Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<6789101112131415>
 
29-03-2017 | artikel nr. 6102
del

PS Profil: OPGANG 2 Turnéteater

Pia Marcussen fra OPGANG 2 Turnéteaters svarer i denne uges PS Profil.

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer OPGANG 2 Turnéteater.

Af Signe Ravn

Teater:Opgang2 Turnéteater

Navn: Pia Marcussen

Titel: Dramatiker, instruktør og kunstnerisk leder

 

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?

”Vi er i Opgang2 optagede af, at videreudvikle vores position som et af Danmarks mest turnerende ungdom-/voksenteatre og bygge videre på vores samarbejde med Aarhus Teater. Gennem fire år nu, har vi haft ur-premiere på vores nye forestillinger hos dem, og følt os utrolig godt modtaget. Det vil vi gerne bygge videre på, også fordi det giver os den lokale synlighed der er så svær for alle os turnerende teatre uden egen scene – hvor man tit er mere kendt ude i landet, end i egen baghave.”

 

2. Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

Danmarkspremieren på vores nye forestilling er et klart højdepunkt og som nåede nye højder i år, fordi alle billetterne til HABIBI var væk før premieren.”

 

3. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

”Vi har nu gennem en årrække udviklet inspirationsmateriale til vores forestillinger, der er koblet til den digitale platform www.blok2.dk. Her kan publikummer der har oplevet en Opgang2-forestilling gå ind og selv blive inspireret til at blive skabende og dele værker med andre. Vi vil gerne understøtte, at unge selv giver sig i kast med kunst, hvad end det er teater, digte, rap eller billedkunst. På Blok2 er vi kuratorer, sørger for god tone og giver feedback. Og vi vil gerne invitere andre indenfor, så vi har gjort meget for, at det ikke er nødvendigt at have set en af vores forestillinger, for at have bruge blok2.dk.”

 

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?

”Det bliver helt lavpraktisk. Vi kunne godt ønske os en ny turnébil, og måske endda en ekstra, i takt med, at vi øger antallet af spillede forestillinger og har flere hold ude samtidig. På samme måde kunne jeg personligt godt ønske mig en dygtig instruktørassistent til den kommende sæson, fordi vi lige nu står med mange projekter, både nye og potentielle genopsætninger.”

 

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

”Det der er vigtigt er, at vi i vores bestræbelse på at få økonomi og strategi og politik til at gå op i en højere enhed, ikke glemmer poesien og magien i det vi laver. Vi kommer meget nemt til at diskutere drift og penge, når vi mødes i professionel sammenhæng. Lad os huske at snakke indhold, kunst og teater, for hvis ikke det er der energien ligger, nytter det andet nok så meget.” 

 

6. Joker-spørgsmålet fra seneste profilteater Teater O (kunstnerisk leder og skuespiller Anders Valentinus Dam):

”Det jeg først og fremmest ser på, når jeg skal finde spillere til forestillinger, det er autencitet. Tror jeg på spillerne og vil publikum tro på dem. Og når jeg tidligere har skulle finde spillere med anden etnisk baggrund, så har der været meget få og dem der var, ville hellere spille rollen som Romeo end som Mohammed. Der har heldigvis rykket sig og der er kommet flere til.

Derudover har jeg nu flere gange holdt auditions, hvor jeg intet har vidst om spillerne inden. Jeg har ladet andre have kontakten forud og har så mødt dem, uden viden om uddannelse, erfaring og baggrund. Og det har ledt mig til en række spillere, som har udfordret mig og givet Opgang2 en stor diversitet, når Chadi, som er autodidakt, lige nu er ude med Bolette, der uddannet fra Ophelia. Eller når Youssef (Wayne Hvidtfeldt) kommer fra Nørrebro og skal spille sammen med Stinne (Henriksen) fra Aarhus. Så lige som vi forsøger at bygge bro mellem kulturer, tænker jeg også. at vi bygger bro mellem København og Jylland. og det er også med til at udfordre mig som dramatiker, at der kommer klange ind fra mange sider, der skal finde ud af at spille sammen.”

Læs også: "PS Profil: Teater O"

 

Stafet-spørgsmålet: Hvad du vil gerne spørge næste profilteater, Anemone teatret (Sidsel Ramdal) om?

”Kære Sidsel. I november måned, der ser jeg på en tur i skoven en enlig anemone. Den var tidligt på den og lyste op i en solplet omgivet af forfrosne blade i skovbrynet. Og jeg tænkte, at det måtte være et godt tegn. Anemone Teatret har lyst op midt i København år ud og år ind, og nu er det lukningstruet. Eller er det? For er der en solplet til Anemone Teatret?”

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.