Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
27-04-2017 | artikel nr. 6149
del

20 teaterchefer fejrer Teaterbilletters nye sæsonkatalog

Det københavnske Teatersamarbejde og BilletBillet repræsenterer de 5 store københavnske teatre; Folketeatret, Betty Nansen Teatret, Republique, Nørrebro Teater og Østre Gasværk Teater. Scenit repræsenterer ca. 100 teatre og teaterproducenter på hele Sjælland, bl.a. Mungo Park, Teater Grob, Teatret ved Sorte Hest, Husets Teater og de mange børneteatre. Foto: Jonas Fogh

20 teaterchefer fra 97 teatre i det storkøbenhavnske samarbejde Teaterbilletter mødtes den 25. april på Teatret ved Sorte Hest i København for at fejre endnu et år med et vellykket samarbejde omkring Teaterbilletter og lanceringen af Teaterkataloget 2017-18.

Siden maj 2015, da de to ledende københavnske teaterorganisationer Det københavnske Teatersamarbejde med salgsorganisationen BilletBillet og den selvejende institution Scenit slog sig sammen om Teaterbilletter, er salget af billetter til både børn, unge og voksne steget støt. Især på nettet går salget strygende. Der kan nu på samarbejdets 2. år måles 40% fremgang i antal sessioner på teaterbilletter.dk i forhold til sæson 16/17.

Succesen har desuden affødt en lillebror, en ny oplevelseshjemmeside, teaterspot.dk, som bringer videoer, artikler, podcasts og anbefalinger af aktuelle forestillinger fra tilknyttede bloggere. Men selve biblen, Teaterkataloget, er det store visitkort til publikum.

”Især papirudgaven af vores katalog er vel egentlig nærmest blevet branchens julekatalog. Det er den årlige sødmefulde bladring i en gaveregn af tilbud" fra alle os til alle jer". Et årligt tilbagevendende hyldest-manifest for branchens bredde og mangfoldighed. Både det trykte katalog og hjemmesiderne er uundværlige arbejdsredskaber for optimering af vores billetsalg,” udtaler Maria Vinterberg, der er teaterchef på Teatret ved Sort Hest, i en pressemeddelelse fra Scenit.

Teaterkataloget 2017-18 udkom den 25. april, og hvis man ikke allerede har fået det med posten, kan det bestilles gratis på www.teaterbilletter.dk indtil den 1. september 2017. Efter denne dato koster det 45 kr. for porto og håndtering. Kataloget udsendes desuden som indstik i Politiken Søndag den 30. april og i Villabyerne mellem den 27. og 29. april. Derudover ligger det til gratis udlevering på hovedstadens teatre, biblioteker samt i billetsalget i Frederiksborggade 15, 2.

Læs mere
www.teaterbilletter.dk
www.teaterspot.dk


 

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.