Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
08-11-2017 | artikel nr. 6434
del

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

DDSKS Odsherred bliver sat i stand for 10 mio. kroner i efteråret 2017. Nye værelser, badeværelser og vinduer er på listen over de ting, der forbedres til glæde for kommende kursister. Foto: DDSKS Odsherred

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

DDSKS Odsherred har været så heldig at modtage en pulje penge til ombygning og renovering af faciliteterne i Nykøbing Sjælland. Derfor er arbejdet i fuld gang i Annebergparken.

”Bygningerne er ejet af Bygningsstyrelsen, og da teatret flyttede til Nykøbing Sj. – vi savner dem, men hvor er det godt for Nykøbing by og for teatret, at det nu har til huse på gågaden – og vi samtidig fik en huslejestigning, blev vi nødsaget til at opsige lejemålet af Egehuset. Opsigelsen træder i kraft, når ombygningen er færdig. Med kun Lærkehuset tilbage, havde vi ikke nok værelser til at huse vores kursister og diplomstuderende,” fortæller Kerstin Anderson til Proscenium.dk om baggrunden for byggeriet.

”I dialogen med Bygningsstyrelsen opfordrede de os (EVU red.) til at søge puljen ”funktionel fornyelse”. Det gjorde vi naturligvis og fik bevilget ca. 10 millioner kr. til ombygning og renovering af Lærkehuset (hovedhuset red.). Vi skal bl.a. have bygget 14 nye værelser, et afsnit til undervisere, nye badeværelser, varmesystemet skal fornys, og vores teatersal får isat fleksible vinduer, så vi både kan få dagslys ind og lukke af, så vi fremover kan anvende den til både ”almindelig” undervisning samtidig med, at den fortsat kan anvendes til scenekunstneriske produktioner.”

”Bygningsstyrelsen har desuden besluttet at renovere både tag og vinduer på ejendommen, når nu vi er i gang. Så der kommer virkelig til at ske forbedringer både ude og inde – og projektet vil løbe frem til slutningen af december. Derefter skal vi indrette de nye værelser,” forklarer Kerstin Anderson og fortsætter: ”Vi har ikke lukket, men kører ikke for fuld skrue i hverdagene. Diplomerne som ligger i weekenderne kører som planlagt, og ja, det støver sikkert en del, men de fleste internater bliver lagt i Egehuset, hvor der ikke arbejdes.”

Dog kan det være vanskeligt at finde en parkeringsplads, idet ombygningen foregår parallelt med både fjernvarme- og kloakarbejder i hele Annebergparken, så der p.t er en del veje spærrede på grund af gravearbejde.

”Heldigvis foregår stort set alt arbejde i hverdagene, så der skulle ikke være de store støjgener fra arbejdet under opholdet hos os, men alle diplomstuderende får tilsendt info lige inden internatstart,” understreger Kerstin Anderson, der tiltrådte som leder af det nye efter- og videreuddannelsesområde den 1. januar 2016, hvor efter- og videreuddannelsesaktiviteter på DDSKS Odsherred og DDSKS Efteruddannelsen København blev sammenlagt til ét fælles efter- og videreuddannelsesområde.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

03-01-2018

Workshops om Holberg og dramatik for 400 skoleelever i hele landet

Det Kongelige Teater afholder aktiviteter og workshops for skoleelever i forbindelse med, at Holbergs komedie Maskerade tager på turné i januar.

02-01-2018

Navnenyt: Henrik Zangenberg takker af

Siden Zangenbergs Teater i 2017 mistede sit tilskud fra Københavns Kommune, har det ikke været muligt at drive teatret i sin eksisterende form. Derfor takker Henrik Zangenberg nu af.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.