Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
05-12-2017 | artikel nr. 6486
del

Fusion af kunstneriske uddannelser: Inddrag de studerende

Sana Mahin Doos. Pressebillede: Danske Studerendes Fællesråd.

Altinget.dk har givet en række debattører, som er knyttet til de kunstneriske uddannelser mulighed for at give deres indspark til debatten om fusionen af de 10 uddannelser. De studerende har fået spalteplads gennem Formand for De Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost, som opfordrer Mette Bock til at inddrage de studerende.

I et debatindlæg på Altinget.dk peger formand for De Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doos på, at kritikken af Henrik Sveidahls rapport blandt andet har handlet om, at kritikerne er bekymrede for, om Sveidahls model ”ville have kvalitetsforringende effekter, og bekymrede for den manglende demokratiske inddragelse i processen.”

Risiko for, at nærhed forsvinder

Sana Mahin Doos fremhæver flere ulemper ved en fusion, f.eks. øgede omkostninger, og at der på nuværende tidspunkt ikke er langt fra studerende til administration og ledelse, og at denne nærhed vil forsvinde, hvis uddannelserne fusioneres, og administrationen centraliseres.

”Tvangsfusionen” bliver dog, som bekendt, ikke til noget. Men det betyder ikke, at uddannelsernes udfordringer er forsvundet af den grund, tilføjer Sana Mahin Doos.

Anerkend, at problemet er konstante nedskæringer og forandringer

Mette Bock har nu bedt om inputs fra studerende, rektorer og undervisere, og Sana Mahin Doos beder i den forbindelse kulturministeren om at anerkende, at ”et afgørende problem for kunstuddannelserne er de konstante nedskæringer og forandringer, som de er underlagt.”

Opfordringen fra Sana Mahin Doos er klar:

”Udfordringer er der nok af, og hvis de skal løses, så må og skal studerende altså inddrages. Det er nemlig os, som har vores daglige gang på institutionerne, og os der helt åbenlyst kan se problemerne. […] Derfor må vi også opfordre til, at processen ikke ender, som den gjorde sidst, hvor studerende og ansatte blev sat ud på et sidespor i en fremmedgørende proces. Forhandlingslokalets døre må derfor åbnes op for nye perspektiver fra dem, som det hele handler om, nemlig de studerende.”

Læs hele Sana Mahin Doosts debatindlæg (Altinget.dk)

Udfordringer ikke ens på tværs af uddannelserne

Flere røster har kritiseret Henrik Sveidahl for ikke at tage højde for, at der er forskellige udfordringer for de forskellige uddannelse, og at andre løsningsmuligheder og områder bør tages i betragtning:

Læs også "Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?" (proscenium.dk)

15-12-2017

Navnenyt: Per Smedegaard ny talsmand for SceNet

Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk leder for Teatret Svalegangen i Aarhus, overtager posten som SceNets talsmand efter teaterchef Peter Westphael, Randers Egnsteater.

15-12-2017

Navnenyt: Trine Bang bliver ny direktør for Kulturmødet

Trine Bang, programkoordinator for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, bliver Kulturmødet Mors' nye direktør.

15-12-2017

Navnenyt: Lars Sennels træder ind i Dansehallernes bestyrelse

Charlotte Sahl-Madsen træder ud af Dansehallernes bestyrelse, og Kulturministeriet har udpeget Lars Sennels til at træde i hendes sted.

14-12-2017

Navnenyt: Den Fynske Opera får ny ledelse

Efter at have været uden ledelse siden 2016 får Den Fynske Opera nu ny ledelse. Det er operasangeren Thomas Storm og producenten Karsten K. E. Pudselykke, som fremover skal stå i spidsen for operahuset.

13-12-2017

PS Profil: Det Fortællende Teater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Det Fortællende Teater.

12-12-2017

#MeToo: Stilheden blev brudt til reading på Edison

Massevis af kvinder inden for teater- og filmbranchen har siden den 11. november delt deres beretninger om overgreb og krænkelser i en lukket gruppe på Facebook. Disse er sidenhen blevet redigeret og anonymiseret, og søndag den 10. december blev de læst op ved en reading på Edison.

11-12-2017

Børns ret til et liv med kunst og kultur overses

Christian Have påpeger i en artikel om FN’s Børnekonvention, at børns ret til kunst og kultur ofte er overset, fordi Danmark fokuserer på de mere målbare færdigheder. Men netop kreativitet i de unge år er med til at skabe mere innovative voksne.

08-12-2017

Udviklings- og brainstormmøde på Det Frie Felts Festival

I dagene onsdag den 17. til søndag den 21. januar 2018 finder Det Frie Felts Festival for fjerde gang sted. Et af arrangementerne under festivalen er et udviklings- og brainstormmøde for scenekunstaktører den 18. januar.

07-12-2017

Kunstneriske uddannelser skal give Mette Bock samlet tilbagemelding i marts

Da Mette Bock mødtes med de kunstneriske uddannelsers rektorer, bad hun dem om, at de i fællesskab – i løbet af de næste fire måneder – kommer med nogle løsningsforslag til de problemer, Henrik Sveidahl har peget på i sin rapport om de kunstneriske uddannelser.

06-12-2017

Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige ridderordener

Den 4. december offentliggjorde Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse, hvilke medarbejdere og kunstnere der havde fået kongelige ridderordener.

06-12-2017

#MeToo: Åbent brev fra ministre og udtalelse fra Nordisk Kulturfond

Ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock har i forbindelse med #MeToo-bevægelsen skrevet et åbent brev til kulturbranchen. Derudover har bestyrelsen for Nordisk Kulturfond ved sit seneste møde den 24. november 2017 også besluttet at komme med en udtalelse.

06-12-2017

Hans Rønne hyldet for sin ægthed og beskedenhed

Tirsdag den 5. december uddelte Foreningen Danske Teaterjournalister deres årlige priser. Teaterpokalen gik i år til Hans Rønne, Tue Biering modtog Teaterkatten for forestillingen ”ROCKY!”, mens Initiativprisen gik til Teaterøen.

04-12-2017

Ny egnsaftale mellem BaggårdTeatret og Svendborg samt Faaborg-Midtfyn Kommune

BaggårdTeatret har indgået en ny egnsaftale med Svendborg og Faaborg-Midtfyns kommuner, som gælder fra 1. juli 2018 til 31. december 2020.

01-12-2017

Reading skal være med til at gøre op med overgrebskultur

I en gruppe på Facebook deler kvinder fra den danske teater-, film- og tv-branche deres beretninger om seksuelle overgreb og ydmygelser. Det er Dorte Rømer og Lærke Reddersen, som i lyset af #MeToo-kampagnen har taget initiativ til, at man også i dansk regi kan fortælle sin historie. Søndag den 10. december har de desuden arrangeret en reading af udvalgte beretninger på Teater Edison.

01-12-2017

Ny bestyrelse i ASSITEJ Danmark

På ASSITEJ Danmarks generalforsamling den 28. september blev et enkelt medlem af bestyrelsen udskiftet. Loa Carlslund fra Teater Minsk er nu valgt ind.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.