Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
30-11-2017 | artikel nr. 6482
del

Vores sensommer, Hodja fra Pjort, Connie Tronbjerg og Palle Granhøj hædret ved årligt seminar

Connie Tronbjerg fra Teatret Møllen får overrakt prisen for Årets Turnéskuespiller af Lars Olsen fra Roskilde Teater. Foto: Danmarks Teaterforeninger.

I forrige weekend blev priserne for Årets Turneforestilling, Årets Børneteaterforestilling, Årets Turnéskuespiller samt Hædersprisen uddelt ved Danmarks Teaterforeningers årlige seminar.

17.-19. november blev Danmarks Teaterforeningers årlige seminar afholdt, og her blev priserne for Årets Turneforestilling, Årets Børneteaterforestilling, Årets Turnéskuespiller samt Hædersprisen uddelt.

Årets Turnéforestilling: Vores sensommer

Prisen for Årets Turnéforestilling gik til Vores sensommer, produceret af Klassisk T/Østre Gasværk.

Finn Bredahl Jørgensen fra Hjørring Teaterforening motiverede prisen: ”Måske er det på tryk ikke et stort og komplekst stykke, Vores sensommer. Men med de rette skuespillere i rollerne bliver det et menneskeligt og varmt stykke om en håndfuld mennesker, man trods deres særheder og stridigheder ikke kan lade være med at holde af. Vores sensommer er en hyldest til det levede, almindelige liv og til kærligheden, også når den ikke er så helt ligetil. Og det er en påmindelse om, at vi skal sørge for at få glæde af det liv, vi har – så længe det varer. Men mest af alt var det i denne udgave en vidunderligt velspillet oplevelse for tusindvis af teatergæster over hele landet.”

Årets Børneteaterforestilling: Hodja fra Pjort

Teaterforeningerne valgte Folketeatrets Hodja fra Pjort som Årets Børneteaterforestilling. Inge Risom fra Teater og Musik Odsherred sagde om forestillingen: ”Historien om Hodja er magisk – ikke kun på grund af forekomsten af et flyvende tæppe. Men fordi den insisterer på at vise os, hvordan alt kan ske for en 9-årig dreng med eventyr i blodet. Hvis blot man ikke lægger fantasien hindringer i vejen, for ”Ingen skal stjæle fra børnenes fantasi,” som det lyder i Sebastians sang. Eller fra de voksnes, skal man vel tilføje? For er det ikke netop dét, der er med til at gøre den nyskrevne musical god – at dens budskab er lige relevant for både børnene og de voksne? Påmindelsen om, at hvis man tør drømme stort og vildt nok, kan man blive ført steder hen, man ikke troede fandtes.”

Årets Turnéskuespiller: Connie Tronbjerg

Connie Tronbjerg fra Teatret Møllen modtog prisen for Årets Turnéskuespiller.

Lars Olsen fra Roskilde Teater sagde blandt andet: ”Årets turnéskuespiller har været en del af et meget fasttømret og meget berømt ensemble i stort set hele sine skuespillerkarriere. En karriere, hvis spændvidde når langt ud over normalen for det, som selv de mest bookede og eftertragtede skuespillere normalt kan gøre sig håb om at prøve kræfter med i løbet af en hel karriere: Holberg, Bertolt Brecht, fortælleteater, Tjekhov, sangroller, dramatiseringer af romaner, børneteater, ny dansk dramatik, debatteater. Og til og med har denne skuespiller ofte skullet glide mellem en håndfuld eller mere forskellige personer og karakterer i den enkelte forestilling. Men selv om der måske har skulle skiftes køn, temperament og temperatur, eller talen har skulle afløses af musik på brøkdele af sekunder, sker det ubesværet, nærmest usynligt foran publikum. Rollen er trukket skarpt og sikkert op hver gang.

Efterspørgslen på forestillingerne har altid været stor. Hver eneste forestilling bliver spillet, hver replik sendt af sted til os med et stærkt nærvær, en varme og med det karakteristiske smil, der altid glimter i øjnene. Men fremfor alt med en smittende glæde ved at stå på scenen sammen med sit hold og foran os i salen”.

Hædersprisen: Palle Granhøj

Endelig uddeltes Årets Hæderspris til Palle Granhøj fra Granhøj Dans.

Lars Salling, bestyrelsesformand i Danmarks Teaterforeninger, motiverede: ”Palle Granhøj har åbnet dansen for mange, også ikke på forhånd dansekyndige, med sine forestillinger, der på sin vis har lagt sig selv kunstneriske hindringer i vejen ved ikke at vælge de klassiske vinkler på forestillingerne. Det har været forestillinger med humor, med lån eller inspiration fra forskellige kulturer og kunstarter og med musik, som mange ikke vil forvente brugt til moderne danseforestillinger, skabt af en koreograf, der altid var tilgængelig for dialog om alternative spillesteder og ideer til formidling af forestillingerne lokalt.”

15-12-2017

Navnenyt: Per Smedegaard ny talsmand for SceNet

Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk leder for Teatret Svalegangen i Aarhus, overtager posten som SceNets talsmand efter teaterchef Peter Westphael, Randers Egnsteater.

15-12-2017

Navnenyt: Trine Bang bliver ny direktør for Kulturmødet

Trine Bang, programkoordinator for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, bliver Kulturmødet Mors' nye direktør.

15-12-2017

Navnenyt: Lars Sennels træder ind i Dansehallernes bestyrelse

Charlotte Sahl-Madsen træder ud af Dansehallernes bestyrelse, og Kulturministeriet har udpeget Lars Sennels til at træde i hendes sted.

14-12-2017

Navnenyt: Den Fynske Opera får ny ledelse

Efter at have været uden ledelse siden 2016 får Den Fynske Opera nu ny ledelse. Det er operasangeren Thomas Storm og producenten Karsten K. E. Pudselykke, som fremover skal stå i spidsen for operahuset.

13-12-2017

PS Profil: Det Fortællende Teater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Det Fortællende Teater.

12-12-2017

#MeToo: Stilheden blev brudt til reading på Edison

Massevis af kvinder inden for teater- og filmbranchen har siden den 11. november delt deres beretninger om overgreb og krænkelser i en lukket gruppe på Facebook. Disse er sidenhen blevet redigeret og anonymiseret, og søndag den 10. december blev de læst op ved en reading på Edison.

11-12-2017

Børns ret til et liv med kunst og kultur overses

Christian Have påpeger i en artikel om FN’s Børnekonvention, at børns ret til kunst og kultur ofte er overset, fordi Danmark fokuserer på de mere målbare færdigheder. Men netop kreativitet i de unge år er med til at skabe mere innovative voksne.

08-12-2017

Udviklings- og brainstormmøde på Det Frie Felts Festival

I dagene onsdag den 17. til søndag den 21. januar 2018 finder Det Frie Felts Festival for fjerde gang sted. Et af arrangementerne under festivalen er et udviklings- og brainstormmøde for scenekunstaktører den 18. januar.

07-12-2017

Kunstneriske uddannelser skal give Mette Bock samlet tilbagemelding i marts

Da Mette Bock mødtes med de kunstneriske uddannelsers rektorer, bad hun dem om, at de i fællesskab – i løbet af de næste fire måneder – kommer med nogle løsningsforslag til de problemer, Henrik Sveidahl har peget på i sin rapport om de kunstneriske uddannelser.

06-12-2017

Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige ridderordener

Den 4. december offentliggjorde Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse, hvilke medarbejdere og kunstnere der havde fået kongelige ridderordener.

06-12-2017

#MeToo: Åbent brev fra ministre og udtalelse fra Nordisk Kulturfond

Ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock har i forbindelse med #MeToo-bevægelsen skrevet et åbent brev til kulturbranchen. Derudover har bestyrelsen for Nordisk Kulturfond ved sit seneste møde den 24. november 2017 også besluttet at komme med en udtalelse.

06-12-2017

Hans Rønne hyldet for sin ægthed og beskedenhed

Tirsdag den 5. december uddelte Foreningen Danske Teaterjournalister deres årlige priser. Teaterpokalen gik i år til Hans Rønne, Tue Biering modtog Teaterkatten for forestillingen ”ROCKY!”, mens Initiativprisen gik til Teaterøen.

05-12-2017

Fusion af kunstneriske uddannelser: Inddrag de studerende

Altinget.dk har givet en række debattører, som er knyttet til de kunstneriske uddannelser mulighed for at give deres indspark til debatten om fusionen af de 10 uddannelser. De studerende har fået spalteplads gennem Formand for De Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost, som opfordrer Mette Bock til at inddrage de studerende.

04-12-2017

Ny egnsaftale mellem BaggårdTeatret og Svendborg samt Faaborg-Midtfyn Kommune

BaggårdTeatret har indgået en ny egnsaftale med Svendborg og Faaborg-Midtfyns kommuner, som gælder fra 1. juli 2018 til 31. december 2020.

01-12-2017

Reading skal være med til at gøre op med overgrebskultur

I en gruppe på Facebook deler kvinder fra den danske teater-, film- og tv-branche deres beretninger om seksuelle overgreb og ydmygelser. Det er Dorte Rømer og Lærke Reddersen, som i lyset af #MeToo-kampagnen har taget initiativ til, at man også i dansk regi kan fortælle sin historie. Søndag den 10. december har de desuden arrangeret en reading af udvalgte beretninger på Teater Edison.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.