Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<10111213141516171819>
 
02-01-2017 | artikel nr. 5939
del

Team Teatret overtager driften af Herning Scenekunstskole

Team Teatret og teaterleder Dorthe Skøtt Bébe overtager driften af Herning Scenekunstskole fra den 1. januar 2017.

Ved årsskiftet overtog Team Teatret driften af Herning Scenekunstskole.Team Teatret ønsker at styrke lokalområdets oplevelse af og muligheder for adgang til scenekunsten. Derfor har teatret taget imod udfordringen om at føre scenekunstskolen ind i sin næste udviklingsfase.

Herning Scenekunstskole har eksisteret i fem år, og der er et stort potentiale for videreudvikling af skolen. Derfor har Team Teatret sagt ja til at overtage Herning Scenekunstskole fra den 1. januar 2017. Aktiviteterne i Herning Scenekunstskole vil fremadrettet blive drevet med udgangspunkt i Team Teatret. Skolens undervisningsaktiviteter og projekter finansieres af en kommunal bevilling til skolen, elevbetalinger og fondsmidler til særlige projekter. Udviklingen af skolens virke sker i et samarbejde mellem Team Teatrets ledelse, en nyansat projektmedarbejder samt Team Teatrets og Herning Scenekunstskoles bestyrelse.

Tilrettelæggelsen af skolens aktiviteter varetages af projektmedarbejderen, som får arbejdsplads på Team Teatret, og undervisningen på skolen vil primært ligge i hænderne på den nyansatte medarbejder og vil i nødvendigt omfang blive suppleret af tilkøbte timelærere. Men det er også tanken, at Team Teatrets øvrige personale vil indgå i skolens tilbud eksempelvis med master classes.

På samme måde som eksempelvis FC Midtjylland har et tæt samarbejde med omkringliggende klubber for at styrke vækstlaget og på samme måde som sang- og musikskolen arbejder med børn og unge, tror Dorthe Skøtt Bébe, leder af Team Teatret, at scenekunstskolen kan styrke vækstlaget inden for teater/scenekunst.

"Det er af stor betydning for os som egnsteater, at vækstlaget trives og er fyldt med dynamik. Jo tidligere børn og unge støder på teatret, jo tidligere får vi skabt en interesse for et af de ældste kunstneriske udtryk - teater. Og når vi træder ind i arbejdet med talentudvikling, er det selvfølgelig fordi, vi vurderer, at vi som professionelt teater kan løfte scenekunstskolen ind i en ny æra, og fordi vi tror på, at det vil skabe en god synergi for teatret som helhed," udtaler Dorthe Skøtt Bébe i en pressemeddelelse.

Team Teatret vil fortsat være egnens professionelle teater. Arbejdet med scenekunstskolen vil understøtte teatret og den lokale forankring. Med fokus på scenekunst i et bredere perspektiv er det derfor naturligt, at den lokale scenekunstskole forankres hos det Team Teatret.

”Scenekunstskolens aktiviteter vil blive genoptaget ude på den gamle højskole i Birk så snart, vi har ansat den nye medarbejder. Det, forventer vi, er på plads til 1. februar 2017.  Vi ser frem til at udvikle skolen i tiden, der kommer. Det er vores håb, at flere børn og unge i Herning-området vil få øje på scenekunstskolens tilbud,” slutter Dorthe Skøtt Bébe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.