Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<78910111213141516>
 
12-06-2017 | artikel nr. 6225
del

Unikt samarbejde gav pote ved flot festival

Girafferne fra den spanske teatergruppe Xirriquiteula Teatre var årsag til mange smil og overraskede hvin, når folk fik en kunstig giraftunge i nakken under Spektakel Festival, der løb af stablen fra den 8.-11. juni 2017. Foto: Søren Malmose

I weekenden kulminerede tre års kultursamarbejde Randers i børnekulturfestivalen Spektakel Festival, hvor omkring 5.000 besøgende var med til at lave en fest.

Girafferne gjorde et stort indtryk på de mange hundrede børn og voksne, der i weekenden lagde vejen forbi den farverige festivalplads ved Randers EgnsTeater og Værket. Her udspillede en del af Spektakel Festival sig fra den 8.-11. juni 2017. Det var den spanske teatergruppe Xirriquiteula Teatre, der som venlige og nysgerrige giraffer bevægede sig rundt mellem gæsterne til lyden af blid olietøndemusik, og de blev nærmest kendetegnende for festivalen, der emmede af både leg, opdagelse og oplevelse, men også rolige, afslappede og reflekterede øjeblikke.

Festivalen er blevet til i et samarbejde mellem alle byens kulturinstitutioner. Og forud for selve festivalen er gået et forår, hvor alle de forskellige institutioner har lavet hver deres Kultur På Tur-forløb. Her har professionelle kunstnere arbejdet med børn i skoler og daginstitutioner om at skabe kunst. Og resultatet af de forskellige samarbejde blev præsenteret på festivalen sideløbende med professionelle forestillinger, koncerter, workshops og meget andet. Lige fra ballet og teater i hængekøjer til rimeværksted og kunstworkshop.

Spektakel Festival er et nøgleprojekt i Aarhus 2017-samarbejdet i Randers, der egentlig begyndte tilbage i 2015, hvor man afholdte en prøveudgave af Spektakel Festival. Og i 2016 afprøvede man konceptet med Kultur På Tur. Så det var faktisk tre års samarbejde, der kulminerede i weekenden.

Modige randrusianere

På festivalpladsen var et af de helt store trækplastre kunstneren Jesper Aabille med sit kulinariske værk ”Let’s Make Pizza”, der består af en række hjemmelavede pizzaovne, hvor folk helt gratis kan deltage fælles pizzabagning.

Bag Jesper Aabilles deltagelse stod en af samarbejdspartnerne, Randers Kunstmuseum, der også bidrog til festivalen med kunstnerduoen Bank & Rau og deres værk Connected Load, samt kunstneren Molly Haslund, der havde sine værker ”Sjippesølje” ”Gynger” og ”Cirkler” med. Sidstnævnte lagde op til, at børn og voksne med kæmpepassere dekorerede asfalten med store cirkel-mønstre.

For museumsinspektør på Randers Kunstmuseum, Majbritt Løland, kan festivalen kun beskrives som en succes.

”Det har været pragtfuldt. Der har virkelig været en god stemning og atmosfære,” siger hun og roser både små og store gæster for deres tilgang til festivalens tilbud.

”Folk har haft stor lyst til at prøve noget nyt og anderledes. Noget, der var ukendt for dem. Vi havde udvalg kunst, der havde en social dimension, og hvor folk selv skulle deltage og blive en del af værket. Det tog gæsterne virkelig til sig. Og så har jeg hørt rigtig mange sige, at de var overraskede over, at der var sådan noget her i Randers. Det ville de gerne have endnu mere af,” siger Majbritt Løland, der også kun har positive ord at sige om det bagvedliggende samarbejde.

”Det har været en super god stemning, og det har fungeret produktivt og effektivt. Og så tror jeg, det er til stor gavn for kunsten og kulturen. På den her måde er vi med til at genere den næste generation af kulturbrugere, og det gør vi bedst på en god og legende måde,” siger Majbritt Løland.

 

Måske en tradition

Også for teaterleder Peter Westphael fra Randers EgnsTeater er der grund til tilfredshed.

”Der er en hel masse nye publikummer, der har mødt kunsten og kulturen på nogle helt nye måder. Og for nogle er det måske første gang. Det har givet dem nogle anderledes og uventede oplevelser,” siger teaterlederen, der dog ikke tør sige, om den succesfulde festival vender tilbage i 2018.

”Der er helt sikkert et grundlag for at arbejde videre og måske gøre det endnu større. Man kunne godt forestille sig, at man også fik bevægelse noget mere med. Både i forhold til dans og idræt og andet,” siger Peter Westphael, der nu sammen med de øvrige kulturinstitutioner i samarbejdet skal til at se på, hvad fremtiden bringer.

”Nu skal vi sætte os ned og have evalueret på det, og så må vi se, om det skal gøres til en tradition. Men en ting, der i hvert fald er blevet meget tydelig, er, at byens kulturinstitutioner ikke er konkurrenter. Vi er til for at gøre hinanden stærkere,” fastslår Peter Westphael.

23-02-2018

Opfordring fra ministre: Bryd tabuet om seksuel chikane

I et brev til ledere, virksomheder og offentlige institutioner opfordrer ligestillingsminister Karen Ellemann og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til at bryde tabuet om seksuel chikane.

22-02-2018

CPH STAGE: Highlights-udvalg klar

Hvert år udpeger CPH STAGE en række fremtrædende personer fra det danske scenekunstmiljø til at sidde i et uafhængigt udvalg, som skal udvælge en række highlights fra årets festivalprogram. Derudover har otte forestillinger fået produktionsstøtte til at spille på de internationale dage den 31. maj-2. juni 2018.

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.