Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
11-10-2017 | artikel nr. 6388
del

Udviklingsplatformen lancerer mentor-program

Udviklingsplatformen for Scenekunst leder efter mentees til Udviklingsplatformens nye mentor-program.

Nu søger Udviklingsplatformen for Scenekunst 10 mentees til sit nye mentorprogram, der er rettet mod scenekunstproducenter og selvproducerende scenekunstnere. Ansøgningsfristen er den 9. november 2017.

Udviklingsplatformen for Scenekunst arbejder blandt andet for at styrke producentsiden i dansk scenekunst, og derfor lancerer platformen nu et nyt mentorprogram, der sætter fokus på 10 scenekunstproducenter og eller selvproducerende scenekunstneres faglige og personlige karriereudvikling.

I det 1-årige mentorprogram får de 10 heldige udvalgte mulighed for at få sat perspektiv på deres praksis og faglige sparring, uanset hvor de er i deres karriere. Via mentorprogrammet bliver de matchet med en kvalificeret mentor, som har værdifuld erfaring og indsigt relevant for netop den givne mentee. 

”Vi har glædet os utroligt til at lancere dette mentorprogram! Vidensdeling er den røde tråd gennem alle Udviklingsplatformens tiltag. Derfor er dette mentorprogram en helt naturlig udvidelse af vores tilbud til den frie scenekunst. Mentorprogrammet vil ikke kun understøtte den enkeltes karriereudvikling. Vi har tilrettelagt forløbet således, at vidensdelingen og erfaringsudvekslingen også kan foregå på tværs af mentor/mentee-parrene,” fortæller daglig leder for Udviklingsplatformen for Scenekunst, Egil Bjørnsen, til Proscenium.dk.

”Det faglige fællesskab, som bliver etableret med mentorprogrammet, håber vi kan komme hele branchen til gode. Det er Gitte Nielsen, tidligere producent for Kristjan Ingimarsson Company, som bliver faglig koordinator på Mentorprogrammet. I kraft af hendes store netværk i både Danmark og udlandet vil hun kunne tilføre programmet internationalt perspektiv og niveau. Jeg vil gerne opfordre garvede såvel som grønne, nyetablerede producenter og selvproducerende scenekunstnere over hele landet til at ansøge,” uddyber han.  

 

Call: Mentees til mentorprogram

Læs opslaget for Udviklingsplatformen for Scenekunsts call efter mentees her:

”Du kan have ambitioner om at udvikle kompetencer indenforf.eks.:

-          publikumsudvikling og nye målgrupper

-          international udvikling og samarbejder

-          erhvervsudvikling og kommercielle indtjeningsmuligheder

-          samarbejde med kommuner og institutioner

-          arbejdsmetoder og struktur for selvproducerende scenekunstnere

-          eller noget helt andet


Vi gør opmærksom på, at mindst to af mentorforløbene er øremærket til to specielle fagområder; mindst ét skal fokusere på publikumsudvikling og mindst ét på scenekunstens samarbejde med erhvervslivet. Gør derfor i ansøgningen klart opmærksom på, om du ansøger om et mentorforløb indenfor publikumsudvikling eller erhvervssamarbejde.

Mentorprogrammet er skabt på baggrund af Udviklingsplatformens målsætning om karriereudvikling og opkvalificering af fagligheden for scenekunstproducenter, herunder også selvproducerende kunstnere. Når du bliver optaget i programmet som mentee, matcher vi dig med en mentor. Dvs. det er din profil som mentee, der definerer hvilken mentor, som er mest egnet. Mentorerne kan både være fra Danmarkog udlandet. Mentorprogrammet består af i alt 10 mentor/mentee-par og udbydes gratis for mentees.

Fakta
Mentorrelationen varer et år fra februar 2018 tilmarts 2019. Mentor/mentee-parrene forventes at mødes fire gange i løbet af programmet. Mindst tre af møderne mellemmentee og mentor skal være fysiske med mindre, atmentor er bosat i udlandet. En forudsætning for at blive optaget i programmet er deltagelse i et obligatorisk intromøde den6. februar 2018 på Udviklingsplatformen i København.

Mentorprogrammet afsluttes med etseminar i marts 2019 for alle mentorparrene.

Udviklingsplatformen rammesætter mentorforløbet ved af matche parrene, afholde intromøde, et midtvejsseminar og et afslutningsseminar, og følger løbende op på mentor/mentee-parrene. Mentor og mentee kan i løbet af mentorprogrammet ansøge om et begrænset beløb til fælles rejser af faglig karakter.


Kriterier
Mentorprogrammet retter sig mod scenekunstproducenter og scenekunstnere, der arbejder indenfor den frie scenekunst, projektstøttede teatre og mindre etablerede teatre. Du kan både være garvet i faget med mange års erfaring eller være i starten af din karriere. Dog forventes det, at du har relevant erfaring med professionel producentvirksomhed indenfor scenekunstområdet, herunder også som selvproducerende kunstner.

Som mentee skal du være indstillet på at tage ansvar for forløbet, så du får mest muligt ud af det. Dvs. det er dit ansvar at arrangere møder med mentor, formulere dagsorden og følge op på de aftaler,du indgår med din mentor. Desuden skal du være åben for at vidensdele processen og resultatet af dit forløb på det afsluttende seminarog til Udviklingsplatformen.

 

Krav til ansøgningen
Ansøgningen skal indeholde et CV og en motiveret ansøgning på max en side, hvori du svarer på følgende spørgsmål:

Hvilke udfordringer eller fagligheder ønsker du sparring fra din mentor på? Beskriv gerne flere.

Hvad er din motivation for at deltage i mentorprogrammet?
Hvad forventer du at få ud af mentorprogrammet?
Er der andet,vi skal være opmærksomme på, når vi matcher dig med en mentor?


Det er muligt, men ikke et krav, at foreslå en mentor i din ansøgning. Vi vil bestræbe os på at involvere vedkommende eller finde én med lignende erfaring og kvaliteter.

Send din ansøgning som pdf til administration@udviklingsplatformen.dk

Ansøgningsfrist 9. november 2017

Hvis du har spørgsmål til mentorordningen, skal du kontakte faglig koordinator Gitte Nielsen på gitte@udviklingsplatformen.dk

Vi ønsker som udgangspunkt et bredt felt af ansøgere, fordelt over hele landet.Ordningen er støttet af Statens Kunstfond og Bikubenfonden.”

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

03-01-2018

Workshops om Holberg og dramatik for 400 skoleelever i hele landet

Det Kongelige Teater afholder aktiviteter og workshops for skoleelever i forbindelse med, at Holbergs komedie Maskerade tager på turné i januar.

02-01-2018

Navnenyt: Henrik Zangenberg takker af

Siden Zangenbergs Teater i 2017 mistede sit tilskud fra Københavns Kommune, har det ikke været muligt at drive teatret i sin eksisterende form. Derfor takker Henrik Zangenberg nu af.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.