Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
04-12-2017 | artikel nr. 6485
del

Ny egnsaftale mellem BaggårdTeatret og Svendborg samt Faaborg-Midtfyn Kommune

BaggårdTeatret har indgået en ny egnsaftale med Svendborg og Faaborg-Midtfyns kommuner, som gælder fra 1. juli 2018 til 31. december 2020.

BaggårdTeatret har indtil 2018 haft en egnsaftale med Svendborg Kommune, og nu er en ny egnsaftale indgået mellem Svendborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Slot- og Kulturstyrelsen og Baggårdteatret.

Det betyder, at teatret nu forpligter sig til at skabe og udvikle scenekunstneriske projekter i både Svendborg og Faaborg-Midtfyn – og dermed sikre hele Sydfyn lokalt produceret scenekunst.

Økonomisk tilskud fra kommunerne

Svendborg Kommunes tilskud er årligt 4,9 millioner kroner, hvoraf 36 procent refunderes af staten.

Faaborg-Midtfyn Kommune yder et årligt tilskud på cirka 100.000 kroner.

Svendborg Kommune skal finde bynær placering af teatret

Svendborg kommune har, ud over deres årlige tilskud, afsat 150.000 kr. til at undersøge muligheden for at flytte teatret fra Caroline Amalie Vej 26 til en mere central placering i Svendborg og skabe et nyt, stort teaterhus.

Teaterdirektør på BaggårdTeatret Jakob Bjerregaard Engmann siger til fyens.dk:

”Det vækker utrolig stor begejstring, at kommunen nu går i dybden med at undersøge mulighederne for et nyt og mere bynært placeret teaterhus. Med forestillinger som Teaterkoncerten CARL, 839 DAGE, Bertolt Brechts Svendborgdigte og senest Knud Romers ABC har Baggårdteatret over en årrække høstet en del priser og anerkendelse nationalt som internationalt. Et nyt teaterhus vil skabe langt større synergi mellem egn, by og teater og styrke muligheden for nye og skæve samarbejder erhverv, kultur- og uddannelsesinstitutioner imellem. ”

Om BaggårdTeatret

Ny egnsteateraftale indgået (Fyens.dk)

Egnsteater har vokseværk: - Samarbejdet vil styrke Sydfyns teaterliv (Fyens.dk)

15-12-2017

Navnenyt: Per Smedegaard ny talsmand for SceNet

Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk leder for Teatret Svalegangen i Aarhus, overtager posten som SceNets talsmand efter teaterchef Peter Westphael, Randers Egnsteater.

15-12-2017

Navnenyt: Trine Bang bliver ny direktør for Kulturmødet

Trine Bang, programkoordinator for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, bliver Kulturmødet Mors' nye direktør.

15-12-2017

Navnenyt: Lars Sennels træder ind i Dansehallernes bestyrelse

Charlotte Sahl-Madsen træder ud af Dansehallernes bestyrelse, og Kulturministeriet har udpeget Lars Sennels til at træde i hendes sted.

14-12-2017

Navnenyt: Den Fynske Opera får ny ledelse

Efter at have været uden ledelse siden 2016 får Den Fynske Opera nu ny ledelse. Det er operasangeren Thomas Storm og producenten Karsten K. E. Pudselykke, som fremover skal stå i spidsen for operahuset.

13-12-2017

PS Profil: Det Fortællende Teater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Det Fortællende Teater.

12-12-2017

#MeToo: Stilheden blev brudt til reading på Edison

Massevis af kvinder inden for teater- og filmbranchen har siden den 11. november delt deres beretninger om overgreb og krænkelser i en lukket gruppe på Facebook. Disse er sidenhen blevet redigeret og anonymiseret, og søndag den 10. december blev de læst op ved en reading på Edison.

11-12-2017

Børns ret til et liv med kunst og kultur overses

Christian Have påpeger i en artikel om FN’s Børnekonvention, at børns ret til kunst og kultur ofte er overset, fordi Danmark fokuserer på de mere målbare færdigheder. Men netop kreativitet i de unge år er med til at skabe mere innovative voksne.

08-12-2017

Udviklings- og brainstormmøde på Det Frie Felts Festival

I dagene onsdag den 17. til søndag den 21. januar 2018 finder Det Frie Felts Festival for fjerde gang sted. Et af arrangementerne under festivalen er et udviklings- og brainstormmøde for scenekunstaktører den 18. januar.

07-12-2017

Kunstneriske uddannelser skal give Mette Bock samlet tilbagemelding i marts

Da Mette Bock mødtes med de kunstneriske uddannelsers rektorer, bad hun dem om, at de i fællesskab – i løbet af de næste fire måneder – kommer med nogle løsningsforslag til de problemer, Henrik Sveidahl har peget på i sin rapport om de kunstneriske uddannelser.

06-12-2017

Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige ridderordener

Den 4. december offentliggjorde Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse, hvilke medarbejdere og kunstnere der havde fået kongelige ridderordener.

06-12-2017

#MeToo: Åbent brev fra ministre og udtalelse fra Nordisk Kulturfond

Ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock har i forbindelse med #MeToo-bevægelsen skrevet et åbent brev til kulturbranchen. Derudover har bestyrelsen for Nordisk Kulturfond ved sit seneste møde den 24. november 2017 også besluttet at komme med en udtalelse.

06-12-2017

Hans Rønne hyldet for sin ægthed og beskedenhed

Tirsdag den 5. december uddelte Foreningen Danske Teaterjournalister deres årlige priser. Teaterpokalen gik i år til Hans Rønne, Tue Biering modtog Teaterkatten for forestillingen ”ROCKY!”, mens Initiativprisen gik til Teaterøen.

05-12-2017

Fusion af kunstneriske uddannelser: Inddrag de studerende

Altinget.dk har givet en række debattører, som er knyttet til de kunstneriske uddannelser mulighed for at give deres indspark til debatten om fusionen af de 10 uddannelser. De studerende har fået spalteplads gennem Formand for De Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost, som opfordrer Mette Bock til at inddrage de studerende.

01-12-2017

Reading skal være med til at gøre op med overgrebskultur

I en gruppe på Facebook deler kvinder fra den danske teater-, film- og tv-branche deres beretninger om seksuelle overgreb og ydmygelser. Det er Dorte Rømer og Lærke Reddersen, som i lyset af #MeToo-kampagnen har taget initiativ til, at man også i dansk regi kan fortælle sin historie. Søndag den 10. december har de desuden arrangeret en reading af udvalgte beretninger på Teater Edison.

01-12-2017

Ny bestyrelse i ASSITEJ Danmark

På ASSITEJ Danmarks generalforsamling den 28. september blev et enkelt medlem af bestyrelsen udskiftet. Loa Carlslund fra Teater Minsk er nu valgt ind.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.