Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
24-01-2018 | artikel nr. 6554
del

PS Profil: Syddjurs Egnsteater

Hege Tokle, teater- og kunstnerisk leder på Syddjurs Egnsteater.

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Syddjurs Egnsteater.

Teater: Syddjurs Egnsteater
Navn: Hege Tokle
Titel: Teater- og kunstnerisk leder

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?

Som altid har vi mange bolde i luften, og da vi kun sidder tre i administrationen, løber vi stærkt og opfører os som blæksprutter. Det, som vi har vores blækspruttearme længst inde i lige nu, er to ting: vores nye produktion LIGET OG LOTTOKUPONEN og Aprilfestival 2018, hvor Syddjurs Kommune som bekendt er vært.

LIGET OG LOTTOKUPONEN er en krimi noir, som vi glæder os til at præsentere for publikum – og særligt for mellemtrinet i skolerne. Tidligere har vi ikke arbejdet indgående med udvikling af materiale til skolerne, men da LIGET OG LOTTOKUPONEN er en dramaturgisk forlængelse af krimigenren, udformer vi noget materiale, som kan give dansktimerne ekstra krydderi. LIGET OG LOTTOKUPONEN får premiere på KulturHotellet i Rønde den 22. februar klokken 19.00.

Nu hvor vi har taget hul på 2018, befinder vi os endelig i det år, hvor Syddjurs Kommune skal være vært for vores alle sammens Aprilfestival. Det glæder vi os selvfølgelig utrolig meget til! De mange forberedelser, som ligger forud for festivalen, har vi naturligvis været i gang med sammen med Teatercentrum og Syddjurs Kommune siden september 2017 – men nu intensiveres forberedelserne for alvor!

Ud over LIGET OG LOTTOKUPONEN og Aprilfestival 2018 er vi i øjeblikket stærkt optagede af at udvikle gode samarbejder med andre institutioner i kommunen. Vores fire år lange Projekt Hjerterum med både nationale og internationale samarbejder har lært os en del, som vi kan drage nytte af, og vi har derfor fået blod på tanden til nye samarbejder. Dog vælger vi i år at lægge ressourcerne i kommunen. Vi har i øjeblikket tre forskellige projekter med tre forskellige partnere på tegnebrættet. Vi håber, de alle tre bliver en succes og glæder os meget til at arbejde videre med dem og se dem blive til noget i løbet af året.

2. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

I indeværende teatersæson har vores nye teaterlærer Jeppe K. S. Due afviklet en workshop i udskolingen, som rummer potentiale til at blive foldet videre ud. I løbet af 2018 vil vi derfor udvikle dette tilbud til resten af klassetrinene samt til de ældste børnehavebørn.

Kort efter vores nye teaterlærers ankomst, trådte vores nye PR- og kommunikationsmedarbejder Sanne Hukiær til. Med sin journalistiske baggrund byder hun ind med nogle nye og for os anderledes indgangsvinkler til formidling af forestillinger til presse og offentligheden.

3. Hvad glæder I jer til i næste sæson?

Vi glæder os naturligvis rigtig meget til at opleve en uge med fantastisk teater for børn og unge, når Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men mindst lige så meget glæder vi os til at se alle vores nye projekter og samarbejder blomstre.

Vores kommende forestilling LIGET OG LOTTOKUPONEN skal også spilles på engelsk, og da det er den første engelsksprogede forestilling, vi præsenterer, er vi selvfølgelig spændte på modtagelsen – og på det fremtidige potentiale. Og når nu vi er ved det engelsksprogede, kan vi løfte sløret for, at vi har et nyt internationalt samarbejde i støbeskeen. Alle de spændende projekter, vi arbejder på, trænger til synlighed andre steder end på scenen, og derfor glæder vi os virkelig meget til, at vi endelig efter næsten ti år som egnsteater får vores navn på facaden af KulturHotellet i Rønde, hvor vi har til huse.

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?

At få en mobil publikumsopsætning i vores teatersal samt få rettet andre små mangler i salen. Vi arbejder på sagen sammen med KulturHotellet. Herudover ønsker vi at kunne komme af sted til en af de udenlandske teaterfestivaler og samle inspiration.

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

At få teater til at vægte lige så meget i skolernes undervisning som andre kreative fag. Teater er en fantastisk måde at bruge kroppen til at udtrykke sig med, og mange unge er i dag negativt påvirket af de ofte store krav, de stiller sig selv.

Joker-spørgsmålet fra seneste profilteater, teater2tusind: ”Hvad betyder det for jer at få Aprilfestivalen til Syddjurs, og indgår festivalen bevidst i en udviklingsstrategi for jeres egnsteater?”

Arbejdet med at få festivalen til kommunen startede allerede i 2013 fra teatrets side. Målet var dengang som nu at få udvisket de gamle kommunegrænser og få samlet Syddjurs Kommune, som består af en masse selvstændige små byer. Dette arbejde tog vi hul på med Projekt Hjerterum, som løb fra 2014 til 2017.

Ud over den styrke, som Projekt Hjerterum besidder i sig selv, har vi hele tiden set trilogien som en strålende optakt til Aprilfestival 2018 i Syddjurs Kommune. Helt ligesom Aprilfestival har Projekt Hjerterum nemlig haft i sinde at vise, hvad der kan opstå, når man samarbejder på tværs af institutioner og målgrupper – og gennem indholdet i det store festivalshow vil vi også markere os som et teater, der vægter samarbejde højt. På det seneste er der kommet rigtig mange nye kræfter til i Syddjurs Kommune, som brænder for det gode samarbejde, og det er noget, der gør det fantastisk at gå på arbejde!

Stafet-spørgsmålet: Hvad vil I gerne spørge næste profilteater, TEATRET, om?

TEATRET blev etableret helt tilbage i 1984 og har altså haft gang på teaterjorden i 34 år. Hvordan blive I ved med at være nytænkende og komme uden om ”vi plejer”?

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.