Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<10111213141516171819>
 
02-01-2017 | artikel nr. 5955
del

Stor efterspørgsel efter dansk børneteater i Kina og Japan

Aaben Dans, Teater Refleksion og Sparrow Dance er blandt de børneteatre, der skal på festivaler i Kina og Japan til næste år. Statens Kunstfond støtter internationale aktiviteter og festivaler med 5,5 mio. kr.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har uddelt 1.935.000 kr. til 40 internationale aktiviteter i ind- og udland og 3.597.000 kr. til 22 festivaler og platforme med internationalt indhold i Danmark. Med den støtte i ryggen kan danske forestillinger rejse ud i verden på internationalt anerkendte festivaler og show cases, hvor publikum har mulighed for at møde dansk scenekunst af højeste kvalitet.

Som en del af fejringen af 150-året for etableringen af diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan har Teatercentrum i 2017 et samlet fokus på den japanske festival Ricca Ricca med forestillinger af Åben Dans, Madam Bach, Teater Refleksion og Paolo Nani Teater. Deres forestillinger er gode eksempler på den helt særlige status og kvalitet, som dansk scenekunst for børn og unge har.

”Den massive aktuelle efterspørgsel efter dansk børneteater i Kina og Japan er et glimrende eksempel på, hvordan en langsigtet strategisk satsning og målrettede invitationer af internationale fagfolk til Danmark bærer frugt i form af reel efterspørgsel fra to forholdsvis nye markeder. Vi kan se, at der er en direkte sammenhæng mellem udbuddet af festivaler med internationalt indhold i Danmark på den ene side og turnémulighederne i udlandet på den anden side. For eksempel er børneforestillingerne inviteret til Asien i kølvandet på deres visninger for særligt inviterede internationale teaterindkøbere på Aprilfestivalen tidligere i år,” udtaler formanden for Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Ditte Maria Bjerg, i en pressemeddelelse fra Statens Kunstfond.

Det er danseforestillingen Polar Bear af MYKA, luftdansforestillingen Fly Trap af Sparrow Dance, og den tekstbaserede forestilling Hvalens Sang af Teatret Om gode eksempler på, idet de skal spille på Shanghai Children’s Art Theater, som i 2017 har fokus på temaet miljø og relationen mellem natur og mennesket. Shanghai Children’s Art Theater kaldes i daglig tale for ”Big Whale”.


Se tildelingslisten for internationale aktiviteter her

Se tildelingslisten for festivaler og platforme med internationalt indhold her

24-11-2017

Scenekunsten samlet for at give anbefalinger til PUS

På to dialogmøder i hhv. Aarhus og København den 21. og 22. november gav Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) et overblik over deres arbejde i udvalget og bad om input til anbefalinger til både det næste udvalg samt til kulturministeren i forbindelse med den kommende reform i 2018.

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

23-11-2017

TIO med i initiativ for at skabe bedre arbejdsmiljø på teater og film

TIOs sekretariatsleder, Loa Haislund Larsen, har i dag, torsdag den 23. november, været til møde med 11 organisationer fra hele film- og teaterbranchen. Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen havde inviteret til mødet for at finde ud af, hvordan man sammen kan sikre et godt arbejdsmiljø på teater-, film- og tv-produktioner.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.