Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<11121314151617181920>
 
13-12-2016 | artikel nr. 5928
del

Det Frie Felts Festival ændrer spilleperiode i 2018

De seneste tre år har Det Frie Felts festival været en del af CPH STAGE-programmet, men i sæson 17/18 afholdes festivalen i stedet over to weekender i perioden den 18.-28. januar 2018.

Af Signe Ravn

Under CPH STAGE 2017 vil Det Frie Felts Festival i samarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst stå for et mindre arrangement om nordisk samarbejde og co-produktion. Men det bliver også det eneste publikum vil se til Det Frie Felts Festival under CPH STAGE til næste år. Foreningen bag Det Frie Felts Festival har nemlig valgt at flytte spilleperiode. Den finder i stedet sted over to weekender fra den 18.-28. januar 2018.  

”Det Frie Felts festival bakker hundrede procent op om CPH STAGE som en festival, der omfatter hele scenekunstbranchen,” skriver Foreningen bag Det Frie Felts Festival på Uafhængige Scenekunstneres facebookprofil den 12. december 2016, hvor beslutningen forklares:

”Formålet med Det Frie Felts festival er at præsentere scenekunst, der er produceret i det frie felt inden for scenekunst, for et nationalt publikum, med ambition om at formidle denne scenekunst til et professionelt internationalt publikum, samt at udbrede kendskabet til det frie felt for den danske scenekunstbranche som helhed med henblik på at skabe dialog, udvikling, samarbejdsmuligheder og dynamik i scenekunstmiljøet. Det tror vi kan gøres mere effektivt ved at lægge festivalen for sig selv og ikke som en ”festival i festivalen”, og ved at den finder sted på et tidspunkt af året, hvor aktivitetsniveauet i scenekunstbranchen ikke er så højt.”

Det betyder samtidig, at deadline for open call til Det Frie Felts festival rykkes til den 15. maj 2017.

Læs Proscenium.dk's artikel: "Scenekunstnere uden scene lukker sig selv"

Foreningen bag Det Frie Felts festival, som fremover skal stå for driften af Det Frie Felts festival, blev stiftet den 6. oktober 2016. Festivalen har tidligere været arrangeret af de to interesseorganisationer Uafhængige Scenekunstnere (US) og Scenekunstnere uden Scene (SUS). Der er også blevet ansat en festivalledelse. I sæsonerne 17/18 og 18/19 vil dramatiker Gritt Uldall-Jessen og iscenesætter og performer Erik Pold fungere som ledelse af festivalen.

Navnene på kuratorerne af Det Frie Felts Festival, en opgave, der skifter vil blive offentliggjort medio marts 2017 sammen med yderligere information om det kommende open call.

sr

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

26-01-2018

Politisk opbakning til film- og teaterbranchens arbejde for et bedre arbejdsmiljø

TIO og syv andre organisationer fra teater- og filmbranchen var til møde med ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock for at tale om branchens tiltag mod krænkelser og chikane.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.