Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<78910111213141516>
 
14-03-2017 | artikel nr. 6075
del

DATS: Vi har brug for diversitet i scenekunsten

DATS har skrevet et indlæg om diversitet og talentudvikling i scenekunsten. Foto: Nordvest Nyt/Mie Neel

DATS - landsforeningen for dramatisk virksomhed ønsker i et nyt indlæg at sætte fokus på fødekæden i det scenekunstneriske miljø.

DATS - landsforeningen for dramatisk virksomheds vækstlagskonsulent og børn/unge-teaterkonsulent har skrevet et indlæg om talent og vækstlag i det scenekunstneriske miljø i Danmark. Proscenium.dk bringer herunder indlægget i sin fulde længde.

 

Af teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim og vækstlagsmedarbejder Mise Norup

Denne artikel er skrevet i et samarbejde mellem DATS' vækstlagskonsulent og DATS' børn/unge teaterkonsulent med ønsket om at udbrede kendskabet omkring hhv. vækstlag og talentudvikling inden for scenekunsten. Da vi i vores daglige arbejde oplever en skjult udvikling i det scenekunstneriske miljø, som behøver en bevågenhed i det kulturpolitiske miljø og en opmærksomhed på den fødekæde, der har fuld fart på, og som i fremtiden vil skubbe til den professionelle scenekunst.

Hvad er vækstlag?

”Vækstlag” kan på en simpel måde defineres som ”et lag i vækst”. Oftest forbinder man begrebet med musikkens verden, men vækstlag findes stort set alle steder inden for kultur. Det kan være at man er stødt på begreber som fx. ”Independent” eller ”upcoming” – disse kan bruges som synonymer for samme. Det scenekunstneriske vækstlag har eksisteret i mange årtier og har overlevet til trods for mange foranderlige vilkår.

I denne artikel vil begrebet ’vækstlag’ henvise til vækstlag inden for scenekunst. Vækstlaget er et netværk af en mængde teatergrupper, som producerer sine egne forestillinger. Grupperne finder sammen for en kortere eller længere periode og skaber én eller adskillige forestillinger sammen. Af og til skaber man nye grupper og samarbejder på tværs af netværket eller inddrager nytilkomne, derfor er vækstlaget konstant nyskabende, idérigt og innovativt. Vækstlaget er hele tiden på vej videre. Nogle bliver professionelle scenekunstnere, nogle søger ind på de kunstneriske eller akademisk relevante uddannelser, og nogle finder deres passion bag scenen som organisatorer, producenter, eller undervisere. Vækstlaget er altså flygtig, diffust og hele tiden i bevægelse – det er også derfor, at vækstlaget har så meget at byde på. Vækstlaget er et laboratorium, hvor der eksperimenteres med scenekunsten, hvilket, for det meste, fører til originale idéer og en ægthed, man sjældent oplever andre steder, da kunstnerne ikke er bange for at sprænge normerne og skabe scenekunst med hjertet, fri for konventioner og regler. 

 

Vækstlagets vilkår

Det scenekunstneriske vækstlag er mangfoldigt og levende og åbner op for en platform og en legeplads, hvor man som autonom kan udvikle sig selv og sin kunst, men vækstlaget har som regel, meget smalle økonomiske rammer. Vækstlagets vilkår har forandret sig meget, og der hersker ingen tvivl om, at vækstlaget ville have godt af større anerkendelse og støtte fra det offentlige. Vækstlaget er vigtigt for en levende kulturel fødekæde og for en bys kulturliv. Ud af vækstlaget fødes generationer af selvstændige kunstneriske entreprenører, som kan gavne kulturlivet og samfundet generelt. Vækstlaget har savnet et sted at være – et sted hvor man kan udfolde sig selv og sine idéer. I København findes Teaterhuset, som er en prøvelokaleforening med over 200 medlemmer. Teaterhuset tilbyder, ud over øvelokaler, også workshops, scener og netværk. Lignende har manglet og er blevet underprioriteret i andre byer med et rigt vækstlagsliv uden for hovedstaden. Med andre ord er vækstlaget, uden for hovedstaden hjemløst.

Heldigvis ulmer det i undergrunden, og både Århus og Odense kæmper nu for deres ret til et uafhængigt scenekunsthus/øvelokaler til scenekunstvækstlaget. I Århus er et nyt pilotprojekt netop blevet søsat med formålet at få faste øvelokaler og evt. en scene at optræde på. I Odense er vækstlaget gået i samarbejde med det professionelle nycirkus ”TinCan Company” og kan i næste måned præsentere deres ny øvelokaler ”Prøverummet” på Odense havn. Man kan håbe, vækstlaget kan blive huset endnu flere steder i fremtiden.

Foruden små minifestivaller, der afholdes på fx. gymnasier rundt om i Danmark, findes desuden tre store vækstlagsteaterfestivaller i hhv. København, Odense og Århus. Vildskud, Scenoskop og Quonga er navnene på de pågældende festivaller og giver vækstlagsgrupperne mulighed for, ikke kun at optræde, men at møde andre ligesindede ildsjæle og visionære, som ønsker at arbejde mod bedre vilkår og større udbredelse af vækstlaget i Danmark. Festivalerne fungere altså ikke blot som en festival, men også som et forum, hvor man som scenekunstner kan netværke, opleve og hente inspiration, sanse og dele kunst på og bag scenen.

Der sker altså store fremskridt for vækstlaget og man har blandt andet, i de sidste 3-4 år, oplevet et større samarbejde med det professionelle, her kan blandt andet nævnes Det Kgl. Teater og Odense Teater. Desuden blev der i 2015, på baggrund af et ønske om større kontakt og viden om vækstlaget på tværs af de danske byer, skabt ”Lavas – landsforeningen for vækstlagsscenekunst”. Lavas fungerer både som en platform, hvor man som vækstlagskunstner kan kommunikere på tværs af de danske byer, men også som opslagstavle og infokanal om tilbud inden for vækstlaget, hvad enten det er scener, der gerne vil have besøg af vækstlagsforestillinger eller nogle, der står og mangler en tekniker til at afvikle en forestilling. Lavas arbejder for at skabe netværk og samling på det danske vækstlagsmiljø. Desuden arbejder de for at skabe bedre kår for vækstlaget.

Hvad får folk til at lave vækstlag = Fordi de ikke kan lade være.

Sammenlignet med talentudvikling fokuserer vækstlaget ikke så meget på det enkelte individs udvikling, men på at skabe et produkt i fællesskab.

 

Hvad er vækstlagsteater?
- Vækstlagsforestillinger er typisk non-profit projekter, der er skabt af unge med base i de tre største byer i Danmark: Odense, Aarhus og København.
- De fleste aktører i vækstlagsteatermiljøerne er enten studerende eller netop færdige med en uddannelse.
- Forestillingerne spiller på de mindre vækstlagsscener og festivaler, i byens rum eller i alternative lånte scenerum.
- Vækstlagsscener og festivaler får typisk et kommunalt tilskud eller overlever ved hjælp af forskellige sponsorater og tilskud.

 

Talentudvikling i det scenekunstneriske miljø

Talent og talentudvikling er i tiden noget, der vinder indpas i det scenekunstneriske miljø. Men når vi taler om talent og talentudvikling, så viser det sig, at vi opfatter begreberne meget forskelligt og blander begreberne sammen. Talent er som begreb beskrevet, hvis vi kigger i en ordbog eller encyklopædier, at have en medfødt evne på et bestemt område kunstneriske, intellektuelle eller sportslige og har mulighed for at blive ekstraordinær god ved dyrke evnen og at udvikle. Og her kommer så tydeligt begrebet talentudvikling.

I musikken, har man igennem mange år dyrket talentet og udvikling af talent for unge ved, at skabe muligheder og yde støtte så det har været muligt at mangfoldige vores musik i Danmark.

Man har i det scenekunstneriske miljø, været mere tilbageholden, og ofte er der en unødvendig nervøsitet for, at der ikke er arbejde/jobs nok til alle de aspiranter, man uddanner på de tre etablerede scenekunstskoler. For os er det noget vrøvl, lad os få paletten mere farverig og se på, hvad scenekunsten også kan bruges til. Men det kræver, at vi giver de unge mulighed for udvikling, vejledning og inspiration, så de kan dyrke deres evne og udvikle.

 Men når det så er sagt, er det samtidig vigtigt, at vi forstår de forskelligheder, bastarder, vores fagområde kan have og i stedet lade os inspirere og udvikle scenekunsten, så vi ikke stagnerer i en falsk sandhed om, at den eneste rigtige måde at dyrke og uddanne sit talent som scenekunstner er for de få.  Det kræver en åbenhed, og at vi tør gå mere sammen om de forskelligheder og få indsigt, i stedet for at sætte parader op, og lukke for udviklingen af vores så skønne scenekunst.

Det har altid været muligt at udvikle sit scenekunstneriske talent på andre måder, ved at dyrke scenekunsten sammen med andre, i et autodidaktisk miljø, i et scenekunstnerisk vækstlag eller ved at udvikle sig på de mange efterskoler, højskoler, daghøjskoler og andre scenekunstneriske kurser. Mange er også nået til en anerkendende position i det scenekunstneriske miljø som professionel uden at have uddannet sig. Men vejen til en autodidaktisk uddannelse er ofte lang, kostbar og uoverskuelig, og for nogen stopper udviklingen af deres talent.

I 2010 gav Kulturstyrelsen mulighed for, at både billedkunsten og scenekunsten kunne få pilotprojekt-midler til at oprette grundkurser for unge talenter, sådan som man har det i musikken med et tre årigt grundkursus i musik, som skal gøre de unge musikere parat til en evt. optagelse på konservatoriet. Et grundforløb, hvor den unge også for mulighed for et afklaringsforløb og en dyrkelsesperiode til at udvikle sit talent i et kursusforløb under Musikskolens rammer med professionelle undervisere.

Der blev bevilget to pilotprojekter til Teater Grund Kurser (TGK), et i København og et i Esbjerg. Begge forløb, blev mødt med stor succes og stor søgning. Det kan nævnes, at der ud af pilotprojektet i København er seks af de 12 elever, som i dag er færdiguddannede skuespillere fra den statslige scenekunstskole.

Efter pilotforsøget med støtte fra Kulturministeriet var intensionen, at projekterne skulle drives videre af kommunale midler. Esbjerg Kommune gav Den kommunale musikskole, hvor pilotprojektet var forankret, de nødvendige støttemidler, og Teater Grund Kurset er fortsat eksisterende. Københavns Kommune kunne ikke på det tidspunkt se mulighed i at støtte talent udviklingen inden for teatret.

Siden 2010 er der så alligevel, uden direkte støtte fra Kulturministeriet, løbende oprettet mere end 14 talentudviklingskurser for unge mellem 15 og 25 år rundt om i Danmark, støttet af enten kommunale midler og eller andre fondsmidler.

Alle kurserne har fokus på talentudvikling for de unge, men har deres eget scenekunstneriske udtryk, udgangspunkt og indhold. Kurserne har deres egen særlighed, progression og har uden fælles styring, dannet deres eget grundforløb, som det har passet ind i deres nærmiljø og i forvejen etablerede rammer. De fleste af disse kurser har valgt at kalde det Scenekunst Grund Kurser (SGK), da mange af kurserne også ønsker at undervise i lidt bredere genre.

Men de mange SGK’er havde ikke noget sønderligt kendskab til hinanden og heller ikke en bred formidlingsramme til de unge ud over de lokale unge.

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed, med initiativ fra Børne og Unge teaterkonsulenten Gitte Gry Bech Ballesheim, tog i februar 2014 initiativet til at starte landsforeningen for de scenekunstneriske grundkurser (SGK og TGK) i hele landet, og etablerede i et samlende fællesskab, landsforeningen for SGK – scenekunstneriske grundkurser, ved en stiftende generalforsamling i Aarhus november 2014.

Målet med en landsforening er vidensdeling, øget samarbejde og kulturpolitisk anerkendelse på landsplan.

”Fordelen ved at alle kurser nu står samlet er, at scenekunstskolerne klart vil blive stærkere gennem fælles samarbejde, hvilket kan ses som et løft for området på landsplan. Kurserne kan for eksempel sparre om undervisere på tværs af landet, få ny inspiration og i det hele taget, bruge hinandens gode idéer til fordel for en kvalitet og udvikling på det scenekunstneriske område,” forklarer Gitte Gry Bech Ballesheim, og hun fortsætter: ”Der er ingen af de SGK- og TGK-initiativer, der er opbygget ens, og det er derfor vigtigt at værdisætte de forskelligheder og alligevel kunne samles. Vi har brug for diversiteten inden for scenekunsten, og derfor er det endnu vigtigere, at vi fortæller det politiske system, hvordan vi i fællesskab kan danne et godt grundlag for de unge scenekunsttalenter i Danmark.”

Formanden for Landsforeningen SGK, Turi Malmø, fra Esbjerg Kulturskole var med til at starte en af de første talentudviklingskurser i Danmark i 2010. Hun understreger, at nu går det rigtige arbejde i gang med at få anerkendt og udbredt de mange spændende kurser, der skal hjælpe med at højne kvalitet og innovation i teatermiljø og fødekæde i hele landet.

”Vores mål er selvfølgelig anerkendelse for skolerne generelt, og vi håber desuden på, at vi på sigt kan komme på finansloven på linje med MGK (musikalsk grundkursus). I et fremtidigt perspektiv handler samarbejdet i SGK derfor også om anerkendelse, indflydelse og måske også samarbejde med de mere etablerede uddannelser, ” understreger hun.

Landsforeningen for SGK har udarbejdet en studieordning, som danner fælles udgangspunkt, definitionen og grundlag for alle SGK og TGK initiativer i Danmark.

Studieordningen for SGK beskriver rammerne og de indholds- og kvalitetskrav, der skal opfyldes af ledelse, elever og undervisere, og de adgangskrav og optagelsesbetingelser, som man kan se som fælles for alle SGK og TGK i Danmark.

Som et fælles læringsmål kan der nævnes, at man sigter mod, at eleverne tilegner sig grundlæggende performative redskaber og anvendelsen af disse i scenekunstnerisk praksis, og at de på den måde gradvist tilegner sig og forstår metoder i det skabende scenekunstneriske arbejde.

Undervisningen er bredt og basalt funderet og skal formidle indsigt i væsentlige teatrale og performative udtryk. Der lægges vægt på, at eleverne oplever diversiteten i professionel scenekunst, og at undervisningen er primært af undervisere fra det professionelle scenekunstneriske miljø.

Der er ingen tvivl om, at det scenekunstneriske miljø er i fuld gang med at blomstre, som det har gjort det i det musikalske miljø, og vi vil komme til at se meget mere. Både talentudviklingen og vækstlagets opgaver vil fremover være at undersøge, hvordan man kan kvalificere og skabe de bedste rammer for at udleve de unges fulde potentiale. Vækstlaget skal i samarbejde med Lavas finde ud af, hvordan man, på tværs af landet, institutioner og lag, kan skabe bedre og større samarbejder. Desuden vil vækstlaget have stor gavn af at blive anerkendt inden for den offentlige sektor, hvorfor Lavas allerede planlægger at afholde op til flere konferencer med fokus på vækstlagets vilkår.  

Vi har ønsket at beskrive vækstlaget og talentudviklingen som to forskellige scenekunstneriske udviklingsmiljøer. Dog ser vi en udvikling, som fletter de to unge scenekunstneriske miljøer ind i hinanden, og som i den nærmeste fremtid vil udvikle sig meget mere, og eftersom begge miljøer nu er i et landsdækkende netværk, som styrker deres identitet hver for sig, fordre det på fælles udvikling, og vi ønsker som konsulenter at være i en tæt dialog med både landsforeningerne, som vi har taget initiativet til men også i det kulturpolitiske og professionelle scenekunstneriske miljø.


Hvad er SGK?
- SGK står for de scenekunstneriske grundkurser
- På landsplan er der intet mindre end 14 talentprogrammer for unge i alderen 15-25 år med fokus på scenekunsten.
- Talentprogrammerne dækker typisk over 2-3 årige undervisningsforløb i scenekunst, som kan tages ved siden af eller i kombination med en ungdomsuddannelse. Foreningen kan sammenlignes med den mere kendte MGK – musikalsk grundkursus, der for musikkens vedkommende samler overbygningskurser tilknyttet en musikskole.
- Landsforeningen for SGK – scenekunstneriske grundkurser arbejder internt for et større samarbejde  grundkurserne i mellem samt eksternt for en kulturpolitisk anerkendelse af og indsats på området.

 

Formålet med det scenekunstneriske grundkursus (SGK)

- at undervise i og udvikle elevens performative og personlige kompetencer.

- at afklare evner og motivation og  evt. forberede den enkelte elev, til optagelse på en videregående uddannelse inden for scenekunst.

- at bidrage til og stimulere det lokale og nationale kulturliv ved at kvalificere unge kulturaktører.

 

Listen over SGK’er og TGK’er, som er medlem af landsforeningen for SGK i Danmark

TGK Esbjerg

Teater TALENTmors

Randers Egnsteater skuespiller Talentskole

Ålborg Talent Akademi

Dansk Talentakademi

Talentskolen Næstved

Filuren Talentudvikling

Als Performance akademi, Sønderborg

Holbæk Drama College, Scenisk grundkursus

Teater Talent Hjørring

FLOW i Odense

Herning SceneKunst Skole, 6.kanten

24-11-2017

Scenekunsten samlet for at give anbefalinger til PUS

På to dialogmøder i hhv. Aarhus og København den 21. og 22. november gav Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) et overblik over deres arbejde i udvalget og bad om input til anbefalinger til både det næste udvalg samt til kulturministeren i forbindelse med den kommende reform i 2018.

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

23-11-2017

TIO med i initiativ for at skabe bedre arbejdsmiljø på teater og film

TIOs sekretariatsleder, Loa Haislund Larsen, har i dag, torsdag den 23. november, været til møde med 11 organisationer fra hele film- og teaterbranchen. Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen havde inviteret til mødet for at finde ud af, hvordan man sammen kan sikre et godt arbejdsmiljø på teater-, film- og tv-produktioner.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.