Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<78910111213141516>
 
23-02-2017 | artikel nr. 6038
del

Aprilfestival fejrer naboskab i Sønderborg Kommune

Aprilfestival – teater for små & store arrangeres af Teatercentrum (et kompetencecenter under Kulturministeriet for udbredelse og formidling af scenekunst til børn og unge) i samarbejde med Sønderborg Kommune og Sønderborg Teaterforening. Festivalens budget er på næsten 4,9 mio. kr., og den finansieres af værtskommunerne og Kulturministeriet. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst støtter festivalens internationale del. ASSITEJ Danmark bidrager i planlægningen af festivalen. Foto: Ditte Valente

Der bliver meget at samles om i dagene 23.-30. april i Sønderborg Kommune, når årets Aprilfestival løber af stablen under overskriften ”naboskab”.

Aprilfestival – teater for små & store, der om lidt over 50 dage starter i Sønderborg Kommune, har man kigget på udviklingen i verden, da man valgte overskriften for dette års festival, nemlig ”naboskab”.

”En nabo er en mulig ven, der er lige inden for rækkevidde, uanset om naboen netop er kommet eller har været der altid. I en verden præget af migrationsstrømme, polarisering og politisk uro har vi brug for nye og gamle venner. Venner, vi kan samles om og samles med,” skriver Teatercentrum om temeaet i en pressemeddelelse.

Aprilfestivalen, der har eksisteret siden 1971, skifter hvert år spillested. Dette sker ikke kun, fordi en masse børn og unge skal have mulighed for at se teater i en hel uge. Det er også et led i en større politisk plan, der handler om at give børn og unge adgang til scenekunst på lige fod med voksne. FN’s børnekonvention beskriver således, hvordan børn ”har ret til fuld deltagelse i det kulturelle og kunstneriske liv”. Festivalen trækker med sin rejse rundt i landet spor af børnekulturelle aktiviteter efter sig, og den efterlader sig hver gang titusinder af børn og unge fyldt med kunstneriske indtryk.

Langt over 100 professionelle teatre deltager i år, og festivalen, der præsenterer teater for børn og unge i alderen 0-16 år, er dermed en af de største af sin slags i hele verden.

I løbet af festivalugen viser teatrene op mod 180 forskellige teaterforestillinger fordelt på over 700 enkelte opførelser. Festivalen viser styrken, bredden og kvaliteten i professionel dansk scenekunst produceret specielt for børn og unge. Hertil kommer, at publikum også kan opleve internationale gæstespil fra Kina, Belgien og Frankrig. Lokalområdets børn og unge – samt deres familier, selvfølgelig – får på denne måde mulighed for at få en masse gratis teateroplevelser. Festivalen danner desuden ramme om en række faglige aktiviteter for teaterfolk fra både ind- og udland; bl.a. konferencer, seminarer og debatmøder.

Over 500 teaterfolk forventes at sætte kursen mod Sønderjylland i anledning af det store arrangement, ligesom over 100 unge fra hele landet deltager i festivalen som en del af den landsdækkende KulturCrew-ordning. En lille hær af lokale frivillige skal desuden hjælpe til med at afvikle festivalen i hele kommunen.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

03-01-2018

Workshops om Holberg og dramatik for 400 skoleelever i hele landet

Det Kongelige Teater afholder aktiviteter og workshops for skoleelever i forbindelse med, at Holbergs komedie Maskerade tager på turné i januar.

02-01-2018

Navnenyt: Henrik Zangenberg takker af

Siden Zangenbergs Teater i 2017 mistede sit tilskud fra Københavns Kommune, har det ikke været muligt at drive teatret i sin eksisterende form. Derfor takker Henrik Zangenberg nu af.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.