Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<9101112131415161718>
 
30-03-2017 | artikel nr. 6101
del

Aprilfestival forventer 100 internationale delegerede

Aprilfestivalen finder sted i dagene 23.-30. april og byder på gratis teateroplevelser i hele Sønderborg Kommune. Der kastes over 25.000 gratis billetter i grams i forbindelse med arrangementet. Find flere oplysninger på www.aprilfestival.dk, hvor det samlede program kan studeres fra fredag den 31. marts. Foto: Compagnie Care Centrale

Over 100 internationale gæster fra 25 forskellige lande kommer for at se dansk scenekunst og netværke til Aprilfestival, og tre håndplukkede internationale gæstespil skal vise de danske teaterfolk og publikummer, hvad scenekunst for børn og unge også kan være.

Når Aprilfestival – teater for små & store starter om lige under en måned, kommer festivalen – der regnes blandt verdens største af sin art – til at fylde hele Sønderborg Kommune med hundredevis af gratis teateroplevelser for hele familien.

Internationale gæstespil fra Belgien, Frankrig og Kina

De internationale gæstespil er udvalgt af Aprilfestivalen og Teatercentrum og er meget varierede i både målgruppe, indhold og stil, da de skal vise bredden i den aktuelle scenekunst for børn og unge.

”Når vi rejser ud i verden for at købe gæstespil til festivalen, kigger vi efter nye former for sceniske udtryk og tendenser. Og vi håber således, at de kan fungere som inspirationskilde for både de danske kunstnere og de danske publikummer,” siger Peter Manscher, der er konsulent med ansvar for det internationale arbejde på Aprilfestivalen, i en pressemeddelelse.

Fra Belgien, som i børneteaterverdenen regnes for en regulær supermagt, kommer Compagnie Gare Centrale, og fra Frankrig kommer Compagnie Arcosm, som ved tidligere lejligheder har trukket fulde huse på Aprilfestivalen.

Dansk teater for børn og unge er blevet uhyre populært i Kina inden for de sidste 10 år, og derfor har festivalarrangørerne valgt, at det danske publikum også skal have en chance for at se, hvad der rør sig i Kina på dette kulturområde. Således er China National Theatre For Children inviteret til at vise en meget poetisk forestilling for det sønderjyske publikum. Se mere på: www.aprilfestival.dk/internationale_gaestespil.asp

”Der sker rigtig meget med scenekunst for børn og unge rundt omkring i verden – så det var svært at snævre feltet ind til kun tre gæstespil, men dette er altså vores bud i år,” fortæller Peter Manscher.

 

Netværk med internationale gæster

Det andet spor i Aprilfestivalens internationale fokus er de internationale gæster. Hvert år besøges Aprilfestivalen af delegerede fra hele verden, der kommer for at se dansk teater og selvfølgelig også for at netværke med deres kolleger fra hele verden.

”Der er en håndfuld festivaler rundt i verden, man tager til, når man beskæftiger sig med scenekunst for børn og unge. Aprilfestivalen er én af dem. De internationale gæster kommer både for at samle inspiration, men også for at netværke med både danske og andre internationale branchefolk,” forklarer Peter Manscher.

Præcis hvor mange internationale gæster, der kommer til at besøge Aprilfestivalen, er dog stadig usikkert.

”Vi har ikke det endelige antal endnu. De internationale gæster melder sig ofte til helt op til festivalen. Men vi regner med omkring 100 internationale delegerede fra over 25 forskellige lande i løbet af ugen,” slutter Peter Manscher.

20-04-2018

SWOP festival og 10 år som egnsteater

Utæmmelige hollandske vilddyr, MAXI golf for hele kroppen og sveddryppende belgisk 90’er-fest er blot nogle af de ting, publikum kan opleve, når Aaben Dans afholder den fjerde SWOP-festival 3.-7. maj i Roskilde og samtidig fejrer deres 10-årsjubilæum som egnsteater i Roskilde.

20-04-2018

Navnenyt: Kasper Holten ny teaterchef for Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater kunne i dag den 20. april annoncere, at Kasper Holten er udnævnt som ny teaterchef fra 1. september 2018.

19-04-2018

Talk Town i Huset-KBH

Festivalen Talk Town finder sted for tredje gang i år. Denne gang 3.- 5. maj 2018 i Huset-KBH. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om scenekunst.

18-04-2018

PS Profil: Teater Refleksion

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Refleksion.

17-04-2018

Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde: Dansk kunstpolitik i en globaliseret verden

Tirsdag den 15. maj inviterer Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors 2018 og Have Kommunikation til Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg. Kulturminister Mette Bock deltager, og danske kunstnere, politikere, kulturpersonligheder og formanden for Folketingets Kulturudvalg giver deres bud på, hvad kunsten kan gøre for at forandre samfundet. 

16-04-2018

Filiorum og Gentofte Kommune indgår ny aftale om teater til kommunens børn og unge

Filiorum og Gentofte Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i deres samarbejde. Oven på fire sæsoner, hvor Filiorum har præsenteret professionelt teater og teaterfestivaler for børn og unge i kommunen, ligger nu en dugfrisk aftale om at sprede livsbekræftende og underfundige læringsforløb med teater som omdrejningspunkt til skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre.

16-04-2018

Scenekunstnere modtager livsvarig hædersydelse

Fire kunstnere, herunder scenekunstnerne Bodil Alling og Kitt Johnson, modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond.

13-04-2018

Hans Henriksen: Hold profitmotivet ude af det kunstneriske arbejde

I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, at de ikke-kommercielle teatre ikke må tvinges til at agere på de samme præmisser som de kommercielle teatre. I stedet bør man fokusere på selve formidlingen af de offentligt støttede teatres forestillinger.

12-04-2018

Syddjurs Egnsteater har forberedt sig i flere år til Aprilfestival

Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men allerede tilbage i 2013 begyndte Syddjurs Egnsteater at forberede sig til festivalen.

11-04-2018

PS Profil: Teatergruppen Batida

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatergruppen Batida.

11-04-2018

Navnenyt: Ditte Felding bliver ny leder af Teaterhuset Filuren

Den 1. august 2018 starter Ditte Felding som ny leder af Teaterhuset Filuren.

10-04-2018

Samtalesalon om ligestilling, køn og feminisme

Hvordan finder man vej i de mange feminismer, der på tværs af køn, social klasse, seksuel orientering og etnicitet gør krav på ligestilling? Teatret Svalegangen og Kvindemuseet har slået pjalterne sammen, og folder emnet ud i en samtalesalon om køn, ligestilling og feminisme.

10-04-2018

Island Connect-residency går til Gunilla Lind Danseteater og Tatjana Vukadinovic

De to vindere af Island Connect Kroatien er nu fundet: Gunilla Lind Danseteater fra Danmark og Tatjana Vukadinović fra Kroatien. De skal også indgå i programmet for Bornholms Kulturuge i september.

10-04-2018

Høring i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet om seksuel chikane

I går, mandag den 9. april 2018, holdt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og ligestillingsminister Karen Ellemann en fælles høring om seksuel chikane på arbejdspladsen.

08-04-2018

Dansk Teater søger direktør

Til at stå i spidsen for den kommende brancheorganisation, Dansk Teater, som etableres på en generalforsamling den 13. juni 2018, søger fusionsudvalget nu en direktør til at stå i spidsen for organisationen.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.