Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<11121314151617181920>
 
07-12-2016 | artikel nr. 5914
del

Skuespillerforbundet efterlyser ligestilling

Formanden for Dansk Skuespillerforbund, Katja Holm, efterlyser, at film-, tv- og teaterbranchen i højere grad tager ansvaret for at sørge for bedre ligestilling på sig.

Af Signe Ravn

Katja Holm, der står i spidsen for Dansk Skuespillerforbund er ikke i tvivl. Hendes branche har kæmpe ansvar for at sikre ligestilling, fordi kunsten både skal afspejle det omkringliggende samfund og inspirere til noget bedre. Det gør Holm klar i et debatindlæg på Altinget.dk.

”… forskelsbehandling er ikke bare urimelig, men betyder, at vi går glip af både talent, diversitet i kunsten og ikke mindst vigtige rollemodeller,” argumenterer Katja Holm og fortsætter: ”Hvad er det, vi som samfund fortæller en pige, når de film og tv-serier hun ser, viser piger i biroller og mænd i hovedroller? Og hvordan forsvarer vi over for etniske og seksuelle minoriteter, at de stort set ikke findes i den kunst, der ellers skulle afspejle samfundet?”

Rollemodellerne mangler, og de historier, der viser, at tingene kan gøres på andre måder end den mest oplagte, bliver ikke fortalt. På den måde resulterer den manglende ligestilling i manglende udvikling. Både for den enkelte og for samfundet, vurderer Katja Holm, der er klar med et løsningsforslag.

”Lad os sammen med arbejdsgiverne sætte nogle mål for, hvordan vi gerne vil have det. Og i fællesskab tælle efter, om vi lever op til vores mål– i film, på scenen og bag … Lad os nu lade være med at være så bange og dermed handlingslammede. Lad os i stedet for tage en fælles beslutning om at stoppe den forskelsbehandling, vi alle sammen godt ved, findes. Handling skal der til,” lyder den klare opfordring fra Katja Holm på Altinget.dk.

Læs hele indlægget ”Skuespillerforbund: Vi mangler de vigtige rollemodeller”

24-11-2017

Scenekunsten samlet for at give anbefalinger til PUS

På to dialogmøder i hhv. Aarhus og København den 21. og 22. november gav Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) et overblik over deres arbejde i udvalget og bad om input til anbefalinger til både det næste udvalg samt til kulturministeren i forbindelse med den kommende reform i 2018.

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

23-11-2017

TIO med i initiativ for at skabe bedre arbejdsmiljø på teater og film

TIOs sekretariatsleder, Loa Haislund Larsen, har i dag, torsdag den 23. november, været til møde med 11 organisationer fra hele film- og teaterbranchen. Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen havde inviteret til mødet for at finde ud af, hvordan man sammen kan sikre et godt arbejdsmiljø på teater-, film- og tv-produktioner.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.