Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<891011121314151617>
 
22-05-2017 | artikel nr. 6186
del

Teater Nordkraft har sit nye ensemble på plads

Teater Nordkraft har fundet sit nye ensemble, der tiltræder i 2018. Læs mere om dem i artiklen herunder. Foto: Louise Dybbro

I marts 2018 får Teater Nordkraft fast ensemble på fem skuespillere og en scenograf. Statens omlægning af midler til mindre storbyteatre udenfor hovedstaden øger Aalborg Kommunes tilskud, og det kickstarter en ny æra af repertoireteater og en ekstra indsats for unge talenter og Aalborgs vækstlag.

Fem er et godt tal. Det mener teaterleder Jakob Højgaard Jørgensen. Øjnene lyser af forventning. Han har lagt meget energi i sammensætningen af Teater Nordkrafts nye ensemble. At få et fast hold skuespillere og en scenograf under samme tag betyder blandt andet, at teatret kan omlægge til repertoireteater.

Fremover kan teatret genopsætte de mest succesfulde forestillinger på publikums efterspørgsel. Slut med begrænsende spilleperioder og et salg der skal løbes i gang hurtigt. Men det stiller krav til opskriften på et ensemble, der skal antænde hinanden og publikum i et varieret udbud af eksperimenterende og relevante stykker for børn, unge og voksne. 

”Man skal bruge testosteron og noget østrogen, og uanset om man er kvinde eller mand, er der nogle, der har mere end andre. For mig er det desuden enormt vigtigt, at de har en let tilgang til publikum. At det ikke er svært for dem at bryde den fjerde væg ned, for vi vil fortsat eksperimentere med publikums rolle og forholdet mellem fiktion og virkelighed,” udtaler teaterchef Jakob Højgaard Jørgensen i en pressemeddelelse fra Teater Nordkraft. 

 

Et alsidigt hold 

Ansøgerfeltet talte 104 kvalificerede skuespillere. Der var stor interesse for den nordjyske teaterprofil, som både er lokal og har stort internationalt udsyn med en formmæssigt legende tilgang til scenekunst. Gennem to auditions blev ensemblet håndplukket på tværs af alder, køn og erfaring, og gruppen, der slap gennem nåleøjet, består af: Petrine Agger, Jela Natius, Alexander Clement, Lærke Schjærff Engelbrecht, Jaque Lauritsen. Dertil kommer scenograf Claus Helbo.

”Vi prioriterede, at der er typer i gruppen, der har et drive til at sætte ting i gang, og det har de alle sammen, men der er nogle af dem, som er fantastisk gode til det. Nogle har erfaring med at instruere, og nogle skriver selv, så der er også andre kvaliteter udover de rent skuespilmæssige på holdet,” fortæller Jakob Højgaard Jørgensen. 

 

Et ekstra løft til unge talenter og vækstlag

De mange evner skal nok komme i brug, for der venter ensemblet en varieret hverdag. 20 % af arbejdstiden skal de undervise de 14-25-årige talenter på TKG-linjen, et 3-årigt teatergrundkursus på Aalborg Kulturskole. De unge har indtil nu haft glæde af de dygtige, men travle skuespillere tilknyttet Aalborg Teater. Den nye ordning skal sikre en større kontinuitet i forløbet, da det ifølge Jakob er en sårbar proces at blive skuespiller. Eleverne kommer i gode hænder, for skuespillerne i ensemblet har hver især undervist på teaterhøjskoler, siddet som jurymedlemmer for optagelsesprøver eller haft privatelever. 

Ensemblet vil også være tovholdere for en ny udviklingsscene. Tidligere initiativer har vist, at der et behov for at opdyrke og give rammer til det vækstlag, der har potentiale til at blive professionelt. Nu tager Teater Nordkraft teten og udnytter, at 5+1 kunstnere bosætter sig i Aalborg. De kommer alle fra de større byer som en ladning gruppedynamit klar til at sprænge rammerne for byens og Teater Nordkrafts scenekunstneriske potentiale. 

 

Meget stor erfaring. Meget lidt diva

Petrine Agger er 54 år og har 25 års erfaring. Hun er uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater. Hun er en evigt nysgerrig og myreflittig holdspiller og lykkeligvis aldrig blevet låst fast i bestemte roller. Petrine kan spille både erhvervsminister i Tv-serien Borgen og fange i Anette K. Olesens Forbrydelser. Bagkataloget vidner om teater, film og tv-serier, der er gået verden rundt. Hun har selv været udvikler på flere forestillinger. Petrine giver erfaringstyngde til ensemblet og undervisningsarbejdet. 

 

Ung, rap og rytmisk i replikken

Jela Natius er 26 år og det grønneste skud på ensemblestammen. Hun færdiggør til sommer sin skuespiluddannelse på Den Danske Scenekunstskole i Århus. Men hun har allerede under sin uddannelse gjort sig bemærket i forestillingerne Stuck på Teater Nordkraft og Fornuft og Følelse på Århus Teater. Jela bidrager ikke kun med et ungt syn på scenekunsten. Hun har en rytmisk forståelse for replikken og lader musik, stemme og lyde fylde sit arbejde og har et kreativt forbrug af klaver og loop-pedal. 

 

Frygtløs entreprenør. Disciplineret skuespiller

Alexander Clement er 29 år. Siden han blev færdig på Den Danske Scenekunstskole i København i 2015, har han etableret pop-up-teatret HAWAII, som har præsenteret en teaterfestival, en musikalsk forestilling om afrikanske spam-mails og nyfortolkninger af Nøddebo Præstegaard. Alexander har bl.a. arbejdet for Sorte Hest, Dramafronten og Teater V og har medvirket i en ny DR-serie, en spillefilm og et radiodrama. Alexander mener, at det skal koste noget på scenen, og det giver han videre i sin undervisning.

 

Smidigt karakterarbejde. Stor skabertrang

Lærke Schjærff Engelbrecht er 32 år. Hun brænder for karakterarbejde og har en stor skabertrang. Lærke har bl.a. medvirket i børneforestillingen Okker Gokker (Det Lille Teater), musikforestillingen EU goes Eurovision (Københavns Musikteater) og Kollektivet (Det Kongelige Teater). Hun er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2012 og har alsidig undervisningserfaring som underviser og linjeleder på Borups Højskoles Scenekunstlinje. 

 

Teatergarvet globetrotter

Jacque Lauritsen er 59 år og har 25 års erfaring med alt fra klassikerne og det moderne teater over ungdomsteater og musikdramatik. I roller som Shakespeares Puk til kejser Caligula og gudinden Afrodite. Geografisk spænder han vidt fra Sorte Hest, Kaleidoskop, FÅR 302 og Folketeatret, til provinsens egnsteatre. Han har haft succes med dramaundervisning og selvstændige projekter som Faldet, en monolog efter Albert Camus’ bog. Jaque er uddannet i ensemblet Teater Kavaleriet i København. 

 

Scenograf med blik for mobile billeder

Claus Helbo er 54 år, scenograf og grafiker. Han har sine rødder i det jyske børne- og ungdomsteater og har skabt scenografier til et hav af forskellige små og store scener i hele Danmark. På Teater Nordkraft har man kunnet se Claus’ scenografier i forestillingerne I al stilhed, Intet og Der går de vildeste rygter. Han tænker konceptuelt, billedkunstnerisk og har stor erfaring med turnéscenografier.

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.