Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
09-01-2018 | artikel nr. 6529
del

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Pressebillede fra Bornholms Teater.

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

Da Iscene besøgte de tre egnsteatre i Bornholm, Fredericia og Morsø kommuner, kiggede journalisten Michael Madsen nærmere på, hvad teatrene betyder for kommunen, og hvordan de lokale politikere, teaterlederne og borgerne opfatter teatrene.

Fælles for teatrene er, at teaterlederne og lokalpolitikerne ser egnsteatrene og den kultur, de bringer til kommunerne, som en vigtig årsag til, at folk får lyst til at flytte til byen.

Forestillinger, som skaber debat blandt de lokale

På Bornholm har egnsteatret Bornholms Teater de seneste år valgt at fokusere på forestillinger til de lokale frem for til turisterne. De erstattede i den forbindelse en årlig sommerrevy, som kun havde to-tre lokale numre, med bl.a. Holberg-forestillinger, som havde en række lokale referencer.

Bornholm Teaters leder Jens Svane Boutrup fremhæver, at Holberg-forestillingerne var med til at skabe debat i lokalsamfundet og på den måde række ud over scenekanten.

Borgmester i Bornholms Regionskommune Winni Grosbøll er heller ikke i tvivl om den betydning, teatret har for lokalsamfundet og for at tiltrække tilflyttere. Til Iscene siger hun: “Bornholmere har generelt en meget stærk egnsidentitet. Sådan må det være, når man ligger isoleret ude i Østersøen. Men det er også en identitet og en selvforståelse, der har godt af både at blive dyrket og udfordret, og Bornholms Teater er med til at gøre begge dele. Det er det, som kulturen kan, og som den kan gøre vedkommende. På den måde spiller kulturen en stor rolle for den identitet, der binder os sammen!”

Fra osende skorstene til musical-fyrtårn

Fredericia, som tidligere var kendt som industribyen med bl.a. Voss, Kemira, Skibsværftet og Raffinaderiet, har med egnsteatret Fredericia Teater formået at ændre folks opfattelse af byen.

I 2010 blev Musicalakademiets rektor, Søren Møller, leder for teatret, og med et ønske om at skabe et musical-fyrtårn valgte han at satse på egne producerede musicals, musicals udviklet med andre samt musicals, som ikke havde været opsat i Danmark før.

Støtten fra kommunen var vigtig for teatret, da kommunen samt et lokalt shippingfirma i 2014 reddede teatret med en underskudsgaranti. Men teatret har også fået stor betydning for kommunens økonomi. En nylig undersøgelse viste nemlig, at teatrets mange musical-gæster giver en øget omsætning til byens butikker, restauranter og hoteller på 63 mio. kroner om året, mens kommunen årligt investerer 10 mio. kroner i teatret.

Til Iscene fortæller Fredericias viceborgmester, Ole Steen Hansen (S), desuden: “Vi har valgt at støtte teatret for at brande os og tiltrække store virksomheder, men også indadtil for at øge borgernes stolthed og selvforståelse: At Fredericia ikke længere bare er en industriby, men en spændende kulturel, dynamisk by. Så der er tale om en fælles synergi mellem kommune, borgere, erhvervsliv og kulturliv.”

Indflydelse på Kulturmødet, i erhvervslivet og på uddannelser

I Morsø Kommune finder man egnsteatret Limfjordsteatret, som med Gitta Malling ved roret de sidste 12 år, griber ind rigtigt mange steder i kommunen.

På grund af teatret har gymnasiet f.eks. Danmarks eneste drama- og musiklinje på A-niveau. Teatret samarbejder dertil både med det lokale pædagogseminarium, skoler, børnehaver samt vuggestuer og med det lokale foreningsliv og handelsstandsforeningen.

Og selv om teatret ikke har startet Kulturmødet Mors, er de også her meget aktive. Formanden for Morsø Kommunes kultur- og erhvervsudvalg Lauge Larsen fortæller til Iscene: “Vi mærker det for eksempel omkring Kulturmødet, hvor Limfjordsteatret altid har gjort en kæmpe indsats. Da vi fik idéen, søgte vi penge fra Region Nordjylland, og jeg er ikke sikker på, at de ville have set i vores retning, hvis ikke det havde været fordi, vi har Limfjordsteatret.”

Læs Iscenes artikler om de tre egnsteatre:

Hvordan kan et teater trække nye folk til landsdelen? (iscene.dk)

Fra industriby til kulturby (iscene.dk)

Kulturel nytænkning gør udkants- kommune til kulturmagnet (iscene.dk)

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

03-01-2018

Workshops om Holberg og dramatik for 400 skoleelever i hele landet

Det Kongelige Teater afholder aktiviteter og workshops for skoleelever i forbindelse med, at Holbergs komedie Maskerade tager på turné i januar.

02-01-2018

Navnenyt: Henrik Zangenberg takker af

Siden Zangenbergs Teater i 2017 mistede sit tilskud fra Københavns Kommune, har det ikke været muligt at drive teatret i sin eksisterende form. Derfor takker Henrik Zangenberg nu af.

22-12-2017

Proscenium holder juleferie

Så er det atter tid til at hellige sig julens mange traditioner. Mens vi spiser and og eller flæskesteg, fletter julehjerter og sætter grød på loftet til nissen, så holder Proscenium juleferie. Opslagstavlen er stadig åben for opslag.

Vi er tilbage igen tirsdag den 2. januar 2018.

Indtil da rigtig glædelig jul og godt nytår.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.