Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<891011121314151617>
 
21-02-2017 | artikel nr. 6036
del

Bora Bora fejrer 5-års fødselsdag

Blandt de århusianske kompagnier, der oftest producerer deres forestillinger på Bora Bora, kan nævnes Don Gnu - Physical Theatre & Film (her foto fra "M.I.S. natten lang), HimHerAndIt Productions, dadadans, Kassandra Productions og Nønne Svalholm. Foto: Christoffer Brekne

Bora Bora –  Dans og Visuelt Teater –fejrer jubilæum den 21. februar med engelske Hofesh Shechter Company. Aarhus' dansescene kan se tilbage på 5 år med både internationalt udsyn, og nye muligheder for danske, især lokale, dansekunstnere.

I februar 2012 åbnede Bora Bora officielt, og siden har den aarhusianske dansescene med det internationale udsyn præsenteret 100 forskellige forestillinger fra ind- og udland og co-produceret cirka 50 forestillinger med lokale, nationale og internationale dansekompagnier. Den 21. februar 2017 har Bora Bora 5-års jubilæum, som markeres med et totalt udsolgt gæstespil af Hofesh Shechter Company, som første gang optræder i Danmark med forestillingen ”Barbarians” den 21. og 22. februar.

Bora Bora har status som Lille Storbyteater i Aarhus Kommune og forsøger at fordele sit fokus ligeligt på det lokale, nationale og internationale.

”Dans er en form for scenekunst, der fungerer perfekt på tværs af grænser og kulturer, da den ikke er hæmmet af sprogbarrierer. Derfor arbejder vi konstant på at få de bedste internationale forestillinger til Aarhus, mens det samtidig gør det muligt at få lokale dansekunstnere ud i verden. Det er de senere år bl.a. sket for århusianske Don Gnu og HimHerAndIt, der er huskompagnier på Bora Bora,” fortæller Jesper de Neergaard.

Begge grupper er blevet udvalgt blandt ca. 600 europæiske kompagnier til at være blandt af de 20 bedste forestillinger, som præsenteres af Aerowaves, et stort netværk af danseteatre i Europa. HimHerAndIt endda hele to gange.


Opbakning til kunstnerne
Bora Bora knytter flere og flere danske og udenlandske koreografer til sig via arbejdsophold på Bora Bora, hvor de udvikler deres forestillinger og senere kommer tilbage for at vise det færdige resultat. Men samarbejde med andre lokale institutioner vægtes også højt.

”Vi har også udviklet et særligt forløb med flere jyske højskoler, som vi kalder Inspirationsrummet. Her bor udvalgte koreografer og kompagnier over nogle uger, hvor de eksperimenterer og bringer deres kunst nye steder hen. Et fristed med arbejdsro. Det er nødvendigt for os som dansescene at skabe sådanne muligheder og det er et ansvar, vi tager på os med glæde,” siger Jesper de Neergaard.


Anerkendelse nationalt og internationalt
Udover teatrets faste repertoire kommer der gennemsnitligt en festival om året af varierende størrelse med et bredt udvalg af forestillinger, og Bora Boras kunstneriske leder glæder sig over, at publikum har taget så godt imod det miks, at teatret alle årene har kunnet skabe økonomi til de mange aktiviteter og samtidig have sorte tal på bundlinjen.

Samtidig med, at flere og flere internationale kunstnere henvender sig for at spille på Bora Bora, er belægningsprocenten steget med 10 % om året, og antallet af unge publikummer under 25 år er også støt stigende.

Det er ikke kun publikum, der er begejstrede, også Aarhus Kommune glæder sig over Bora Bora. I en evaluering af danseområdet i byen i 2015 noterede kommunen sig, at der hos Bora Bora "har været en permanent opadgående kurve i forhold til kvalitet og at Bora Bora performede væsentligt over de fastlagte resultatmål med kommunen. Det gælder både i forhold til de publikumsvendte aktiviteter og i rollen som katalysator for lokale, nationale og internationale residencies og partnerskaber."

Ligeledes skrev Aarhus Kommunes Kunstråd i sin seneste evaluering fra 2014, at "det er vigtigt, at Bora Bora kan blive ved med at være dette kraftcenter for Aarhus, Vestdanmark og hele landet" og foreslår bl.a., at man investerer. Bl.a. for at "institutionen kan udvikle sig, tænke langsigtet og styrke sin position som et væsentligt og nytænkende scenekunstcenter.".


Publikum er med på kanten
”Der er interesse for kunst med kant. Både i Aarhus og de andre byer i regionen, hvorfra folk kommer for at se forestillinger på Bora Bora. Vi er stolte over, hvad vi har opnået i de første fem år, og vi glæder os til de næste mange år,” slutter Jesper de Neergaard.

Aarhus og Bora Bora er værter for Aerowaves' årlige Spring Forward Festival i slutningen af april i år. Festivalen, der byder på nye og spændende talenter, bliver den største af sin slags på dansk jord med 20 forskellige forestillinger på 3 dage rundt på byens teaterscener. Spring Forward er en del af Aarhus 2017's officielle program.

sr

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

26-01-2018

Politisk opbakning til film- og teaterbranchens arbejde for et bedre arbejdsmiljø

TIO og syv andre organisationer fra teater- og filmbranchen var til møde med ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock for at tale om branchens tiltag mod krænkelser og chikane.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.