Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
13-03-2018 | artikel nr. 6621
del

8,5 mio. kr. til at styrke publikumsudvikling på teatre

Kulturministeren har afsat 8,5 mio. kroner til et 3-årigt projekt, der skal styrke publikumsudviklingen på scenekunstområdet til gavn for borgere i hele Danmark. Projektet forankres hos Udviklingsplatformen for Scenekunst, der bl.a. skal lave publikumsundersøgelser og igangsætte nye udviklingseksperimenter.

8,5 mio. kr. har kulturminister Mette Bock afsat til det 3-årige projekt APPLAUS, som forankres i Udviklingsplatformen for Scenekunst.

Projektet indbefatter bl.a. følgende tiltag:

  • Systematisering og videreformidling af eksisterende viden på området, herunder best-practice-eksempler
  • Publikumskortlægninger og undersøgelser, der skal øge viden om brugere og ikke-brugere af scenekunsten
  • Kortlægning af teatrenes praksisser på publikumsudviklingsområdet og hvad der virker
  • Igangsætning af publikumsudviklingseksperimenter.

Demokratisering af den offentligt finansierede scenekunst

Berlingske skriver om projektet, at planen også er ”at iværksætte en ny, stor publikumsundersøgelse, der går dybere og bredere end for eksempel Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelser har gjort.”

Til avisen siger daglig leder Egil Bjørnsen for Udviklingsplatformen for Scenekunst:

”Projektet handler dybest set om at demokratisere primært den offentligt finansierede scenekunst. Vi tror, at der er et meget stort potentiale i at nå bredere ud, end vi kan i dag, og lære både det eksisterende og det potentielle publikum bedre at kende.” Han fortæller også: ”Vi skal prøve at kortlægge befolkningen i en scenekunstrelateret kontekst, både i de større byer og i provinsen og finde frem til, hvem der er kernepublikum, hvem der ikke kommer så ofte i teatret, og hvem der slet ikke kommer. Og hvorfor. Det vil hjælpe branchen til at forstå både deres eksisterende og fremtidige publikum bedre,” siger han.

Bredt funderet i hele scenekunstbranchen

Formand for TIO Dorthe Bébe udtaler ligeledes til Berlingske:

”Det unikke ved dette projekt er, at det er så bredt funderet i branchen. At finde ud af, hvem der er vores publikum og hvem, der ikke er, kan være en rigtig svær opgave for små institutioner. Derfor giver det mening at slå det sammen til et stort projekt, som favner bredt, og som samtidig taler ind i teatrenes daglige virke. Hvis andre allerede har opfundet den dybe tallerken, er der ingen grund til, at vi hver især skal opfinde vores egen. Selvfølgelig er der store forskelle på teatrenes profiler og på publikum i de forskellige egne af landet. Men netop ved at lave en så bred palette, vil vi bedre hver især kunne finde noget, der passer til vores teater og det område, vi bor i.”

Ny viden og bedre redskaber

Kulturminister Mette Bock har også store forhåbninger til projektet og siger i en pressemeddelelse:

"Min forhåbning er, at de danske teatre i fremtiden kan blive endnu bedre til at opsøge og gå i dialog med borgerne. Med APPLAUS vil teatrene få både ny viden og konkrete redskaber, der kan gøre dem endnu mere attraktive for de mange teaterglade danskere rundt omkring i landet og samtidig hjælpe med at tiltrække nye publikummer. Borgerrelevans er et nøgleord for mig. Jeg håber, at APPLAUS kan være med til at bane vejen, så hele scenekunstmiljøet i Danmark kan få mulighed for at dele viden, indhente erfaringer og få inspiration til nye attraktive publikumstiltag – til gavn for borgerne."

Gennemsyn af scenekunstområdet på vej

I 2017 præsenterede kulturminister Mette Bock en plan med 10 konkrete områder, herunder scenekunstområdet, som skulle under politisk lup.

I pressemeddelelsen fra Kulturministeriet fremgår det derfor også, at kulturministeren senere på ugen vil fremlægge sine egne ambitioner og idéer – for derefter at gå i tæt dialog med scenekunstmiljøet og interesserede borgere om behovet for ændringer og nye tiltag.

Læs Kulturministeriets pressemeddelelse her

Læs artiklen ” Nyt udviklingsprojekt: Teatre skal lære publikum bedre at kende” (berlingske.dk)

23-04-2018

Ny leder til Svendborg Scenekunstakademi

Gitte Gry Bech Ballesheim skal stå i spidsen for Svendborg Scenekunstakademi og skabe en ny 3-årig gymnasial uddannelse for Danmarks teatertalenter.

20-04-2018

SWOP festival og 10 år som egnsteater

Utæmmelige hollandske vilddyr, MAXI golf for hele kroppen og sveddryppende belgisk 90’er-fest er blot nogle af de ting, publikum kan opleve, når Aaben Dans afholder den fjerde SWOP-festival 3.-7. maj i Roskilde og samtidig fejrer deres 10-årsjubilæum som egnsteater i Roskilde.

20-04-2018

Navnenyt: Kasper Holten ny teaterchef for Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater kunne i dag den 20. april annoncere, at Kasper Holten er udnævnt som ny teaterchef fra 1. september 2018.

19-04-2018

Talk Town i Huset-KBH

Festivalen Talk Town finder sted for tredje gang i år. Denne gang 3.- 5. maj 2018 i Huset-KBH. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om scenekunst.

18-04-2018

PS Profil: Teater Refleksion

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Refleksion.

17-04-2018

Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde: Dansk kunstpolitik i en globaliseret verden

Tirsdag den 15. maj inviterer Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors 2018 og Have Kommunikation til Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg. Kulturminister Mette Bock deltager, og danske kunstnere, politikere, kulturpersonligheder og formanden for Folketingets Kulturudvalg giver deres bud på, hvad kunsten kan gøre for at forandre samfundet. 

16-04-2018

Filiorum og Gentofte Kommune indgår ny aftale om teater til kommunens børn og unge

Filiorum og Gentofte Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i deres samarbejde. Oven på fire sæsoner, hvor Filiorum har præsenteret professionelt teater og teaterfestivaler for børn og unge i kommunen, ligger nu en dugfrisk aftale om at sprede livsbekræftende og underfundige læringsforløb med teater som omdrejningspunkt til skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre.

16-04-2018

Scenekunstnere modtager livsvarig hædersydelse

Fire kunstnere, herunder scenekunstnerne Bodil Alling og Kitt Johnson, modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond.

13-04-2018

Hans Henriksen: Hold profitmotivet ude af det kunstneriske arbejde

I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, at de ikke-kommercielle teatre ikke må tvinges til at agere på de samme præmisser som de kommercielle teatre. I stedet bør man fokusere på selve formidlingen af de offentligt støttede teatres forestillinger.

12-04-2018

Syddjurs Egnsteater har forberedt sig i flere år til Aprilfestival

Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men allerede tilbage i 2013 begyndte Syddjurs Egnsteater at forberede sig til festivalen.

11-04-2018

PS Profil: Teatergruppen Batida

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatergruppen Batida.

11-04-2018

Navnenyt: Ditte Felding bliver ny leder af Teaterhuset Filuren

Den 1. august 2018 starter Ditte Felding som ny leder af Teaterhuset Filuren.

10-04-2018

Samtalesalon om ligestilling, køn og feminisme

Hvordan finder man vej i de mange feminismer, der på tværs af køn, social klasse, seksuel orientering og etnicitet gør krav på ligestilling? Teatret Svalegangen og Kvindemuseet har slået pjalterne sammen, og folder emnet ud i en samtalesalon om køn, ligestilling og feminisme.

10-04-2018

Island Connect-residency går til Gunilla Lind Danseteater og Tatjana Vukadinovic

De to vindere af Island Connect Kroatien er nu fundet: Gunilla Lind Danseteater fra Danmark og Tatjana Vukadinović fra Kroatien. De skal også indgå i programmet for Bornholms Kulturuge i september.

10-04-2018

Høring i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet om seksuel chikane

I går, mandag den 9. april 2018, holdt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og ligestillingsminister Karen Ellemann en fælles høring om seksuel chikane på arbejdspladsen.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.