desuden indgår følgende i Årets Reumert-jury:

Æresmedlem (ikke stemmeberettiget) – Kreativ direktør Christian Have, Have Kommunikation

Bikubenfondens repræsentanter i Reumert-juryen

·         Direktør Søren Kaare-Andersen

·         Chef for kulturområdet Mette Marcus

·         Koordinator for Reumert-juryen Signe Bjerregaard Brok

Juryen er allerede i fuld gang med at vurdere forestillinger i denne sæson, som i Reumert-sammenhæng løber fra 19. april 2017 til den 24. april 2018. Nominerede til Årets Reumert 2018 offentliggøres ved jurymøde den 30. april.

Årets Reumert 2018 finder sted lørdag den 9. juni i Skuespilhuset.

23-10-2017

Ny bog sætter fokus på operaen indtog i København

En ny bog af operaekspert Henrik Engelbrecht fortæller historien om operaens indtog i guldalderens København. Her fortæller forfatteren Proscenium.dk om projektet.

19-10-2017

Nu er den scenekunstneriske bachelor en realitet

Den Danske Scenekunstskoles uddannelser i skuespil, iscenesættelse, scenekunstnerisk produktion og musical er netop godkendt som 3-årige kunstneriske bacheloruddannelser på linje med andre kunstneriske videregående uddannelser.

18-10-2017

PS Profil: Det Lille Turnéteater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Det Lille Turnéteater.

17-10-2017

Festival of Wonder præsenterer 100 events

Når Festival of Wonder finder sted i Silkeborg fra den 9.-12. november 2017, så er det med et kvalitetsstempel fra EU. EFFE, EU’s festivalorganisation, har nemlig udvalgt Festival of Wonder 2017 som en af Europas 26 bedste festivaler ud af 715 udvalgte.

16-10-2017

Navnenyt: Anne Middelboe Christensen indtrådt i fondsbestyrelse

Informations anmelder Anne Middelboe Christensen er fra 2017 nyt medlem af bestyrelsen for Balletmester Albert Gaubiers og Poul Waldorffs Fond.

13-10-2017

Sparkling Sound Festival finder sted den 28. oktober

Sparkling Sound Festival 2017, en festival for lydkunst, dans, performance og lys, finder sted i København den 28. oktober 2017. Festivalen er arrangeret af ALTERATION og co-produceret af Dansehallerne.

11-10-2017

Udviklingsplatformen lancerer mentor-program

Nu søger Udviklingsplatformen for Scenekunst 10 mentees til sit nye mentorprogram, der er rettet mod scenekunstproducenter og selvproducerende scenekunstnere. Ansøgningsfristen er den 9. november 2017.

10-10-2017

Dansk dans i internationalt selskab på Tanzmesse

På den tyske danseplatform Tanzmesse NRW arrangerer Statens Kunstfond en fælles dansk stand, som skal være med til at underbygge og videreudvikle det internationale netværk og styrke mulighederne for dansk dans internationalt.

10-10-2017

Medlemmer til projektstøtteudvalg er udpeget

Statens Kunstfonds repræsentantskab har netop udpeget medlemmer til de projektstøtteudvalg, der tiltræder ved årsskiftet.

09-10-2017

Bora Bora afholder international dansefestival for babyer

Aarhus’ dansescene, Bora Bora, inviterer i uge 42 og 43 til seks unikke interaktive danseforestillinger for de 0-5-årige. Med festivalen DANS BABY DANS er det nemlig første gang i Danmarks historie, at der arrangeres en professionel dansefestival for de allermindste.

06-10-2017

PS Profil: TeaterØEN

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TeaterØEN.

05-10-2017

Hvad oplever børn og unge i teatret?

Pernille Welent Sørensen, konsulent på Teatercentrum, starter pr. 1. oktober 2017 påPh.d.-skolen for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitetog vil de næste tre år arbejde med fokus på børn og unges teateroplevelser.

04-10-2017

Sorgenfri Teaterforening vil skabe fællesskab via aktivitetsskabende scenekunst

Nordsjælland er blevet et teaterinitiativ rigere i form af Sorgenfri Teaterforening, der fokuserer på at vise den socialt engagerede og aktivitetsskabende scenekunst.

03-10-2017

Ny kulturvaneundersøgelse på vej

Danmarks Statistik sætter gang i arbejdet med at indsamle materiale til endnu en landsdækkende undersøgelse af danskernes kulturvaner.

02-10-2017

Navnenyt: Teatersamlingen får ny forskningsbibliotikar

Det Kongelige Bibliotek har ansat en ny forskningsbibliotikar for teatersamlingen. Anna Lawaetz tager over efter Alette Scavenius.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.