Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<10111213141516171819>
 
21-12-2016 | artikel nr. 5941
del

TIOs bestyrelse inviterer Teatercentrum til dialog

TIO ønsker at bidrage til en positiv udvikling af Aprilfestivalen og inviterer nu Teatercentrums bestyrelse og ledelse til dialog. Der sker i kølvandet på beslutningen om, at TIO ikke vil udpege medlemmer til det festivaludviklings-udvalg, Teatercentrum vil nedsætte.

TIO nedsatte på organisationens ordinære generalforsamling i september 2016 et Festival- og distributionsudvalg (FDU), der skal undersøge og gå i dialog med teatrene om de forskellige præsentations- og salgsplatforme. En del af udvalgets arbejde skal tage udgangspunkt i en kommende undersøgelse blandt TIOs medlemmer om behov og udviklingsideer til bl.a. Aprilfestivalen.

Knasten er formulering af forpligtelse

Kort efter nedsættelsen af FDU erfarede TIO, at også Teatercentrum (TC) ønskede at nedsætte et udvalg, der skulle kigge nærmere på netop Aprilfestivalen. Over de seneste to en halv måned har TIO og TC forsøgt at nå til enighed om formuleringerne i kommissoriet for det festivaludviklingsudvalg, som TC gerne vil nedsætte.

Det er ikke lykkedes TIO og TC at blive enige om formuleringerne i kommissoriet og dermed et fælles udgangspunkt for samarbejde. TIO ønskede, at TC i højere grad ville indgå et forpligtende samarbejde med udviklingsudvalget, og TIO har derfor valgt, at man på nuværende tidspunkt ikke vil udpege medlemmer til udvalget.

Understøtte god udvikling i fællesskab

TIO vil meget gerne medvirke til en positiv udvikling af Aprilfestivalen, understreger TIO-formand Dorthe Skøtt Bébe.

”Vi oplever, at udfordringerne med udarbejdelsen af kommissoriet er et symptom på noget helt andet. Nemlig at dialogen mellem os i virkeligheden bør starte med en fælles drøftelse af vores respektive interesser og udgangspunkt i forhold til formidling og udbredelse af scenekunst til børn og unge. Altså en mere grundlæggende snak om vores ønsker og drømme og relationer til hinanden,” fortæller Dorthe Skøtt Bébe til Proscenium.dk og fortsætter:

”Derfor vil repræsentanter fra TIOs bestyrelse og Festival- og distributionsudvalget gerne mødes med Teatercentrums ledelse og bestyrelse, som vi netop har inviteret til en dialog om samarbejdet mellem teatrene og Teatercentrum, om hvordan vi i fællesskab bedst understøtter en positiv udvikling på området og bruger begge parters kræfter bedst muligt.”

Vejen frem går gennem dialog

Formand for TIOs Festival- og distributionsudvalg, Nikolaj Mineka peger på at det nu handler om at kigge fremad. 

”Vi er enige med Teatercentrum i, at der er et behov for at kigge på udvikling af Aprilfestivalen. Det skal vi gøre det i fællesskab, hvis resultatet skal være holdbart. Lige nu kunne vi ikke blive enige i forhold til kommissoriet, men vi fortsætter dialogen med Teatercentrum om, hvordan vi fremadrettet kan samarbejde,” siger Nikolaj Mineka, formand for TIOs Festival- og distributionsudvalg, til Proscenium.dk.

TIOs bestyrelse og Festival- og distributionsudvalget har inviteret Teatercentrums bestyrelse og ledelse til et møde først i det nye år. Festival- og distributionsudvalget fortsætter sit arbejde med fokus på teatrenes forskellige præsentationsplatforme, herunder Aprilfestivalen, bl.a. via en medlemsundersøgelse.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.