Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<10111213141516171819>
 
19-12-2016 | artikel nr. 5931
del

Årets dans er klar

Sidste år var årets dans rettet mod arbejdspladser, men Årets dans 2017 sigter efter at få børnene sat i bevægelse.

Koreografien til ’Årets Dans 2017 – Ønskelandet’ er skabt af Esther Haugegaard og Mette Møller Overgaard, mens den iørefaldende musik er skabt af Alberte Winding, Jan Rørdam og Andreas Fuglebæk.

Af Signe Ravn

Dansehallerne har stået bag Årets Dans siden 2008, og de seneste to år har den været en del af det landsdækkende danseprojekt ”Ta’ fat om dansen”. Sidste år var Årets dans lagt i Don Gnus koreografiske hænder, og målet var at få arbejdspladserne til at danse. Årets dans 2017 markerer første gang, at dansen er målrettet børn, for dans kan – lige som andre former for kunst – være med til at forme dem som mennesker.

”Årets Dans 2017 – Ønskelandet” er skabt af Esther Haugegaard og Mette Møller Overgaard og handler om at sætte fantasien fri, tage en ven i hånden og tage på en drømmerejse til forunderlige fantasiverdener.

Se Årets dans: https://vimeo.com/193742164

"Børns verdensbillede skabes i mødet mellem det indre og det ydre, den verden som de lever i. Hvis vi ønsker, at vores børn skal vokse op som stærke, kreative og modige mennesker, er det essentielt, at vi giver dem forudsætningerne for at kunne sammenflette virkeligheden med drømme og visioner – og skabe en spændende hverdag for dem, der inspirerer til, at de vil mere og videre," udtaler Dansehallernes direktør og kunstneriske leder Efva Lilja i en pressemeddelelse og fortsætter: "I denne proces er kunsten livsvigtig! Naturligvis skal vore børn have mulighed for at danse selv og tage del i, hvad dansekunsten kan tilbyde. Årets Dans er en måde at gøre netop dette."

"Med Årets Dans 2017 har vi skabt et rum, hvor børn igennem kreativ, moderne dans, træder ind i et poetisk og kreativt landskab, dér hvor musikken og dansen mødes," lyder det fra de to koreografer.

Tusindvis af børn i de 19 midtjyske kommuner skal danse Årets Dans 2017 som led i den unikke Børneåbning af kulturbyåret den 20. januar. Derefter vil Årets Dans 2017 vil blive danset i skoler, børnehaver og til events over hele landet resten af året.

sr

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.