Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<11121314151617181920>
 
09-02-2017 | artikel nr. 6022
del

Dansk Skuespillerforbund har undersøgt scenekunstnernes arbejdsliv

Økonomisk usikkerhed og et dagpengesystem, der ikke tilgodeser ”kludetæppe”-arbejdsliv, får mange skuespillere til at overveje at skifte fag. Det viser en undersøgelse, Dansk Skuespillerforbund har fået lavet.

Af Signe Ravn

Endnu er der ikke offentliggjort resultater af den undersøgelse, som Holger K. Nielsen og Jonas Dahl stillede et beslutningsforslag om sidste år for at undersøge kunstneres økonomiske forhold. Men nu har Dansk Skuespiller Forbund selv undersøgt scenekunstnernes arbejdsliv. Fokus samler sig især om dagpengesystemet.

Ugebrevet A4 skriver, at Megafon har telefoninterviewet 250 af Dansk Skuespillerforbunds medlemmer i 2016, og resultatet viser, at det er svært at få kunstnernes fragmenterede arbejdsliv til at spille sammen med et dagpengesystem, der er lagt an på mere traditionelle arbejdsforhold.

”Vi har et dagpengesystem, der ikke er hensigtsmæssigt for folk, der arbejder atypisk. Det er svært at leve op til dagpengereglerne, når man hopper fra tue til tue. Systemet er ikke gearet til, at man har så mange arbejdsgivere og mange huller,” siger Dansk Skuespillerforbunds formand Katja Holm til Ugebrevet A4.

I artiklen nævner skuespiller Jesper Asholt, at han et enkelt år har haft 14 arbejdsgivere, og Katja Holm påpeger, at blandingen af A- og B-indkomst er problematisk i forhold til dagpengeretten, da man ikke genoptjener dagpengeret ved B-indkomst.

38 % af respondenterne i undersøgelsen siger, at de har overvejet at skifte fag. Ud af dem, skriver A4, er det 64 %, der angiver usikkerheden omkring økonomi, herunder dagpenge, som årsagen til overvejelserne om karriereskift. Og blandt de unge under 40 år, er det hele 70 %, der angiver denne årsag.

Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der i foråret forventes at offentliggøre sine resultater af det kig, gruppen har taget på dagpengereglerne for selvstændige, freelancere og honorarlønnede, skriver Altinget.

”Vi er nødt til at indrette vores dagpengesystem, så det tager højde for, hvordan arbejdsmarkedet i virkeligheden er. Det gælder ikke kun skuespillere og kunstnere, men også undervisere og journalister. Flere får disse vikaransættelser og løse tilknytninger. Det skal systemet selvfølgelig tage højde for,” siger SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge til Altinget.

 

Se tabelrapporten, der blev udarbejdet om undersøgelsen fra Dansk Skuespillerforbund

25-04-2018

PS Profil: Teatret ved Sorte Hest

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret ved Sorte Hest.

24-04-2018

Debatmøde om mangfoldighed, ligestilling og kønsdiskrimination i teater- og musikbranchen

På debatfestivalen Talk Town inviterer TIO sammen med Dansk Komponistforening samt Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner til debatmøde om, hvordan der bliver skabt mere ligestilling og mangfoldighed i teater- og musikbranchen.

23-04-2018

Ny leder til Svendborg Scenekunstakademi

Gitte Gry Bech Ballesheim skal stå i spidsen for Svendborg Scenekunstakademi og skabe en ny 3-årig gymnasial uddannelse for Danmarks teatertalenter.

20-04-2018

SWOP festival og 10 år som egnsteater

Utæmmelige hollandske vilddyr, MAXI golf for hele kroppen og sveddryppende belgisk 90’er-fest er blot nogle af de ting, publikum kan opleve, når Aaben Dans afholder den fjerde SWOP-festival 3.-7. maj i Roskilde og samtidig fejrer deres 10-årsjubilæum som egnsteater i Roskilde.

20-04-2018

Navnenyt: Kasper Holten ny teaterchef for Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater kunne i dag den 20. april annoncere, at Kasper Holten er udnævnt som ny teaterchef fra 1. september 2018.

19-04-2018

Talk Town i Huset-KBH

Festivalen Talk Town finder sted for tredje gang i år. Denne gang 3.- 5. maj 2018 i Huset-KBH. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om scenekunst.

18-04-2018

PS Profil: Teater Refleksion

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Refleksion.

17-04-2018

Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde: Dansk kunstpolitik i en globaliseret verden

Tirsdag den 15. maj inviterer Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors 2018 og Have Kommunikation til Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg. Kulturminister Mette Bock deltager, og danske kunstnere, politikere, kulturpersonligheder og formanden for Folketingets Kulturudvalg giver deres bud på, hvad kunsten kan gøre for at forandre samfundet. 

16-04-2018

Filiorum og Gentofte Kommune indgår ny aftale om teater til kommunens børn og unge

Filiorum og Gentofte Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i deres samarbejde. Oven på fire sæsoner, hvor Filiorum har præsenteret professionelt teater og teaterfestivaler for børn og unge i kommunen, ligger nu en dugfrisk aftale om at sprede livsbekræftende og underfundige læringsforløb med teater som omdrejningspunkt til skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre.

16-04-2018

Scenekunstnere modtager livsvarig hædersydelse

Fire kunstnere, herunder scenekunstnerne Bodil Alling og Kitt Johnson, modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond.

13-04-2018

Hans Henriksen: Hold profitmotivet ude af det kunstneriske arbejde

I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, at de ikke-kommercielle teatre ikke må tvinges til at agere på de samme præmisser som de kommercielle teatre. I stedet bør man fokusere på selve formidlingen af de offentligt støttede teatres forestillinger.

12-04-2018

Syddjurs Egnsteater har forberedt sig i flere år til Aprilfestival

Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men allerede tilbage i 2013 begyndte Syddjurs Egnsteater at forberede sig til festivalen.

11-04-2018

PS Profil: Teatergruppen Batida

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatergruppen Batida.

11-04-2018

Navnenyt: Ditte Felding bliver ny leder af Teaterhuset Filuren

Den 1. august 2018 starter Ditte Felding som ny leder af Teaterhuset Filuren.

10-04-2018

Samtalesalon om ligestilling, køn og feminisme

Hvordan finder man vej i de mange feminismer, der på tværs af køn, social klasse, seksuel orientering og etnicitet gør krav på ligestilling? Teatret Svalegangen og Kvindemuseet har slået pjalterne sammen, og folder emnet ud i en samtalesalon om køn, ligestilling og feminisme.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.