Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<10111213141516171819>
 
10-04-2017 | artikel nr. 6120
del

Bora Bora er vært for Spring Forward Festival

Forestillingen "Origami" kan opleves på Spring Forward Festival i Aarhus fra den 28.-30. april 2017. Foto: Laurent Philippe

Teaterfolk og dansere fra hele verden kommer til kulturhovedstaden, når det århusianske danseteater Bora Bora er vært for den internationale dansefestival Spring Forward den 28. til 30. april. Festivalen med 20 europæiske danseforestillinger er resultatet af fem års målrettet internationalt arbejde.

Den bliver den største dansefestival for unge talenter i Danmark siden 90’erne, når Spring Forward Festival rammer Aarhus i slutningen af april 2017. Der vises 20 forskellige forestillinger på blot tre dage, og de fleste spiller to gange. Ud over det almindelige publikum vil 200 gæster fra dansefestivaler og dansescener fra hele verden (forventet mere end 40 lande) samles på Bora Bora og byens andre scener for at se det nyeste blandt de mest lovende nye europæiske koreografer.

Spring Forward afholdes hvert år i en europæisk by, men har ikke før været i Danmark. Meget passende er det i kulturbyåret lykkes Bora Bora at hente festivalen til Aarhus.

At festivalen nu løber af stablen i Aarhus, ser Bora Boras kunstneriske leder, Jesper de Neergaard, som en stor anerkendelse af Bora Boras internationale arbejde

”Vi har gennem mange år skabt stærke relationerne til udlandet for at hente spændende forestillinger til Aarhus og Danmark og samtidig skabe internationale turnémuligheder for danske kompagnier. Spring Forward ligger i Aarhus, fordi byen er kulturhovedstad i år, og Bora Bora har fået lov til at være arrangør på grund af vores internationale renommé,” udtaler Jesper de Neergaard i en pressemeddelelse.

Danske koreografer udvalgt

Det er Aerowaves, et netværk af europæiske danseteatre, der har identificeret de mest lovende værker fra nye europæiske koreografer ud fra et felt på 650 ansøgere. De udvalgte får stor synlighed blandt andet via Spring Forward Festival. Forestillingerne er specielt udvalgt til at være blandt de eftertragtede "Aerowaves Twenty".

Aerowaves' favoritter udgør 19 af festivalens 20 forestillinger, den sidste på programmet er et taiwanesisk gæstespil. I alt deltager 90 kunstnere og dansere i festivalen. Tre af koreograferne har base i Danmark – det er blandt andre aarhusianske HimHerAndIt, der er udvalgt for andet år i træk og i år optræder med “WOMAN”.

”Forestillingerne på Spring Forward-festivalen i Aarhus vil efterfølgende nå ud til 24 forskellige destinationer i Europa – fra bl.a. dansefestivalen i Dublin til et gammelt amfiteater i Kroatien og Mercat de les Flors-teatret i Barcelona. Og videre ud i verden. Det spændende bliver at se hvilke kunstnere på festivalen, der efterlader det største indtryk,” udtaler John Ashford, der er leder af Aerowaves, i pressemeddelelsen.

En kunstform, der trodser lukketheden

”Publikum vil blive konfronteret med alverdens synspunkter, identiteter og kulturforskelle. Der er forestillinger om kurdiske flygtninge, om transkønnede, om døden og meget mere. På en meget generøs måde er moderne dans blevet det mest tidssvarende vindue til den globale verden, som publikum kan få. Det fremmer forståelsen for den brogede verden og éns egen plads i den. Hvad kan være mere relevant i en verden, hvor nationer begynder at lukke sig om sig selv i angst for det fremmede?” siger Jesper de Neergaard.

 

Livestreaming fra fire århusianske teatre

I alt otte scener danner rammen om de 20 forestillinger, der er fordelt på Bora Bora, Godsbanen, Musikhuset Aarhus og Teatret Svalegangen. Derudover spiller forestillingen "Origami", hvor en danser optræder på en stor container, der åbner og lukker sig som en foldet æske, på det udendørs baneareal bagved Godsbanen. Den forestilling er åben og gratis for alle. Alle forestillinger, interviews og andre aktiviteter streames live online via Aerowaves' hjemmeside, Facebook Live og på Twitter.

 

The Guardian, New York Times og The Times er med

Mens Aerowaves hovedformål er at skabe muligheder for unge koreografer på tværs af grænser, arbejdes der bl.a. også med, hvordan dans kan formidles til publikum. Konceptet ”Springback Academy” bringer 25 skrivetalenter fra hele verden til Aarhus for at deltage i workshops og for at skrive om festivalens forestillinger.

Undervisningen får de af nogle af verdens bedste dansekritikere: Donald Hutera (The Times, London), Sanjoy Roy (The Guardian, London), Roslyn Sulcas (New York Times, London/New York) og danske Monna Dithmer (Politiken, København). Alle anmeldelser og videointerviews lavet under festivalen vil blive lagt online.

Tilmeld dig begivenheden på Facebook

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.