Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<9101112131415161718>
 
27-03-2017 | artikel nr. 6097
del

ILT Festival 2017 offentliggør sit program

ILT Festival finder sted hvert andet år og arrangeret af Aarhus Teater, Teatret Svalegangen og Teatret Gruppe 38 i samarbejde med Bora Bora, Teater Refleksion, Teater Katapult og Aabne Scene/Godsbanen m.fl. Festivalen er støttet af Aarhus Kommune, Statens Kunstfond og Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Foto: Bert Holtmann

lLT Festivalen løber i år af stablen fra den 17.-21. maj. Det store program byder blandt andet på moderne dans, film, teaterkoncert og gratis gadeteater.

Med et stort og alsidigt program inviterer ILT Festivalen i maj 2017 for femte gange publikum med ind i den internationale teaterverden, når Aarhus Teater, Teatret Svalegangen og Teatret Gruppe 38 går sammen med en række af byens øvrige scener om Aarhus’ internationale teaterfestival – ILT17.

Festivalen er Aarhus’ internationale teaterfestival, der afholdes hvert andet år. ILT er et ambitiøst og unikt samarbejde mellem byens teatre, hvis fælles mål er at generere ilt og energi til teatermiljøet og publikum i Aarhus og regionen ved at præsentere et udpluk af det bedste teater, dans og performance fra verdens internationale scener.

Festivalen byder i år, bl.a. i samarbejde med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, på i alt 12 forestillinger fra hele verden, hvor der gemmer sig noget for enhver smag. Festivalen løber fra den 17. til 21. maj og spreder sig ud over hele Aarhus inklusiv byens rum.

 

Kæmpe dinosauer på Bispetorv

Det er nemlig ikke kun byens scener, festivalen rammer. Også gader og stræder tages i brug, med to storslåede udendørs gratisforestillinger. Publikum kan glæde sig til at opleve ekstraordinært og nytænkende gadeteater, når 5 meter høje dinosaurus lignende skabninger indtager Bispetorv. Det hollandske kompagni Close-Act invaderer med forestillingen SAURUS de aarhusianske gader, og efter mørkets frembrud indtager det tjekkiske kompagni Forman Brothers Theatre Bispetorv med THE GIANT PUPPET – en 7 meter høj ståldukke, der kalder på europæisk samhørighed og som sammen med SAURUS byder på en nyfortolking af det aarhusianske byrum.

 

Tag familien med i teatret

Uden at gå på kompromis med den kunstneriske kvalitet og idérigdom, indeholder det alsidige festivalprogram en international buket af unikke oplevelser for alle aldre. Flere af forestillingerne er børne- og familievenlige, herunder mordgåde-komedien HOTEL PARADISO af det tyske kompagni Familie Flöz, som er kendt for deres fysiske og originale objektteater, og OPERA OPAQUE af franske Theatre Plexus Polaire, der byder på sublim dukkeføring og skyggespil i en komisk skræk-kabaret.

 

Ibsen Award-vinder optræder

For musikelskere er den kreative teaterkoncert RAMKOERS et must-see. Fire hollændere i kilt indtager en tom scene i en berusende fusion af objektteater, cirkus og musik. Det går ikke stille for sig, og de energiske hollændere lover deres publikum et brag af en fest. Festivalen præsenterer desuden det prisvindende engelske kompagni Forced Entertainment, der gæster ILT17 med forestillingen THE NOTEBOOK, der er baseret på romanen ”Det Store Stilehæfte” af ungarske forfatter Ágota Kristóf. Forced Entertainment vandt fornylig den prestigefyldte Ibsen Award, som belønner dem, der bringer "nye kunstneriske dimensioner til drama eller teater".

Filmelskere kan glæde sig til den gribende dokumentarfilm ZVIZDAL [CHERNOBYL – SO FAR, SO CLOSE], der fortæller den autentiske historie om Petro og Nadia, et ældre par, der er født og opvokset i Zvizdal, og som i kølvandet på atomkatastrofen nægtede at blive evakueret fra den forbudte zone. Derudover er det muligt at opleve den visuelt blændende og moderne Frankenstein-forestilling GOLEM, der i en blanding af håndlavet animation, claymation, levende musik og performance, er en dystopisk fabel, som intelligent og satirisk udforsker et af dagens store spørgsmål: Hvem eller hvad er i kontrol over vores teknologier?

Gå på opdagelse i det samlede festivalprogram på www.iltfestival.dk.

20-04-2018

SWOP festival og 10 år som egnsteater

Utæmmelige hollandske vilddyr, MAXI golf for hele kroppen og sveddryppende belgisk 90’er-fest er blot nogle af de ting, publikum kan opleve, når Aaben Dans afholder den fjerde SWOP-festival 3.-7. maj i Roskilde og samtidig fejrer deres 10-årsjubilæum som egnsteater i Roskilde.

20-04-2018

Navnenyt: Kasper Holten ny teaterchef for Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater kunne i dag den 20. april annoncere, at Kasper Holten er udnævnt som ny teaterchef fra 1. september 2018.

19-04-2018

Talk Town i Huset-KBH

Festivalen Talk Town finder sted for tredje gang i år. Denne gang 3.- 5. maj 2018 i Huset-KBH. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om scenekunst.

18-04-2018

PS Profil: Teater Refleksion

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Refleksion.

17-04-2018

Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde: Dansk kunstpolitik i en globaliseret verden

Tirsdag den 15. maj inviterer Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors 2018 og Have Kommunikation til Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg. Kulturminister Mette Bock deltager, og danske kunstnere, politikere, kulturpersonligheder og formanden for Folketingets Kulturudvalg giver deres bud på, hvad kunsten kan gøre for at forandre samfundet. 

16-04-2018

Filiorum og Gentofte Kommune indgår ny aftale om teater til kommunens børn og unge

Filiorum og Gentofte Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i deres samarbejde. Oven på fire sæsoner, hvor Filiorum har præsenteret professionelt teater og teaterfestivaler for børn og unge i kommunen, ligger nu en dugfrisk aftale om at sprede livsbekræftende og underfundige læringsforløb med teater som omdrejningspunkt til skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre.

16-04-2018

Scenekunstnere modtager livsvarig hædersydelse

Fire kunstnere, herunder scenekunstnerne Bodil Alling og Kitt Johnson, modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond.

13-04-2018

Hans Henriksen: Hold profitmotivet ude af det kunstneriske arbejde

I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, at de ikke-kommercielle teatre ikke må tvinges til at agere på de samme præmisser som de kommercielle teatre. I stedet bør man fokusere på selve formidlingen af de offentligt støttede teatres forestillinger.

12-04-2018

Syddjurs Egnsteater har forberedt sig i flere år til Aprilfestival

Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men allerede tilbage i 2013 begyndte Syddjurs Egnsteater at forberede sig til festivalen.

11-04-2018

PS Profil: Teatergruppen Batida

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatergruppen Batida.

11-04-2018

Navnenyt: Ditte Felding bliver ny leder af Teaterhuset Filuren

Den 1. august 2018 starter Ditte Felding som ny leder af Teaterhuset Filuren.

10-04-2018

Samtalesalon om ligestilling, køn og feminisme

Hvordan finder man vej i de mange feminismer, der på tværs af køn, social klasse, seksuel orientering og etnicitet gør krav på ligestilling? Teatret Svalegangen og Kvindemuseet har slået pjalterne sammen, og folder emnet ud i en samtalesalon om køn, ligestilling og feminisme.

10-04-2018

Island Connect-residency går til Gunilla Lind Danseteater og Tatjana Vukadinovic

De to vindere af Island Connect Kroatien er nu fundet: Gunilla Lind Danseteater fra Danmark og Tatjana Vukadinović fra Kroatien. De skal også indgå i programmet for Bornholms Kulturuge i september.

10-04-2018

Høring i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet om seksuel chikane

I går, mandag den 9. april 2018, holdt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og ligestillingsminister Karen Ellemann en fælles høring om seksuel chikane på arbejdspladsen.

08-04-2018

Dansk Teater søger direktør

Til at stå i spidsen for den kommende brancheorganisation, Dansk Teater, som etableres på en generalforsamling den 13. juni 2018, søger fusionsudvalget nu en direktør til at stå i spidsen for organisationen.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.