Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
15-11-2017 | artikel nr. 6449
del

PS Profil: Teatret Zeppelin

Teatret Zeppelin og Lasse Frank, PR-chef & Produktionskoordinator, er PS Profil

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

Teater: Teatret Zeppelin
Navn: Lasse Frank
Titel: PR-chef & Produktionskoordinator

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?

Efter netop at have overstået 8 ugers spilleperiode med den anmelderroste flugtforestilling ’Under Haadys Skjold’ har vi allerede gang i tre store projekter. Vi arbejder på højtryk på en ny dramaworkshop om menneskerettigheder, som i næste uge skal prøves af på Rettighedsskolen Langelinie Skole. Også i ZepZone-regi (som er navnet på vores dramaworkshoplinje) forbereder vi workshoppen BRYD! om køn og normer, som de seneste år er blevet afviklet under Sex & Samfunds kampagneuge Uge Sex. Ambitionen er dog, at BRYD! skal nå endnu bredere ud og være en større del af skoleskemaet, og det arbejder vi også hårdt på.

Og så er vi i fuld gang med at producere vores næste forestilling ’Drengen der fik en hunds hjerte’, som har verdenspremiere den 27. januar 2018. Teatret bobler af liv på både systue, rekvisit- og scenografiværksted samt ved ”skrivemaskinen” med manuskriptudvikling.

2. Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

Der er altid flere højdepunkter, men en verdenspremiere er nu altid noget særligt, og vi glæder os alle sammen til den 27. januar 2018, hvor vi lader tæppet gå for ’Drengen der fik en hunds hjerte’, sæson 17/18’s nyopsætning, som er skrevet frit efter den prisbelønnede børnebogsforfatter Louis Jensens roman af samme navn.

3. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

Vi er meget glade for at have fået en ny bestyrelse, som vi har stor tiltro til vil gavne teatret i fremtiden i såvel store som i små sager og anliggender. Bestyrelsen består af 5 kvinder, hvilket vi også er lidt stolte af i en tid, hvor det stadig ikke er normen. Vi forventer et stærkt samarbejde mellem den nye bestyrelse og trekløverledelsen på Teatret Zeppelin, som fortsat består af Mie Brandt, Jan Grube Christiansen og Lasse Frank.

Vi er også meget glade for, at Mie, teatrets kunstneriske leder, tog initiativ til at efteruddanne sig til Auteur på Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred, fordi det har åbnet op for helt nye samarbejdsformer og skabelse af værker fra bunden. Mie debuterede som auteur med ’Under Haadys skjold’ i 2015.

Og så er Lasse Frank, teatrets PR-chef og Projektkoordinator, for nylig trådt ind i bestyrelsen for Scenekunstens Kommunikation og er herigennem med til at gøre organisationen mere synlig.

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?

Lyddæmpning af vores publikumsfoyer og -café. Vi har allerede taget første skridt imod den drøm og fået en akustiker til at foretage målinger. Nu afventer vi spændt, hvad han vil foreslå. Vi ønsker os selvfølgelig også positive svar på de afsendte og kommende fondsansøgninger, så vi kan realisere endnu flere drømme og kunstneriske visioner.

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

Den nye skolereform (2014) pålagde skolerne at øge brugen af kulturlivets tilbud uden for skolen. Men skolernes økonomi til udflugter og aktiviteter blev samtidig udsat for besparelser. Der har med andre ord været en forventning om, at kulturinstitutionerne, f.eks. teatrene – uden støtte hertil – skulle være hovedkraften i at indfri skolereformens krav om mere kultur til eleverne. Uden øremærkede økonomiske midler til hverken skoler eller kulturinstitutioner er udfordringen at etablere de frugtbare møder elever og scenekunsten imellem.

Joker-spørgsmålet fra seneste profilteater, Teaterhuset Filuren: ”Hvordan har jeres teater oplevet ændringer af skolernes brug af teaterforestillinger efter reformen?”

Sjovt nok var de første år efter implementeringen af skolereformen nogle af de mest velbesøgte i Teatret Zeppelins historie: i 2014 ca. 27.000 publikummer, 2015 ca. 29.000 og i 2016 ca. 32.000. I den første del af 2017 har vi også været pænt med. Dette skyldes for en meget stor del vores skolepublikum. Men på sigt ser vi alligevel udfordringer. Lige nu mærker vi det mest ved, at skolerne køber billetter en hel del senere end førhen. Tidligere var det ikke unormalt, at der blev købt billetter omkring et halvt år før forestillingen, mens det nu nogen gange er helt ned til nogle få dage før. Samtidig bliver en større del af billetkøbene nu finansieret af ”klassekassen” igen. Der er kommet en tilbageholdenhed i forhold til indkøb, som vi ikke har set tidligere – ikke over for oplevelsen, for langt de fleste lærere kan se idéen i kulturudflugten, men over for den økonomiske beslutning det er at indkøbe en teaterforestilling.

Vi har siden reformen også registreret en øget brug af det undervisningsmateriale, vi udvikler særligt til vores egne forestillinger. Det er højt efterspurgt, og vi får mange positive kommentarer fra lærere, der ser materialet som et vigtigt supplement i undervisningen. Førhen var der nok flere skoleklasser, som tog i teatret blot for at få en hyggelig dag sammen, mens lærerne i dag i højere grad tænker over at få ”fulgt op” på oplevelsen ved at behandle den fagligt i skolen efterfølgende.

Stafet-spørgsmålet: Hvad du vil gerne spørge næste profilteater, Thy Teater (teaterleder Niels Vendius), om?

Hvad er dine forventninger til det kommende projektstøtteudvalg?

15-12-2017

Navnenyt: Per Smedegaard ny talsmand for SceNet

Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk leder for Teatret Svalegangen i Aarhus, overtager posten som SceNets talsmand efter teaterchef Peter Westphael, Randers Egnsteater.

15-12-2017

Navnenyt: Trine Bang bliver ny direktør for Kulturmødet

Trine Bang, programkoordinator for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, bliver Kulturmødet Mors' nye direktør.

15-12-2017

Navnenyt: Lars Sennels træder ind i Dansehallernes bestyrelse

Charlotte Sahl-Madsen træder ud af Dansehallernes bestyrelse, og Kulturministeriet har udpeget Lars Sennels til at træde i hendes sted.

14-12-2017

Navnenyt: Den Fynske Opera får ny ledelse

Efter at have været uden ledelse siden 2016 får Den Fynske Opera nu ny ledelse. Det er operasangeren Thomas Storm og producenten Karsten K. E. Pudselykke, som fremover skal stå i spidsen for operahuset.

13-12-2017

PS Profil: Det Fortællende Teater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Det Fortællende Teater.

12-12-2017

#MeToo: Stilheden blev brudt til reading på Edison

Massevis af kvinder inden for teater- og filmbranchen har siden den 11. november delt deres beretninger om overgreb og krænkelser i en lukket gruppe på Facebook. Disse er sidenhen blevet redigeret og anonymiseret, og søndag den 10. december blev de læst op ved en reading på Edison.

11-12-2017

Børns ret til et liv med kunst og kultur overses

Christian Have påpeger i en artikel om FN’s Børnekonvention, at børns ret til kunst og kultur ofte er overset, fordi Danmark fokuserer på de mere målbare færdigheder. Men netop kreativitet i de unge år er med til at skabe mere innovative voksne.

08-12-2017

Udviklings- og brainstormmøde på Det Frie Felts Festival

I dagene onsdag den 17. til søndag den 21. januar 2018 finder Det Frie Felts Festival for fjerde gang sted. Et af arrangementerne under festivalen er et udviklings- og brainstormmøde for scenekunstaktører den 18. januar.

07-12-2017

Kunstneriske uddannelser skal give Mette Bock samlet tilbagemelding i marts

Da Mette Bock mødtes med de kunstneriske uddannelsers rektorer, bad hun dem om, at de i fællesskab – i løbet af de næste fire måneder – kommer med nogle løsningsforslag til de problemer, Henrik Sveidahl har peget på i sin rapport om de kunstneriske uddannelser.

06-12-2017

Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige ridderordener

Den 4. december offentliggjorde Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse, hvilke medarbejdere og kunstnere der havde fået kongelige ridderordener.

06-12-2017

#MeToo: Åbent brev fra ministre og udtalelse fra Nordisk Kulturfond

Ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock har i forbindelse med #MeToo-bevægelsen skrevet et åbent brev til kulturbranchen. Derudover har bestyrelsen for Nordisk Kulturfond ved sit seneste møde den 24. november 2017 også besluttet at komme med en udtalelse.

06-12-2017

Hans Rønne hyldet for sin ægthed og beskedenhed

Tirsdag den 5. december uddelte Foreningen Danske Teaterjournalister deres årlige priser. Teaterpokalen gik i år til Hans Rønne, Tue Biering modtog Teaterkatten for forestillingen ”ROCKY!”, mens Initiativprisen gik til Teaterøen.

05-12-2017

Fusion af kunstneriske uddannelser: Inddrag de studerende

Altinget.dk har givet en række debattører, som er knyttet til de kunstneriske uddannelser mulighed for at give deres indspark til debatten om fusionen af de 10 uddannelser. De studerende har fået spalteplads gennem Formand for De Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost, som opfordrer Mette Bock til at inddrage de studerende.

04-12-2017

Ny egnsaftale mellem BaggårdTeatret og Svendborg samt Faaborg-Midtfyn Kommune

BaggårdTeatret har indgået en ny egnsaftale med Svendborg og Faaborg-Midtfyns kommuner, som gælder fra 1. juli 2018 til 31. december 2020.

01-12-2017

Reading skal være med til at gøre op med overgrebskultur

I en gruppe på Facebook deler kvinder fra den danske teater-, film- og tv-branche deres beretninger om seksuelle overgreb og ydmygelser. Det er Dorte Rømer og Lærke Reddersen, som i lyset af #MeToo-kampagnen har taget initiativ til, at man også i dansk regi kan fortælle sin historie. Søndag den 10. december har de desuden arrangeret en reading af udvalgte beretninger på Teater Edison.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.