Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<6789101112131415>
 
19-04-2017 | artikel nr. 6133
del

Online-billetbestillingen til Aprilfestival åbner kl. 10

Kunstneren bag årets Aprilfestival-plakat er Stine Westergaard (f. 1985). Stine Westergaard stammer oprindelig fra Sønderborg, men hun flyttede i 2011 fra byen, og via design- og arkitektstudier i København er hun nu foreløbig endt med et fast job på Manhattan i New York, hvor hun arbejder som grafisk designer.

Onsdag d. 19. april kl. 10 åbner online-billetbestillingen til Aprilfestival – teater for små & store, der i år afvikles i Sønderborg Kommune i dagene 23.-30. april. Der er over 700 teateroplevelser på festivalen at vælge imellem, og forhåndsinteressen har allerede været stor. Derfor skal man være hurtig, hvis man vil sikre nogle af de i alt 25.000 gratis billetter, som stilles til rådighed for alle teaterinteresserede.

25.000 gratis billetter til årets Aprilfestival er nu klar til at blive bestilt af såvel det lokale publikum som de mange tilrejsende publikummer fra resten af landet. Online-billetbestillingen åbner kl. 10 onsdag den 19. april.

Festivalen får også mange udenlandske gæster, idet over 100 teaterfolk fra 25 lande kommer og kigger med på det, som i mange år har været kendt som verdens største teaterfestival af sin art.

 

Temaet er naboskab

Vi lever for tiden i en verden, hvor mennesker flygter fra krig, overgreb og ødelæggelser. Dette afspejler sig i nogle af de teateroplevelser, som publikum kan få på festivalen. Verdens mærkelige aktuelle uorden betyder også, at der kommer nye borgere til vores land. Vi får på denne måde nye naboer. Derfor har festivalen valgt at gøre naboskabet til overordnet tema for hele arrangementet.

Direktør for Teatercentrum og leder af Aprilfestivalen, Henrik Køhler, uddyber idéen om naboskabet således: ”En nabo er en mulig ven, der er lige inden for rækkevidde, uanset om naboen netop er kommet eller har været der altid. I en tid præget af migrationsstrømme og politisk uro har vi mere end nogensinde brug for både nye og gamle venner. Naboer kan vi samles med og samles om. Og dét kan teatret – samle folk, samle venner, samle nye og gamle naboer om fælles oplevelser og måske også nye erkendelser.”

 

Mangfoldighedens festival

Der er noget for alle – uanset smag og temperament – på festivalen. Problemet er nok mest at skulle vælge mellem alle de gratis tilbud, der vises i teatersale, på gaden, i klasseværelser, i gymnastiksale og idrætshaller overalt i Sønderborg Kommune. For kommunens børn og unge samt deres voksne er festivalen et sandt overflødighedshorn.

Teaterarrangører fra skoler, biblioteker, institutioner, teaterforeninger strømmer også til, fordi festivalen er en enestående mulighed for at orientere sig i det store udbud. For teatrene selv er det et livsvigtigt udstillingsvindue med henblik på det efterfølgende salg af turnéforestillinger.

Publikum kan opleve både ordrige og ordløse forestillinger. Der er musicals, danseforestillinger og poetisk dukke- og animationsteater. Festivalen præsenterer også grandiose helte-eposser, hvor de store følelser stilles til skue. Krigsdramaer, hvor menneskelige tragedier oprulles for publikum. Der er også spændende nyfortolkninger af de gamle folkekære eventyr, knugende socialrealisme og medrivende skildringer af historiske begivenheder. Fælles for alle festivalens forestillinger er, at de gerne vil fortælle en vedkommende historie til deres publikum. Uanset om emnet er krig, politiske magtkampe, kærestesorger, hverdagsliv, spiseforstyrrelser, selvskade, teenageliv, politiske mord eller sex.

 

Teater for alle

Scenekunst for børn og unge er ikke kun for børn og unge, selvom mange forestillinger henvender sig til helt bestemte aldersgrupper. Voksne kan nemlig også sagtens få en god oplevelse ud af en tur i teatermørket i løbet af festivalugen, hvor der er så meget at vælge imellem, at det svarer til 23 dages non-stop teater. Og husk: Alle billetter er gratis. Se mere og bestil billetter på www.aprilfestival.dk

15-12-2017

Navnenyt: Per Smedegaard ny talsmand for SceNet

Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk leder for Teatret Svalegangen i Aarhus, overtager posten som SceNets talsmand efter teaterchef Peter Westphael, Randers Egnsteater.

15-12-2017

Navnenyt: Trine Bang bliver ny direktør for Kulturmødet

Trine Bang, programkoordinator for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, bliver Kulturmødet Mors' nye direktør.

15-12-2017

Navnenyt: Lars Sennels træder ind i Dansehallernes bestyrelse

Charlotte Sahl-Madsen træder ud af Dansehallernes bestyrelse, og Kulturministeriet har udpeget Lars Sennels til at træde i hendes sted.

14-12-2017

Navnenyt: Den Fynske Opera får ny ledelse

Efter at have været uden ledelse siden 2016 får Den Fynske Opera nu ny ledelse. Det er operasangeren Thomas Storm og producenten Karsten K. E. Pudselykke, som fremover skal stå i spidsen for operahuset.

13-12-2017

PS Profil: Det Fortællende Teater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Det Fortællende Teater.

12-12-2017

#MeToo: Stilheden blev brudt til reading på Edison

Massevis af kvinder inden for teater- og filmbranchen har siden den 11. november delt deres beretninger om overgreb og krænkelser i en lukket gruppe på Facebook. Disse er sidenhen blevet redigeret og anonymiseret, og søndag den 10. december blev de læst op ved en reading på Edison.

11-12-2017

Børns ret til et liv med kunst og kultur overses

Christian Have påpeger i en artikel om FN’s Børnekonvention, at børns ret til kunst og kultur ofte er overset, fordi Danmark fokuserer på de mere målbare færdigheder. Men netop kreativitet i de unge år er med til at skabe mere innovative voksne.

08-12-2017

Udviklings- og brainstormmøde på Det Frie Felts Festival

I dagene onsdag den 17. til søndag den 21. januar 2018 finder Det Frie Felts Festival for fjerde gang sted. Et af arrangementerne under festivalen er et udviklings- og brainstormmøde for scenekunstaktører den 18. januar.

07-12-2017

Kunstneriske uddannelser skal give Mette Bock samlet tilbagemelding i marts

Da Mette Bock mødtes med de kunstneriske uddannelsers rektorer, bad hun dem om, at de i fællesskab – i løbet af de næste fire måneder – kommer med nogle løsningsforslag til de problemer, Henrik Sveidahl har peget på i sin rapport om de kunstneriske uddannelser.

06-12-2017

Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige ridderordener

Den 4. december offentliggjorde Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse, hvilke medarbejdere og kunstnere der havde fået kongelige ridderordener.

06-12-2017

#MeToo: Åbent brev fra ministre og udtalelse fra Nordisk Kulturfond

Ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock har i forbindelse med #MeToo-bevægelsen skrevet et åbent brev til kulturbranchen. Derudover har bestyrelsen for Nordisk Kulturfond ved sit seneste møde den 24. november 2017 også besluttet at komme med en udtalelse.

06-12-2017

Hans Rønne hyldet for sin ægthed og beskedenhed

Tirsdag den 5. december uddelte Foreningen Danske Teaterjournalister deres årlige priser. Teaterpokalen gik i år til Hans Rønne, Tue Biering modtog Teaterkatten for forestillingen ”ROCKY!”, mens Initiativprisen gik til Teaterøen.

05-12-2017

Fusion af kunstneriske uddannelser: Inddrag de studerende

Altinget.dk har givet en række debattører, som er knyttet til de kunstneriske uddannelser mulighed for at give deres indspark til debatten om fusionen af de 10 uddannelser. De studerende har fået spalteplads gennem Formand for De Studerendes Fællesråd Sana Mahin Doost, som opfordrer Mette Bock til at inddrage de studerende.

04-12-2017

Ny egnsaftale mellem BaggårdTeatret og Svendborg samt Faaborg-Midtfyn Kommune

BaggårdTeatret har indgået en ny egnsaftale med Svendborg og Faaborg-Midtfyns kommuner, som gælder fra 1. juli 2018 til 31. december 2020.

01-12-2017

Reading skal være med til at gøre op med overgrebskultur

I en gruppe på Facebook deler kvinder fra den danske teater-, film- og tv-branche deres beretninger om seksuelle overgreb og ydmygelser. Det er Dorte Rømer og Lærke Reddersen, som i lyset af #MeToo-kampagnen har taget initiativ til, at man også i dansk regi kan fortælle sin historie. Søndag den 10. december har de desuden arrangeret en reading af udvalgte beretninger på Teater Edison.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.