Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
20-11-2017 | artikel nr. 6457
del

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

En række politikere med kulturpolitik som deres mærkesag har skrevet en række debatindlæg til Altinget: kultur, mens Christian Have har fået bragt et debatindlæg om politikernes kultursyn i Fyens Stiftstidende.

Kurere kræft eller støtte kunst?

Christian Have stiller i sit debatindlæg ”Kend din politiker på kultursynet” det tilbagevendende spørgsmål om, hvorvidt man helst vil støtte sygehusvæsenet eller kunsten. Han pointerer, at sammenligningen slet ikke fungerer. For både et godt sundhedsvæsen og kulturliv er vigtige elementer i et velfungerende samfund.

Hvor politikerne er enige om betydningen af sundhed i samfundet, så er de knap så enige, når det kommer til spørgsmålet om, hvilken rolle kulturen skal have i samfundet. Spørger man derfor ind til en politikers kultursyn, vil man også få et bedre indblik i dennes menneskesyn.

Læs hele Christian Haves debatindlæg ”Kend din politiker på kultursynet”

Hold fast i aktiv kulturpolitik, som skaber livkvalitet

Spidskandidat i Herning for Konservative Rasmus Norup kritiserer sine modkandidater for at tro, at man kan løse en masse problemer i kommunen ved at tage penge fra kunsten og kulturen.

For det første er der meget få penge afsat til kultur, og de ”peanuts” vil simpelthen ikke række langt. Tværtimod vil det betyde, at kommunen bliver kulturelt fattigere, hvis man skal spare penge på området.

Kunsten og kulturen er vigtig, fordi den giver indsigt, skaber oplevelser og kan være med til at skabe debat. Og den slags oplevelser er også med til at give højere livskvalitet.

Rasmus Norup fremhæver desuden, at kulturlivet i Herning er skabt i tæt samarbejde mellem kommune, organisationer, virksomheder og kunstnere – og at dette samarbejde bør fastholdes og også gerne udbygges.

Læs hele Rasmus Norups debatindlæg ”Kulturoplevelser skaber livskvalitet”

Kunst lige så vigtigt som frisk luft og sund kost

Kulturordfører for SF og kandidat i København Maria Frej insisterer på ikke at devaluere kunst og kultur, men at det er lige så vigtigt for ens velvære som frisk luft og sund kost.

Maria Frej foreslår, at der skal være en garantiordning, så skoleelever med sikkerhed møder kunsten i skolen. De skal både have mulighed for at opleve de magiske kunstneriske øjeblikke og have mulighed for selv at udfolde sig kunstnerisk. Det gør nemlig mennesker rigere, stærkere og klogere, hvis de har adgang til kunst og kultur. Derfor er det også vigtigt, at alle har adgang.

Sidst, men ikke mindst, skal kulturen tales op. Kulturbudgetterne fylder så uendeligt lidt, så hvorfor ikke sætte det dobbelte af til kulturen, slutter Maria Frej af med at sige i sit debatindlæg.

Læs hele Maria Frejs debatindlæg ”Lad os fordoble kulturbudgettet”

Frie rammer skaber bedre kunst

Spidskandidat i Hjørring for Liberal Alliance Michael Vajhøj mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

Han mener også, at politikere ikke skal blande sig i kunsten, fordi den så ender med at blive konform og miste sin værdi. Derimod skal mennesker have frie rammer til at skabe kunst. For det er nemlig også dér, at borgere får lyst til at involvere sig og bakke op om kunst- og kulturlivet.

Læs hele Michael Vajhøjs debatindlæg ”Politisk indblanden gør kunst konform og uden værdi"

15-12-2017

Navnenyt: Per Smedegaard ny talsmand for SceNet

Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk leder for Teatret Svalegangen i Aarhus, overtager posten som SceNets talsmand efter teaterchef Peter Westphael, Randers Egnsteater.

15-12-2017

Navnenyt: Trine Bang bliver ny direktør for Kulturmødet

Trine Bang, programkoordinator for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, bliver Kulturmødet Mors' nye direktør.

15-12-2017

Navnenyt: Lars Sennels træder ind i Dansehallernes bestyrelse

Charlotte Sahl-Madsen træder ud af Dansehallernes bestyrelse, og Kulturministeriet har udpeget Lars Sennels til at træde i hendes sted.

14-12-2017

Navnenyt: Den Fynske Opera får ny ledelse

Efter at have været uden ledelse siden 2016 får Den Fynske Opera nu ny ledelse. Det er operasangeren Thomas Storm og producenten Karsten K. E. Pudselykke, som fremover skal stå i spidsen for operahuset.

13-12-2017

PS Profil: Det Fortællende Teater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Det Fortællende Teater.

12-12-2017

#MeToo: Stilheden blev brudt til reading på Edison

Massevis af kvinder inden for teater- og filmbranchen har siden den 11. november delt deres beretninger om overgreb og krænkelser i en lukket gruppe på Facebook. Disse er sidenhen blevet redigeret og anonymiseret, og søndag den 10. december blev de læst op ved en reading på Edison.

11-12-2017

Børns ret til et liv med kunst og kultur overses

Christian Have påpeger i en artikel om FN’s Børnekonvention, at børns ret til kunst og kultur ofte er overset, fordi Danmark fokuserer på de mere målbare færdigheder. Men netop kreativitet i de unge år er med til at skabe mere innovative voksne.

08-12-2017

Udviklings- og brainstormmøde på Det Frie Felts Festival

I dagene onsdag den 17. til søndag den 21. januar 2018 finder Det Frie Felts Festival for fjerde gang sted. Et af arrangementerne under festivalen er et udviklings- og brainstormmøde for scenekunstaktører den 18. januar.

07-12-2017

Kunstneriske uddannelser skal give Mette Bock samlet tilbagemelding i marts

Da Mette Bock mødtes med de kunstneriske uddannelsers rektorer, bad hun dem om, at de i fællesskab – i løbet af de næste fire måneder – kommer med nogle løsningsforslag til de problemer, Henrik Sveidahl har peget på i sin rapport om de kunstneriske uddannelser.

06-12-2017

Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige ridderordener

Den 4. december offentliggjorde Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse, hvilke medarbejdere og kunstnere der havde fået kongelige ridderordener.

06-12-2017

#MeToo: Åbent brev fra ministre og udtalelse fra Nordisk Kulturfond

Ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock har i forbindelse med #MeToo-bevægelsen skrevet et åbent brev til kulturbranchen. Derudover har bestyrelsen for Nordisk Kulturfond ved sit seneste møde den 24. november 2017 også besluttet at komme med en udtalelse.

06-12-2017

Hans Rønne hyldet for sin ægthed og beskedenhed

Tirsdag den 5. december uddelte Foreningen Danske Teaterjournalister deres årlige priser. Teaterpokalen gik i år til Hans Rønne, Tue Biering modtog Teaterkatten for forestillingen ”ROCKY!”, mens Initiativprisen gik til Teaterøen.

05-12-2017

Fusion af kunstneriske uddannelser: Inddrag de studerende

Altinget.dk har givet en række debattører, som er knyttet til de kunstneriske uddannelser mulighed for at give deres indspark til debatten om fusionen af de 10 uddannelser. De studerende har fået spalteplads gennem Formand for De Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost, som opfordrer Mette Bock til at inddrage de studerende.

04-12-2017

Ny egnsaftale mellem BaggårdTeatret og Svendborg samt Faaborg-Midtfyn Kommune

BaggårdTeatret har indgået en ny egnsaftale med Svendborg og Faaborg-Midtfyns kommuner, som gælder fra 1. juli 2018 til 31. december 2020.

01-12-2017

Reading skal være med til at gøre op med overgrebskultur

I en gruppe på Facebook deler kvinder fra den danske teater-, film- og tv-branche deres beretninger om seksuelle overgreb og ydmygelser. Det er Dorte Rømer og Lærke Reddersen, som i lyset af #MeToo-kampagnen har taget initiativ til, at man også i dansk regi kan fortælle sin historie. Søndag den 10. december har de desuden arrangeret en reading af udvalgte beretninger på Teater Edison.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.