Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<78910111213141516>
 
01-03-2017 | artikel nr. 6056
del

PS Profil: Teater Hund & Co.

Kunst,erisk leder af børne/familieafdelingen i Teater Hund & Co., Mette Bendix, svarer på spørgsmålene i PS Profil.

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Hund & Co..

Af Signe Ravn

Teater: Teater Hund & Co.

Navn:Methe Bendix

Titel: Fra 2003 kunstnerisk leder af Teater Hund. Siden 1. januar 2017 kunstnerisk leder af børne/familieafdelingen, Teater Hund &. Co

 

Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?

”At vi er blevet lille storbyteater i København fra 1. januar. Og i den forbindelse transformerer os fra Teater Hund til Teater Hund & Co, som er et teater for både børn og voksne. Vi er flyttet til BIBLIOTEKET på Rentemestervej, hvor vi har scene og kontorer. Petrea Søe er blevet kunstnerisk leder af voksenafdelingen, og jeg er som sædvanlig kunstnerisk leder for børne/familieafdelingen, hvor Anne Dalsgaard er fast spiller. Vi ønsker at udvikle et teater, der har lige stort fokus på scenekunst for børn og voksne, og hvor vi tilstræber overlapning og relevans for begge parter i indhold, emner og relaterede aktiviteter.

Vi er i fuld gang med at indlede samarbejder i vores nye lokalområde – København NV – at lære folk og bydelen at kende, finde os til rette, søsætte projekter.”

 

Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

”Højdepunktet for mig er altid det øjeblik, det viser sig, at det, jeg har gået og nørklet med på idé og manuskriptplan, og som vi har improviseret over og prøvet på, viser sig faktisk at kunne blive en forestilling. Det højdepunkt indtræffer heldigvis for det meste inden premieren, selv om det tit er kort tid inden, og jeg TROR, at det med vores forårsforestilling indtraf forleden dag. Nu må vi se, om det holder – krydse krydse fingre – jeg har rodet os ud i det største menageri af et udstyrstykke med helt vildt mange ting, der skal håndteres og koreograferes med. Nu skal der bare arbejdes og ikke tvivles for meget! Vi har premiere i marts.

Vores meget store nye højdepunkt bliver i efteråret 2017, hvor vi for alvor starter vores aktiviteter som lille storbyteater i Nordvest. Det bliver med vores første projekt som kombineret børne- og voksenteater, hvor vi skaber to forskellige forestillinger samtidig: en børne- og en voksenforestilling om samme emne, i samme scenografi, på samme spilledage – om morgenen for børn, om aftenen for voksne.”

 

Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

”Som lille storbyteater får vi mulighed for at realisere en masse nye initiativer, der har hobet sig op på affyringsrampen gennem de sidste års tid, hvor vi har ansøgt og forberedt os til rollen.

Vores største nye initiativ bliver ovennævnte dobbeltforestillinger og dertil knyttede emnebaserede aktiviteter for børn og voksne – til november vil vi vide, om vi har held med det!

Af ”gamle nye” initiativer, vi har haft held med, kan f.eks. nævnes Filosofiworkshop for børn, hvor vi indledte et samarbejde med filosoffer i Filosofipatruljen i forbindelse med vores Platon-forestilling. Den slags initiativer vil vi rigtig gerne fortsætte, og det er skønt at få forholdene til at huse dem.

Og så er jeg sgu stolt af, at vi i disse trængte tider, hvor man kunne fristes til at satse på ”sikre” titler, bliver ved med at have held med nye ukendte titler, nyskrevne, originale emnebaserede forestillinger, hvor alt er skabt fra bunden til lejligheden.”

 

Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?

”En god start i Nordvest. Synlighed, publikum, gode nye samarbejdspartnere.”

 

Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

”Som verden ser ud lige nu med Trump og isbjørne og alt, er den overordnede politiske udfordring nok større for mig end den teaterpolitiske – eller måske kan man sige, at den største teaterpolitiske udfordring er, hvordan scenekunsten kan bidrage og tage del i løsningen af de globale udfordringer.

Vi voksne er ved at være lidt sent ude mht. til at nå at få vendt skuden, men især i vores arbejde for børn, synes jeg, vi er nødt til at tage verdensudfordringen op ved at rykke ved verden i vores forestillinger, stille spørgsmål, udvide horisonter, åbne øjne og hjerter. Inspirere til selvrefleksion, håb og handling. Inspirere til en bevægelse fra enten/eller mod både/og. Til at finde og fokusere på det essentielt menneskelige, der kan binde os sammen i det fælles ”os”, der er på en vigtig opgave, i stedet for et ”os og dem”, der bruger tiden på at overbevise eller bekæmpe hinanden.

Og så er det sgu altid en udfordring - i et samfund, der synes, det skal spare, at forklare, hvorfor teater er vigtigt. I børneteatret kan vi for nemt hive argumentet frem ”Børnene bliver bedre til at skrive og regne af at se teater!” Men det er jo snyd! Det er jo ikke derfor, vi gør det. Selvom jeg synes, der er fedt, at teatret OGSÅ har den side-effekt, så vil vi jo gerne have, at scenekunsten bliver respekteret for ”det andet”! Det ikke-konkrete, som vi tror på, teatret bidrager med. Jeg synes, der er svært at finde de gode klare og bredt fattelige ord om dét.”

 

6. Joker-spørgsmålet fra seneste profilteater Odsherred Teater (Simon Vagn Jensen): ”Hvordan synes I, at hele børne/ungdomsteaterscenen/området har ændret sig mest markant de sidste 15-20 år. Hvad er anderledes i dag?”

”Det ved jeg faktisk ikke så meget om. Personligt startede jeg i børneteatret for 17 år siden, faktisk uden at kende noget til den del af branchen, jeg havde opholdt mig i voksenteatret i mange år. Ud fra det lidt, jeg havde set, tænkte jeg: ”Nå, der skal i hvert fald være en prinsesse og en konge med.” Det var meget lidt, jeg havde set, må jeg sige til mit forsvar!!! Da jeg så lærte området at kende, blev jeg overrasket over, hvor meget der blev eksperimenteret og udviklet, både på form og indhold. Det synes jeg stadig, der gør.  Den mest markante forskel er nok sket på det organisatoriske plan. Da Anne Dalsgaard og jeg startede Teater Hund i 2003, var der stadig en del ”rigtige” gruppeteatre med kollektive ledelse og faste ensembler. Det er der ikke meget af i dag.

Og så tror jeg også, der var tættere skodder mellem børneteatermiljøet og voksenteatermiljøet, da vi startede, end der er nu. Jeg føler, der er mere gensidig respekt og udveksling, og at scenekunsten for børn og unge er blevet mere synlig – tror jeg, med mindre, det bare er mine egne øjne, der er blevet åbnet.”

 

Stafet-spørgsmålet: Hvad du vil gerne spørge næste profilteater Teater O (Lars Dammark/Anders Valentinus Dam) om?

”Hej Lars og Anders. Jeg tror, I har en spændende arbejdsproces med mange kasketter og indgangsvinkler. Vil I fortælle lidt om den – for eksempel hvordan I finder ud af, hvad jeres næste forestilling skal være om, og hvordan I arbejder med verdensperspektivet? Kh. Methe”

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.