Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<10111213141516171819>
 
07-03-2017 | artikel nr. 6067
del

Piet Bertelsen ansat som teaterchef på Riddersalen

Piet Bertelsen er ny teaterchef på Riddersalen. Foto: Dennis Vesterberg

Riddersalen har fundet sin nye teaterchef. Det er et kendt ansigt, der fremover sætter sig i chefstolen. Valget er nemlig faldet på teatrets konstituerede teaterchef, Piet Bertelsen.

Af Signe Ravn

Det seneste års tid har Riddersalen opereret med en konstitueret teaterchef i form af Piet Bertelsen, der tidligere har været administrativ leder på teatret fra 2007-16, men i januar slog teatret teaterchefstillingen op og søgte efter en visionær person til at stå i spidsen for realiseringen af teatrets vision og strategi fra 2017-20.

Se Riddersalens teaterchef-stillingsopslag

Og nu er den rette kandidat fundet og ansat. Det bliver også i den kommende fire års periode Piet Bertelsen, der skal styre løjerne på Allégade på Frederiksberg. Det meldte Teateravisen i slutningen af februar.

Det er en glad teaterchef, der nu tager fat på sit nye, gamle job efter, at hans ansættelse både er godkendt af teatrets bestyrelse og Kultur- og Fritidsforvaltningen i Frederiksberg Kommune. Det giver klarhed på linjerne både udadtil og indadtil.

”Jeg har mærket stor opbakning i huset, og det er guld værd. Det er spændende og meget motiverende, at profilen er faldet på plads. Vi har haft mange lange og gode snakke om visioner og strategi, og nu skal det udmøntes i spændende projekter og samarbejder,” fortæller Piet Bertelsen til Proscenium.dk.

I den kommende periode som lille storbyteater vil Riddersalen fokusere på børne- og familieteater. Voksenteatret er foreløbigt sat i magasin.

”Det er ikke fordi, at lysten og motivationen ikke er der, men vi er nødt til at prioritere midlerne og skærpe både vores indsats overfor og samarbejde med målgruppen,” siger Piet Bertelsen til Proscenium.dk og forklarer, at et tæt samarbejde med skoler og andre institutioner lokalt på Frederiksberg indgår i planerne, ligesom der vil komme andre samarbejder og flere gæstespil på Riddersalen i de kommende år. 

Med de ændringer, som teatret har planlagt, og med flere nye medlemmer i bestyrelsen, har det været rart for den nyslåede teaterchef at søge den stilling, han allerede beklædte.

”Det er en meget sund øvelse, for så skal man forholde sig helt skarpt til tingene og mærke efter, om det stadig er en spændende opgave. Det var interessant først at skrive ansøgningen og så gå til samtale og få sommerfugle i maven, og mærke, at det her, det betyder noget for mig,” slutter Piet Bertelsen, der formelt tiltrådte stillingen den 1. marts 2017.

26-04-2018

Nye tal fra Danmarks Statistik: Publikum vælger teatret til

Flere har fundet vej til de statsstøttede teatre i sæsonen 2016/2017 i forhold til året før, viser nyt tal fra Danmarks Statistik. En vigtig nyhed i en tid, hvor kulturministerens reformarbejde på scenekunstområdet bygger på henvisning til tidligere års modsatte tendens, udtaler formand for Teatrenes Interesseorganisation, Dorthe Skøtt Bébe.  

25-04-2018

PS Profil: Teatret ved Sorte Hest

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret ved Sorte Hest.

24-04-2018

Debatmøde om mangfoldighed, ligestilling og kønsdiskrimination i teater- og musikbranchen

På debatfestivalen Talk Town inviterer TIO sammen med Dansk Komponistforening samt Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner til debatmøde om, hvordan der bliver skabt mere ligestilling og mangfoldighed i teater- og musikbranchen.

23-04-2018

Ny leder til Svendborg Scenekunstakademi

Gitte Gry Bech Ballesheim skal stå i spidsen for Svendborg Scenekunstakademi og skabe en ny 3-årig gymnasial uddannelse for Danmarks teatertalenter.

20-04-2018

SWOP festival og 10 år som egnsteater

Utæmmelige hollandske vilddyr, MAXI golf for hele kroppen og sveddryppende belgisk 90’er-fest er blot nogle af de ting, publikum kan opleve, når Aaben Dans afholder den fjerde SWOP-festival 3.-7. maj i Roskilde og samtidig fejrer deres 10-årsjubilæum som egnsteater i Roskilde.

20-04-2018

Navnenyt: Kasper Holten ny teaterchef for Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater kunne i dag den 20. april annoncere, at Kasper Holten er udnævnt som ny teaterchef fra 1. september 2018.

19-04-2018

Talk Town i Huset-KBH

Festivalen Talk Town finder sted for tredje gang i år. Denne gang 3.- 5. maj 2018 i Huset-KBH. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om scenekunst.

18-04-2018

PS Profil: Teater Refleksion

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Refleksion.

17-04-2018

Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde: Dansk kunstpolitik i en globaliseret verden

Tirsdag den 15. maj inviterer Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors 2018 og Have Kommunikation til Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg. Kulturminister Mette Bock deltager, og danske kunstnere, politikere, kulturpersonligheder og formanden for Folketingets Kulturudvalg giver deres bud på, hvad kunsten kan gøre for at forandre samfundet. 

16-04-2018

Filiorum og Gentofte Kommune indgår ny aftale om teater til kommunens børn og unge

Filiorum og Gentofte Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i deres samarbejde. Oven på fire sæsoner, hvor Filiorum har præsenteret professionelt teater og teaterfestivaler for børn og unge i kommunen, ligger nu en dugfrisk aftale om at sprede livsbekræftende og underfundige læringsforløb med teater som omdrejningspunkt til skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre.

16-04-2018

Scenekunstnere modtager livsvarig hædersydelse

Fire kunstnere, herunder scenekunstnerne Bodil Alling og Kitt Johnson, modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond.

13-04-2018

Hans Henriksen: Hold profitmotivet ude af det kunstneriske arbejde

I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, at de ikke-kommercielle teatre ikke må tvinges til at agere på de samme præmisser som de kommercielle teatre. I stedet bør man fokusere på selve formidlingen af de offentligt støttede teatres forestillinger.

12-04-2018

Syddjurs Egnsteater har forberedt sig i flere år til Aprilfestival

Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men allerede tilbage i 2013 begyndte Syddjurs Egnsteater at forberede sig til festivalen.

11-04-2018

PS Profil: Teatergruppen Batida

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatergruppen Batida.

11-04-2018

Navnenyt: Ditte Felding bliver ny leder af Teaterhuset Filuren

Den 1. august 2018 starter Ditte Felding som ny leder af Teaterhuset Filuren.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.