Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<6789101112131415>
 
07-08-2017 | artikel nr. 6272
del

Åben Skole-projekt: I Ballerup arbejder professionelle og amatører sammen

"Skammerens datter" bliver i efteråret opført i Ballerup Kommune som en del af et stort Åben Skole-projekt, hvor mange aktører i kommunen samarbejder. Foto: Linda Hansen

Ballerup Kommune samarbejder med Teatergruppen KLIMA, der opfører musicalen ”Skammerens Datter” med hjælp fra professionelle teaterfolk. 3.000 skolebørn vil som en del af Åben Skole-projektet se forestillingen, som samtidig skyder en hel festival i gang i kommunen.

I efteråret 2017 opfører teatergruppen KLIMA musicalen ”Skammerens Datter” af Høg, Aagaard & Svanekier efter Lene Kaaberbøls bestseller af samme navn. Det sker på Baltoppen Live i Ballerup. Forestillingen afvikles som en del af et stort Åben Skole-projekt i Ballerup Kommune.

Omkring forestillingen er der skabt et stort samarbejde under titlen ”Skammerfestival” mellem KLIMA og kommunens bibliotek, skoletjenesten, skolebiblioteker og konsulenter fra kommunen. Festivalen er en kultur- og læringsfestival og sikrer blandt andet, at samtlige 1.500 elever Ballerup Kommunes 4.-6. klasser arbejder med fantasyromanen og ser forestillingen.

Samarbejdet omkring festivalen er opstået, fordi ”Skammerens Datter” i forvejen bliver læst meget på kommunens skoler. Festivalen dækker over mangeartede indsatser og tilbud til skolerne i forbindelse med teateropsætningen, og samarbejdet er allerede en succes.

De 3.000 billetter til skoleforestillingerne er allerede udsolgt, og Maria Schrøder er blevet tildelt 2. pladsen i Benny Andersen Prisen 2017 for Skammerfestivalen med følgende begrundelse: ”Det er et uforligneligt eksempel på den åbne skole i skolereformen. Det glæder os meget, at Ballerup og Maria har fundet hinanden – for børnenes skyld.”

KLIMA er den første amatørteatergruppe, der har opnået rettighederne til musicalen, og KLIMAs 60 mand store ensemble har undervejs fået hjælp af professionelle teaterfolk. ”Skammerens Datter” er tidligere blevet opført professionelt på Østre Gasværk Teater og Odense Teater, og på Baltoppen spiller middelalderorkestret Gny live musik, der er arrangeret af Bertil Färnlöf, der har været involveret i alle de originale opsætninger af ”Skammerens Datter”. Høg, Aagaard & Svanekier har leveret en ekstra sang til KLIMA, så de mange medvirkende børn får deres egen scene.

Herudover samarbejdes der med stuntkoordinator Anne Rasmussen, der har været tilknyttet flere af de professionelle opsætninger, og ikke mindst optræder den store drage fra Østre Gasværk Teater i KLIMAs opsætning.

Helt unikt har KLIMA nemlig indgået et samarbejde med Østre Gasværk Teater om udlån af dragen. Ydermere har flere andre professionelle teatre være behjælpelige med at udlåne ting til forestillingen. Dragen vil dermed være den, der tager rekorden for at være med i samtlige opsætninger af ”Skammerens Datter”.

”Vi er utrolig stolte over den store opbakning, vi har fået fra det professionelle miljø,” fortæller instruktør Maria Schrøder, ”Det er meget unikt, at et stort og anerkendt teater vil være behjælpelig med at udlåne en så vigtig og bekostelig rekvisit, som dragen er. Og opbakningen fra den professionelle branche er helt afgørende for os, da vi ønsker at levere et produkt af høj kvalitet til vores publikum.”

Se en oversigt over de mange aktiviteter og læs mere om festivalen her www.ballerup.dk/skammerfestival

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.